Stillingtagen til henvendelse til Kultur- og fritidsudvalget om kampagnen 'koncerter til en hund'
Indstilling
Kultur- og fritidsforvaltningen indstiller, at
- Musikudvalget godkender udkast til henvendelse til Kultur- og fritidsudvalget om kampagnen 'koncerter til en hund' (bilag 1).
Problemstilling
Musikudvalget har i løbet af 2024 været i dialog med KFF Kommunikation om kampagnen 'koncerter til en hund'.
I januar 2024 afholdt KFF Kommunikation et oplæg om kampagnen 'koncerter til en hund' på udvalgets møde, hvorefter at KFF Kommunikation og Musikudvalget drøftede kampagnen og de forbehold udvalget har til kampagnen.
På baggrund af drøftelserne udarbejdede KFF Kommunikation et kort notat om, hvad der var gjort i forlængelse af udvalgets input (bilag 2).
På baggrund af notatet sendte Musikudvalget et svar til KFF Kommunikation (bilag 3).
Forvaltningen orienterede på mødet den 27. september 2024 udvalget om KFF Kommunikations tilbagemelding på baggrund af notatet (Bilag 4). Musikudvalget bad på mødet forvaltningen udarbejde udkast til henvendelse til Kultur- og Fritidsudvalget.
Løsning
Forvaltningen har på baggrund af Musikudvalgets drøftelser med KFF Kommunikation i 2024 og udvalgets drøftelse på udvalgets møde den 25. september 2024 udarbejdet udkast til henvendelse til Kultur- og fritidsudvalget, som Musikudvalget skal tage stilling til.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender indstillingen vil forvaltningen sende henvendelsen til Kultur- og fritidsudvalget.