Budget 2020
Indstilling
Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,
at budgetbidrag for 2020 i form af udvalgsafsnit, bevillingsoversigt, takstoversigt samt forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag for Borgerrådgiveren godkendes.
Problemstilling
Økonomiudvalget besluttede den 23. januar 2019 at indkalde forvaltningernes budgetbidrag i overensstemmelse med ”Indkaldelsescirkulære til budgetbidrag 2020”.
Løsning
Den udmeldte ramme for Borgerrådgiveren udgør i 2020 8.203 t.kr.
Det bemærkes, at bevillingen til kommunens whistleblowerordning, som administreres af Borgerrådgiveren, udløber i 2020, hvorfor Borgerrådgiverens budget følgelig reduceres med 1,1 mio.kr. Der skal ved budgetforhandling 2020 tages stilling til, om ordningen skal fortsætte.
Bevillingen til Borgerrådgiverlinjen udløber også i 2020, hvorfor Borgerrådgiverens budget reduceres med yderligere 0,5 mio. kr. Der skal ved budgetforhandling 2020 tages stilling til, om ordningen skal fortsætte.
Borgerrådgiverens budgetbidrag for 2020 fremgår af vedlagte udvalgsafsnit (bilag 1), bevillingsoversigt (bilag 2) samt forvaltningsspecifikke effektiviseringsforslag (bilag 3).
Borgerrådgiverens bevilling i 2020 anføres på følgende 2 funktioner:
Funktion Beløb
6.45.51.1 |
Administrationsbygninger |
1.050 |
|
6.45.50.1 |
Sekretariat og forvaltninger |
7.153 |
|
Budget 2020 i alt |
8.203 |
||
Funktionen ”Administrationsbygninger” omfatter de løbende udgifter til husleje, energiforbrug, rengøring og vinduespolering mv., mens funktionen ”Sekretariat og forvaltninger” omfatter samtlige øvrige driftsudgifter, herunder løn og administration.
Effektiviseringsforslag
Økonomiudvalget har bedt om, at Borgerrådgiveren angiver effektiviseringsforslag for 154 t.kr. for 2020. Borgerrådgiveren har som svar herpå udarbejdet effektiviseringsforslag om at begrænse Borgerrådgiverens udgifter til løn i forbindelse med vakancer samt kompetenceudvikling, jf. bilag 3.
Økonomi
Hvis Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkender Borgerrådgiverudvalgets budgetbidrag, oppebærer Borgerrådgiveren i 2020 den nævnte rammebevilling på 8.203 t.kr., hvorfra skal trækkes 154 t.kr. til forvaltningsvise effektiviseringer afhængigt af budgetforhandlingerne.
Videre proces
Fristen for indlevering af Borgerrådgiverens bidrag for budget 2020 til Økonomiforvaltningen er den 3. maj 2019 klokken 12. Der gøres opmærksom på, at der i relation til budgetbidraget efter samråd med Økonomiforvaltningen forud for Økonomiudvalgets behandling kan forekomme mindre redaktionelle eller tekniske ændringer.
Johan Busse
/Rikke Dam Gredal