Mødedato: 03.03.2021, kl. 16:30
Mødested: Videomøde via Teams

Godkendelse af investeringsforslag til Overførselssagen 2020-2021

Se alle bilag

Resumé

Socialudvalget skal tage stilling til forvaltningens investeringsforslag til budget 2022. Hvis forslagene godkendes, vil de indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne til Overførselssagen i uge 13. Socialudvalgets effektiviseringsbidrag til budget 2022 er håndteret ved beslutninger, som er truffet i tidligere år. Socialudvalget kan derfor aflevere et budget i balance uden at vedtage forslag fra investeringskataloget, men udvalget kan også vælge at vedtage investeringsforslag til at finansiere andre formål, herunder bevillinger, der udløber i 2021.

Indstilling

Socialforvaltningen indstiller, at Socialudvalget beslutter:

  1. om ”BU01 - Faglig omstilling og kortere varighed på foranstaltninger” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  2. om ”BU03 - Digital understøttelse af behandlingstilbud til udsatte børn, unge og deres familier” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  3. om ”SI01 - Styrket rehabiliterende indsats på botilbudsområdet” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  4. om ”SI/UD02 - Bedre arbejdsgange på myndighedsområdet” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  5. om ” SI04 - Tilbud til borgere med sindslidelse og særlige behov som erstatning for køb af pladser [FORTROLIGT FORSLAG]” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  6. om ” SI/UD05 - Udvidelse af digitale borgermøder og behandlingsmuligheder” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  7. om ”HA01 - Livet er ikke snorlige – omstilling af handicapområdets tilbudsvifte” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  8. om ”HA03 - Styrket servicekultur og bedre borgerdialog” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  9. om ”HA05 - Implementering af driftsoptimerende tiltag på Center for Autisme og Specialpædagogik på handicapområdet” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  10. om ”HA06 - Kapacitetstilpasning under Center for Børn med Handicap” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  11. om ”HA07 - Hygiejnefremmende tiltag og øget selvhjulpenhed i Center for Erhvervet Hjerneskade på handicapområdet” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  12. om ”TV01 - Reducere udgifter til eksterne leverandører via yderligere styrkelse af bl.a. forhandlingskompetencer” skal indgå i forhandlingerne om udmøntningen af investeringspuljerne,
  13. at provenuet fra ovenstående forslag anvendes til evt. at finansiere bevillinger, der udløber i 2021

Problemstilling

Økonomiudvalget har afsat 450 mio. kr. i investeringspuljer, der skal sikre omlægninger og effektiviseringer i kommunens velfærd for borgerne. Det er et krav, at de projekter, der modtager midler fra investeringspuljerne, har en tilbagebetalingstid på maksimalt seks år. Investeringsforslag, hvor effektiviseringen bidrager til indfrielse af en forvaltnings effektiviseringsmåltal, prioriteres som udgangspunkt før andre forslag. Puljerne udmøntes to gange årligt i forbindelse med Overførselssagen og i forbindelse med budgetforhandlingerne i efteråret.

Socialudvalget skal med denne indstilling tage stilling til, hvorvidt investeringsforslagene kan godkendes med henblik på, at de kan indgå i Overførselssagen 2020-2021. Vedtages forslagene her, vil der blive udmøntet midler fra puljerne til Smarte investeringer, og forvaltningen kan begynde implementeringen af forslagene.

Økonomiudvalget vedtog d. 26. januar 2021 et samlet effektiviseringsmåltal for kommunen til budget 2022 på 274 mio. kr., hvoraf Socialudvalgets effektiviseringsbidrag udgør 61,3 mio. kr. Socialudvalget kan aflevere et budget i balance uden at vedtage forslag fra investeringskataloget jf. ovenstående, men udvalget kan vælge at vedtage forslag til evt. at finansiere bevillinger, der udløber i 2021.

Løsning

Socialforvaltningen har udarbejdet investeringsforslag, som lever op til de forudsætninger, der gælder for at modtage midler fra investeringspuljerne. Investeringsforslagene er oplistet i nedenstående tabel og fremgår af bilag 1a.

Siden 1. behandlingen af budgettet i Socialudvalget den 10. februar 2021 har Socialforvaltningen justeret i visse af investeringsforslagene. De primære ændringer fremgår af bilag 2.

Tabel 1. Oversigt over investeringsforslagene med økonomiske konsekvenser (1.000 kr. 2022 p/l)

 

Investeringsforslag

Investering(2021-2025)

Effektivisering

Service

Anlæg

2022

Varig

1.

BU01 - Faglig omstilling og kortere varighed på foranstaltninger

16.000

0

-1.900

-3.600

2.

BU03 - Digital understøttelse af behandlingstilbud til udsatte børn, unge og deres familier

1.200

1.000

-500

-600

3.

SI01 - Styrket rehabiliterende indsats på botilbudsområdet

3.500

0

-1.310

-5.580

4.

SI/UD02 – Bedre arbejdsgange på myndighedsområdet

3.800

0

-700

-1.300

5.

SI04 - Tilbud til borgere med sindslidelse og særlige behov som erstatning for køb af pladser [FORTROLIGT FORSLAG]

1.100

5.421

-1.450

-1.950

6.

SI/UD05 - Udvidelse af digitale borgermøder og behandlingsmuligheder

2.000

1.000

-2.000

-2.100

7.

HA01 - Livet er ikke snorlige - Omstilling af handicapområdets tilbudsvifte

10.100

0

-2.500

-5.200

8.

HA03 - Styrket servicekultur og bedre borgerdialog

4.950

1.750

-950

-2.300

9.

HA05 - Implementering af driftsoptimerende tiltag på Center for Autisme og Specialpædagogik på handicapområdet

1.625

0

-1.500

-2.050

10.

HA06 – Kapacitetstilpasning under Center for Børn med Handicap

1.600

2.550

-500

-1.000

11.

HA07 - Hygiejnefremmende tiltag og øget selvhjulpenhed i Center for Erhvervet Hjerneskade på handicapområdet

0

650

-450

-450

12.

TV01 - Reducere udgifter til eksterne leverandører via yderligere styrkelse af bl.a. forhandlingskompetencer

1.100

0

-2.500

-7.500

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af investeringsforslagene fremgår af tabel 1 ovenfor.

Investering og effektivisering er i indstillingen angivet i 2022 p/l., så der er et sammenligningsgrundlag til behandlingen af budget 2022. Ved fremsendelse til Økonomiforvaltningen vil forslagene blive omskrevet til 2021 p/l, da udmøntning i Overførselssagen sker i 2021 p/l.

Videre proces

De forslag, som Socialudvalget godkender, vil indgå i forhandlingerne om Overførselssagen i uge 13.

 

Mikkel Boje

                  / Anders Johannes Kristensen

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt til 13. at-punkt blev godkendt.

Et samlet udvalg afgav følgende protokolbemærkning:

”Socialudvalget kommer til at følge tæt op på de tre investeringsforslag BU01, SI01 og HA01, der er knyttet op på borgercentrenes faglige omstillingsplaner. Det er særligt vigtigt, at investeringsforslaget BU01 om faglig omstilling og kortere varighed på foranstaltninger implementeres i den rigtige rækkefølge, hvor vi sikrer, at civilsamfundet er med og de borgere, som har brug for familiebehandling, fortsat får det ud fra en konkret og individuel vurdering, før vi høster effektiviseringerne.”

Vicedirektørerne Lise Stidsen Vandahl, Mette Boskov Vedsmand og Anders Møller Jakobsen deltog under punktets behandling sammen med kontorchef Anders Johannes Kristensen.

Til top