Mødedato: 09.11.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Status på Det Nye Sølund

Se alle bilag
Indre By Lokaludvalg skal tage status på Det Nye Sølund til efterretning.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager status på Det Nye Sølund til efterretning.

Problemstilling

Indre By Lokaludvalg inviterede KAB-Bolig og forpersonen for Nørrebro Lokaludvalg til møde den 6. november 2023 om tilpasning af Det Nye Sølund-byggeriet til omgivelserne. KAB-Bolig meldte den 2. november 2023 afbud til mødet. Se mailkorrespondancen i bilaget. KAB-Bolig oplyser,

  • at Sølund-projektet er i en fase, hvor bygningerne er færdigprojekteret, og byggeriet er påbegyndt.
  • at det ikke er muligt at foretage ændringer uden at det vil have betydning for økonomi og tid, projektets fase og godkendelser taget i betragtning.

Løsning

Indre By Lokaludvalg tager status på Det Nye Sølund til efterretning.

Økonomi

Intet.

Videre proces

På dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. november 2023 er der en indstilling  med titlen "Realisering af det almene boligprojekt ”Fremtidens Sølund”, Nørrebro". Uddrag fra indstillingen:

"Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, vil Teknik- og Miljøforvaltningen meddele støttetilsagn. Herefter vil Samvirkende Boligselskaber kunne indgå endelig enterprisekontrakt og opførelsen af Fremtidens Sølund vil kunne påbegyndes ved årsskiftet 2023/2024. Byggeriet forventes endelig afsluttet i 2029."

Bilag

0. Link til hjemmeside om Det Nye Sølund: https://detnyesoelund.dk/

Beslutning

  1. Lokaludvalget drøftede status på Det Nye Sølund. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • Et møde mellem lokaludvalget og KAB-Bolig vil have værdi. Det planlagte byggeri vil ødelægge søfronten.
    • Lokaludvalget skal passe på bymiljøet.
    • Nu da finansieringen vedr. Det Nye Sølund blev trukket fra dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. november 2023, kan lokaludvalget skrive til Teknik- og Miljøudvalget om facaden.
    • Hvad tænker Nørrebro Lokaludvalg om sagen?
    • Det er beboerne i Indre By, som skal se på facaden; ikke beboerne på Nørrebro.
    • Nørrebro Lokaludvalg bruger og forholder sig til Dronning Louises Bro, som ligger i Indre By Lokaludvalgs område.

  2. På forslag fra Bent Lohmann bemyndigede lokaludvalget ham til at skrive til Teknik- og Miljøudvalget om facaden på det planlagte byggeri.
  3. På forslag fra Kjeld A. Larsen besluttede lokaludvalget at invitere Nørrebro Lokaludvalgs forperson til et lokaludvalgsmøde, så han kan orientere om Nørrebro Lokaludvalgs holdning til Det Nye Sølund.
Til top