Mødedato: 03.02.2006, kl. 15:15

Opfølgning på svar fra Revisionsudvalget

Se alle bilag

Opfølgning på svar fra Revisionsudvalget

Borgerrådgiverudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde fredag den 3. februar 2006

3.      Opfølgning på svar fra Revisionsudvalget

BOR   8/2006INDSTILLING

Borgerrådgiveren indstiller til Borgerrådgiverudvalget,

at drøfte det modtagne svar på Borgerrådgiverudvalgets tidligere henvendelse til Revisionsudvalget med henblik på at træffe beslutning om, hvad der eventuelt videre skal foretages i den anledning, herunder om sagen skal sendes til Økonomiudvalget.

RESUME

På Borgerrådgiverudvalgets møde den 16. december 2005 blev det – på baggrund af en konkret sag, som Borgerrådgiveren havde orienteret udvalget om – besluttet at rette skriftlig henvendelse til Revisionsudvalget vedrørende det eventuelle behov for nærmere retningslinier for borgmestrenes brug af pressemedarbejdere.

Ved brev af 16. januar 2006 har Revisionsdirektoratets direktør i sin egenskab af sekretær for Revisionsudvalget – og efter drøftelse med Revisionsudvalgets formand – meddelt, at henvendelsen ligger udenfor såvel Revisionsudvalgets som Revisionsdirektoratets opgavevaretagelse, hvorfor Revisionsudvalget afviser at afgive en udtalelse, idet tilføjes, at sagen derfor bør oversendes til behandling i Økonomiudvalget, som er kommunens rette personalebehandlende myndighed.

SAGSBESKRIVELSE

Brevet til Revisionsudvalget - herunder kopi af den oprindelige indstilling, hvor den nærmere baggrund for henvendelsen fremgår - er vedlagt som bilag.

Som det fremgår heraf, blev Revisionsudvalget bedt om at overveje, hvad Borgerrådgiverudvalgets henvendelse gav anledning til, herunder om Økonomiudvalget eventuelt skulle inddrages i sagen.

Ved brev af 16. januar 2006 har Revisionsdirektoratets direktør i sin egenskab af sekretær for Revisionsudvalget – og efter drøftelse med Revisionsudvalgets formand – meddelt, at henvendelsen ligger udenfor såvel Revisionsudvalgets som Revisionsdirektoratets opgavevaretagelse, hvorfor Revisionsudvalget afviser at afgive en udtalelse, idet tilføjes, at sagen derfor bør oversendes til behandling i Økonomiudvalget, som er kommunens rette personalebehandlende myndighed.

Sagen forelægges hermed Borgerrådgiverudvalget til drøftelse med henblik på, at der træffes beslutning om, hvad der eventuelt videre skal foretages i den anledning, herunder om sagen skal sendes til Økonomiudvalget.

ØKONOMISKE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER

-

ANDRE KONSEKVENSER

-

BILAG

1.      Brev af 16. december 2005 fra Borgerrådgiverudvalget til Revisionsudvalget med tilhørende bilag i form af protokollat og indstilling vedrørende "Henvendelse til Revisionsudvalget (BOR 48/2005)

2.      Brev af 16. januar 2006 fra Revisionsdirektoratets direktør til Borgerrådgiverudvalget.

Johan Busse

/Thomas Lund Tækker

Til top