Medlemsforslag: Fældning af træer i Mjølnerparken
Indstilling
Forpersonen indstiller til Nørrebro Lokaludvalg
- at Lokaludvalget at bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøborgmesteren vedr. fældning af træer i Mjølnerparken.
Problemstilling
Muhammad Aslam og Tobias Gregory foreslår at Nørrebro Lokaludvalg henvender sig til Teknik- og Miljøborgmesteren vedr. fældning af træer i Mjølnerparken.
Beboerne i Mjølnerparken oplever, at mange træer fældes og grønne arealer fjernes til fordel for byggemaskiner. Der er ikke konkret nogen plan for genopretning og de fremtidige krav om begrønning er derfor usikre.
Udgangspunktet for genetablering er lige nu baseret på en projektplan fra den gang udviklingsplanen blev besluttet. Sidenhen er der fældet flere træer og fjernet mange meter hæk, haver og grønne områder. Der er også fjernet træer i Mimersparken, for at få plads til containerby og materialegård for byggepladsen. Det er nødvendigt at der redegøres for genopretning af grønne områder i både Mimersparken og Mjølnerparkens.
Vejgennemføringen ændres således rampen til Tagensvej fjernes og trafikken i stedet dirigeres til krydset ved Rovsingsgade/Tagensvej. Der er ingen færdig plan for området, som tidligere har ført op til Tagensvej. Der er kun en projektbeskrivelse, som ikke konkret beskriver genopretning, men kun genetablering under den ændrede infrastruktur.
I Københavns Kommune stilles der krav til erstatningsgrønt de steder, hvor der nedlægges grønne områder. Mjølnerparken er ikke nogen undtagelse og det er derfor nødvendigt, at Lokaludvalget får oplyst om hvordan genopretning påtænkes fra forvaltningen eller bygherres vedkommende.
Løsning
Lokaludvalget at bemyndiger Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøborgmesteren vedr. fældning af træer i Mjølnerparken.
Beslutning
Lokaludvalget at bemyndigede Byrum-, Miljø- og Trafikarbejdsgruppen til at skrive en henvendelse til Teknik- og Miljøborgmesteren vedr. fældning af træer i Mjølnerparken.