Mødedato: 16.01.2025, kl. 18:30
Mødested: MBK Kursuscenter, Pilestræde 61

B-sag: Høringssvar om dispensation til ombygning af taget og opførelse af tagboliger på ejendommen Tordenskjoldsgade 19

Se alle bilag

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager høringssvaret til Teknik- og Miljøforvaltningen, som ses i bilaget, til efterretning.

    Høringssvaret angår en naboorientering om dispensation til ombygning af taget og opførelse af 3 tagboliger på ejendommen Tordenskjoldsgade 19.

Problemstilling

Med mail den 11. december 2024 sendte Teknik- og Miljøforvaltningen en naboorientering om dispensation til ombygning af taget og opførelse af 3 tagboliger på ejendommen Tordenskjoldsgade 19. Svarfristen var den 8. januar 2025.

Tagboligprojektet omfatter nedrivning af den oprindelige tagkonstruktion for at opføre en ny tagkonstruktion, som skal rumme 3 tagboliger. Tagboligprojektet indebærer en række udvendige ændringer, som kræver dispensation fra lokalplan nr. 512 "Gammelholm og Nyhavn".

Kommunen kan principielt gå ind for projektet og er derfor indstillet på at give de fornødne dispensationer.

Løsning

Forperson Bent Lohmann har sendt høringssvaret, som ses i bilaget, til Teknik- og Miljøforvaltningen med forbehold for lokaludvalgets behandling af sagen. Høringssvaret er baseret på et udkast fra lokaludvalgsmedlem Michael Thorup. 

Det foreslås, at lokaludvalget tager høringssvaret til efterretning.

Økonomi

Intet.

Videre proces

 Teknik- og Miljøforvaltningen behandler oplysningerne i sagen og træffer afgørelse ud fra sagens samlede oplysninger.

Til top