Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet"
Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet"
Borgerrepræsentationen
DAGSORDEN
for Ordinært møde torsdag den 13. september 2007
BR 390/07
Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet"
Helhedsplan for Titanparken projekt "Jobholdet"
Indstilling om,
1.
at helhedsplanen
for Titanparken godkendes (bilag 1).
Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for
udvalgenes budgetrammer.
(Teknik-
og Miljøudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget)
Godkendelse af helhedsplan for Titanparken og bevilling
af kommunal medfinansiering
INDSTILLING OG BESLUTNING
Indstilling om, 1.
at helhedsplanen for Titanparken godkendes (bilag
1). Det
forudsættes, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for
udvalgenes budgetrammer. (Teknik-
og Miljøudvalget, Socialudvalget og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget) |
PROBLEMSTILLING
Boligorganisationen KAB har i
samarbejde med Københavns Kommune udarbejdet en foreløbig helhedsplan for
Titanparken og har fået et foreløbigt støttetilsagn fra Landsbyggefonden.
Borgerrepræsentationen skal godkende helhedsplanen og står ved sin godkendelse
inde for, at den foreslåede løsning (helhedsplanen) er egnet til at afhjælpe
boligafdelingens problemer.
Projektet bygger videre på erfaringerne fra A-holdet
fra Tåstrupgård og Jobcenter Skelbækgade (BIF) indgår som vigtig
samarbejdspartner.
Der er to formål med projektet; dels at igangsætte et
konkret projekt for de udsatte unge i boligområdet, dels at udvikle et værktøj,
som almene boligorganisationer og kommunen kan bruge til arbejdet med de
udsatte unge.
Det konkrete projekt skal hindre marginalisering og
udstødning ved at give udsatte unge den nødvendige hjælp og støtte til at få et
arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Ligeledes skal projektet også
bidrage til at mindske kriminalitet og øge trygheden i boligområderne.
Målgruppen for indsatsen er unge mellem 16 og 25 år, der har forladt
folkeskolen, men som ikke er kommet i gang med hverken uddannelse eller et
arbejde. Forudsætningen er, at den unge selv ønsker hjælp.
Projekterfaringerne skal beskrives i en
værktøjsorienteret form, der vil kunne anvendes af boligorganisationer og
kommuner i samarbejdet om indsatsen i stærkt
belastede boligområder. Der er ligeledes afsat midler til at holde et
åbent seminar ved projektperiodens afslutning, hvor beboere, medarbejdere fra
boligorganisationer, relevante kommunale medarbejdere og andre interesserede og
andre interesserede inviteres til at drøfte projektets resultater.
Hvis helhedsplanen godkendes, igangsættes følgende
indsatser:
- Opsøgende arbejde, hvor
projektets medarbejdere skal afdække den unges ønsker for herefter at tage
kontakt til en virksomhed eller uddannelsesinstitution.
- Tværfaglig handlegruppe
nedsættes, som skal følge de unge tæt. Endvidere skal gruppen fungere som
sparringspartner for de opsøgende medarbejdere.
- Medarbejderne skal skabe et
netværk til lokale virksomheder.
- Endvidere skal medarbejderne
støtte de unge og hjælpe dem til at håndtere konflikter og kriser.
- Der vil blive ansat en eksterne
konsulent i hele projektperioden, som skal beskrive projektets erfaringer
og resultater.
Helhedsplanen løber over 2 år, i perioden fra 2008-2009.
ØKONOMI
Projektet er
medfinansieret med følgenden midler:
Socialforvaltningen: 40.000 kr.
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen: 352.000
kr.
KAB: 165.000 kr
I alt 557.000 kr.,
heraf kommunal medfinansiering 392.000 kr.
Der er 105.667 kr. for lidt i medfinansiering til
projektet i forhold til Landsbyggefondens minimumskrav. Der vil derfor blive
søgt yderligere midler til projektet.
VIDERE PROCES
Der er udarbejdet helhedsplaner
for de projekter Landsbyggefonden har givet foreløbigt støttetilsagn til fra
2007 midlerne. Helhedsplanerne for Gyldenrisparken, Sjælør Boulevard,
Hornemanns Vænge, Ragnhildgade, AAB afd. 58, Husum og Projekt Jobholdet forelægges
Borgerrepræsentationen den 13. september 2007.
Helhedsplanen for Titanparken
Efter godkendelse i Borgerrepræsentationen
sendes helhedsplanen til Landsbyggefonden. Når Landsbyggefonden har godkendt helhedsplanen,
kan projektet sættes i gang.
BILAG
-
Oversigt over politisk behandling
1.
Helhedsplan for Titanparken
(Nedenstående
bilag er alle udsendt med sagen Helhedsplan for Gyldenrisparken, BR 380/07)
2. Notat om personaleressourcer for
3. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens
2007 midler
4. Notat om evalueringsmetode
5. Notat om ressourceforbrug
6. Revideret efterretningsnotat om
Landsbyggefondens 600 mio. kr. pulje
7. Efterretningsnotat om Landsbyggefondens
600 mio. kr. pulje
8. BR 14. juni 2006 (377/06)
Hjalte Aaberg Anette Laigaard
Morten Binder