Pilotforsøg med efterprøvelse af forpligtigelser i Charter for et natteliv uden diskrimination

Indstilling

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

1. at Kultur- og Fritidsudvalget godkender udkast til pilotforsøg med en model for efterprøvelse af forpligtelserne i Charter for et natteliv uden diskrimination.

Problemstilling

På baggrund af budgetnotatet og rammerne besluttet af Nattelivsudvalget udarbejdede kommunens konsulentfirma (BARC Scandinavia) i samarbejde med repræsentanter fra restaurationsbranchen og forvaltningen et udkast til en model for et pilotforsøg med efterprøvelse af restaurationsbranchens forpligtelser ifølge Charteret. Der kunne i den forhandlingsproces ikke opnås enighed om en model, hvor et kontrolkorps uanmeldt tester indgange til natklubber mv. Brancheorganisationerne har under hele processen lagt væsentlig vægt på, at kontrollen skal være dialogpræget og samarbejdsorienteret for at opnå de bedste resultater med Charteret. Der er også givet udtryk for, at man på den måde ville opnå den største tilslutning til Charteret blandt restauratørerne.

Det er forvaltningens vurdering, at det alene vil være muligt at etablere et kontrolkorps, hvis det er baseret på frivillighed, idet det vurderes, at et kontrolkorps som uanmeldt og uden foregående accept fra restauratørerne kontrollerer efterlevelsen af et charter med lokale regler reelt vil have karakter af indirekte lokal regulering (svarende til lovgivning). Det vil være problematisk, da det ved lov er besluttet, at afgørelsen af, hvorvidt der er tale om forskelsbehandling er forbeholdt Ligebehandlingsnævnet.

Hertil kan det oplyses, at det alene er den pågældende person, der mener sig forskelsbehandlet, der kan klage til Ligebehandlingsnævnet – og afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet gengives alene i anonymiseret form. Københavns Kommune har således ikke kompetence på området.

Endelig er der ikke efter kommunalfuldmagten hjemmel hertil, jf. opgavefordelings-princippet, hvorefter der gælder en almindelig formodning om, at kommunerne ikke kan påtage sig opgaver, der henhører under en anden myndighed.

Det bemærkes, at den beskrevne Oslo-model i budgetnotatet ikke har været anvendt af myndighederne i Oslo i en længere periode. Modellen har givet inspiration til den løsning, der foreslås etableret – og som er i overensstemmelse med dansk ret, og som tager højde for lokale forhold i nattelivet i København. 

Løsning

Den foreslåede ordning betyder, at underskrivere (restauratører) af Charter for et natteliv uden diskrimination, forpligter sig til at leve op til en række initiativer inden for indsatsområderne kommunikation, håndtering og forebyggelse, samt at samarbejde med Københavns Kommune om en ’kontrolinstans’ i form af en model for efterprøvelse af, hvorvidt den enkelte restauratør efterlever Charterets forpligtelser og iværksætter de konkrete initiativer. Endelig skal der udvikles et datagrundlag for afrapportering på Charterets implementering og effekt.

Udkast til en model for efterprøvelse af Charteret består af tre overordnede elementer:

1. Monitorering af forpligtigelser i Charteret
2. Spørgeskemaundersøgelse
3. Fokusgruppeinterview

1) Monitorering af restauratørers kommunikation om tilslutning til Charteret mv.

Restauratører, som underskriver Charteret, forpligter sig til tydeligt at kommunikere om tilslutning til Charteret overfor stedets gæster. Derudover forpligter restauratørerne sig til at kommunikere om serveringstedets koncept og forventning til gæsteadfærd samt processen for håndtering af oplevet diskrimination.

Der vil blive foretaget aftalte besøg ved alle restauratører, der underskriver Charteret, for at undersøge, om den enkelte restauratør overholder forpligtigelserne vedrørende kommunikation. De opfølgende besøg ved restauratørerne foretages fysisk af en uvildig part i form af personer fra BARC Scandinavia.

Såfremt en restauratør ikke overholder forpligtigelserne, indledes en dialog med restauratøren, hvor restauratøren vil modtage en påmindelse om kravet om tydelig kommunikation. Det vil samtidig blive afdækket, om restaurationen behøver yderligere vejledning og støtte til at leve op til Charterets forpligtigelser.

Hvis der ikke kan opnås enighed med restauratøren om efterlevelse af kravet om kommunikation, vil restaurationen blive fjernet fra listen over de steder, der er tilsluttet Charteret (tilslutningen vil fremgå af en selvstændig hjemmeside).

2) Spørgeskemaundersøgelse - medarbejdernes oplevelser

For at afdække eventuelle udfordringer og behov i forbindelse med restauratørernes implementering af Charteret, vil der blive gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de restauratører, som har underskrevet Charteret. Denne undersøgelse skal afdække konkrete behov hos den enkelte restauratør i forhold til efterlevelse af forpligtelserne i Charteret, herunder om der er behov for en særlig indsats, eller om der blot er tale om uklarheder om kravene mv.

3) Fokusgruppeinterviews - bedre rammer og udvikling

For at nuancere indsigterne fra spørgeskemaundersøgelsen, gennemføres fokusgruppe-interviews med personale fra tilsluttede restauratører. Deltagelse i fokusgrupper er frivillig.

Det er hensigten at anvende resultaterne af den samlede efterprøvelse på såkaldte brancheforamøder, hvorved nattelivsbranchens aktører på grundlag af efterprøvelsen kan dele erfaringer og kvalificere det fremtidige arbejde med Charterets forpligtelser.

Kultur- og Fritidsudvalget vil modtage en samlet afrapportering på pilotforsøget samt resultaterne heraf. Afrapporteringen vil være anonymiseret, således der kan træffes beslutninger på et generelt grundlag. 

Samlet set vil den foreslåede ordning indebære et væsentligt øget fokus på implementering og efterlevelse set i forhold til det tidligere Charter for et Fair Natteliv fra Diskriminationshandleplan 2016.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunen.

Videre proces