Mødedato: 09.11.2023, kl. 18:30
Mødested: Trinitatis Sognehus, Pilestræde 67

Lokaludvalgets interesse for udviklingen af Jernbanebyen

Se alle bilag

Indre By Lokaludvalg skal drøfte et oplæg fra forpersonerne for Vesterbro Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg om Jernebanebyen og beslutte, om det skal indgive høringssvar om Jernbanebyen i en kommende høringsrunde.

Indstilling

Indstilling om,

  1. at Indre By Lokaludvalg tager et oplæg fra forpersonerne for Vesterbro Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg om Jernebanebyen til efterretning.
  2. at Indre By Lokaludvalg drøfter med forpersonerne for Vesterbro Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg, hvordan deres lokaludvalg stiller sig til, at der i Indre By Lokaludvalg er ønske om, at lokaludvalget indgiver høringssvar om Jernbanebyens udvikling i en kommende høringsrunde.
  3. at Indre By Lokaludvalg beslutter, om det skal indgive høringssvar i den kommende høringsrunde vedr. Jernbanebyen; i givet fald med hvilken begrundelse.

Problemstilling

I mødet den 12. oktober 2023 drøftede lokaludvalget et forslag om, at lokaludvalget skal indgive høringssvar i den kommende høringsrunde vedr. Jernbanebyen, der ligger i Vesterbro Lokaludvalgs område.  Se sekretariatets noter fra drøftelsen i bilaget.

Drøftelsen mundede ud i en beslutning om at invitere forpersonerne for Vesterbro Lokaludvalg og Kongens Enghave Lokaludvalg til at holde oplæg om, hvad deres lokaludvalg vil med Jernbanebyen.

Løsning

I mødet den 9. november 2023 vil forpersonen for Vesterbro Lokaludvalg Thomas Egholm fortælle om, hvordan Vesterbro Lokaludvalg ser på planerne for Jernbanebyen og om, hvordan Vesterbro Lokaludvalg stiller sig til, at der i Indre By Lokaludvalg er interesse for Jernbanebyen og ønske om, at det indgiver høringssvar om Jernbanebyens udvikling i en kommende høringsrunde. 

I skrivende stund vides det ikke, om forpersonen for Kongens Enghave Lokaludvalg vil være til stede i lokaludvalgsmødet den 9. november 2023.

Indre By Lokaludvalg drøfter og beslutter på baggrund af oplægget, hvorvidt det skal indgive høringssvar i den kommende høringsrunde vedr. Jernbanebyen; i givet fald med hvilken begrundelse.

I en anden sag på dagsordenen for lokaludvalgsmødet den 9. november 2023 er det foreslået, at lokaludvalget holder et internt seminar om sit virke. Her kan lokaludvalget aftale retningslinjer for, hvornår det kan forholde sig til temaer og sager i et andet lokaludvalgs område.

Økonomi

Intet.

Videre proces

Afhænger af drøftelsen.

Bilag

0. Link til https://jernbanebyen.dk/

Beslutning

  1. Lokaludvalget tog oplæg om Jernebanebyen fra forperson for Vesterbro Lokaludvalg Thomas Egholm og lokaludvalgsmedlem i Kongens Enghave Lokaludvalg Ole F. Holleufer til efterretning.

  2. Lokaludvalget drøftede oplæggene. Der var følgende bemærkninger fra lokaludvalgets medlemmer i drøftelsen:
    • Det er en politisk beslutning, om man vil have trafik. Udviklingen af fx. Jernbanebyen skal ikke baseres på en trafikfremskrivning.
    • Bydelene omkring Jernbanebyen er forskellige.
    • Jernbanebyen vil blive hele byens område med et rekreativt område for såvel københavnerne generelt som for nærområdet.
    • Hallerne i Jernbanebyen bør kunne bruges på alle tider af døgnet og bør også stilles til rådighed for Indre Bys beboere.
    • Jernbanebyen bør indrettes, så området kan aflaste Indre By for nattelivsgæster.
    • COBEs planer for Jernbanebyen er kedelige. Indre By Lokaludvalg bør kunne være enig i Vesterbro Lokaludvalgs høringssvar.
    • Jernbanebyen bør indrettes med en begrønnet jordvold ud mod Vasbygade, ligesom der bør være vand i bydelen i form af kanaler, som kan modvirke, at området er en varmeø. Desuden bør metroanlægget overdækkes, så der kan bygges huse ovenpå.
    • Indre By Lokaludvalg, Kongens Enghave Lokaludvalg og Vesterbro Lokaludvalg bør gå sammen om et fælles høringssvar om lokalplanforslaget, der kommer i offentlig høring i foråret 2024.
    • Der er tilstrækkeligt med hoteller i Indre By og på Vesterbro, men det er tilsyneladende kommunens plan, at der i København skal være hotelkapacitet til at huse store kongresser.
    • Indre By Lokaludvalg har sværere end Vesterbro Lokaludvalg ved at udtale sig om Jernbanebyen, da Indre By Lokaludvalg ikke har samme historik om området med sig, som Vesterbro Lokaludvalg har.
    • Trafikken stiger, hvis ikke man handler.
    • Parkeringsanlæg har en CO2-effekt både i forbindelse med anlæg og drift.
    • Ved udarbejdelse af lokalplaner bør kommunen gøre rede for et byggeris CO2-regnskab.
    • Der bør laves en hotelplan for København.
    • Lokaludvalget kan indsende høringssvar om Jernbanebyen for så vidt angår forhold ved lokalplanforslaget, der måtte have en effekt i Indre By, fx. trafik.
    • Lokaludvalg bør gå sammen om det, de har fælles.
    • Indre By Lokaludvalg bør udtale sig, hvis ikke det er enig med de andre lokaludvalg og ikke er enig i planerne for Jernbanebyen.
    • Det fremgår af kommissoriet for lokaludvalg, at lokaludvalgene skal arbejde på tværs af bydelene om fælles miljøtemaer, hvor lokaludvalgene finder det relevant. Det må også gælde for et bedre bymiljø.
    • Lokaludvalget skal fremhæve, at der mangler idrætsfaciliteter i Indre By.
    • Man kan skrive sig på Vesterbro Lokaludvalgs mailliste vedr. Jernbanebyen.

  3. Lokaludvalget godkendte et forslag fra Bent Lohmann om, at det i mødet den 8. februar 2024 drøfter indholdet i et udkast til høringssvar vedr. lokalplanforslaget for Jernbanebyen og på den baggrund beslutter, om det skal indgive et høringssvar.
Til top