Opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder, 4. kvt. 2020

Se alle bilag

Resumé

Vedlagt er opfølgning på visionen og de fire strategiske fokusområder for 4. kvartal 2020 som er den sidste opfølgning for målniveauerne for 2020.

Sagen vedr. målniveauer for 2021 blev forelagt BIU i januar 2021 og vil danne baggrund for opfølgningen for 1. kvartal 2021.

Coronakrisen betyder, at det ikke var muligt at fastsætte meningsfulde målniveauer for flere af målene i 2020 og derfor udestår flere af målniveauerne.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget tager opfølgningen på visionen og de fire strategiske fokusområder for 4. kvartal 2020 til efterretning.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen skal operationaliseres ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre
BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment
BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Løsning

Antallet af ydelsesmodtagere (helårspersoner) for 4. kvartal 2020 er fortsat påvirket af den aktuelle krise og efter nedlukningen i december var ledigheden stigende ind i det nye år, men med et mindre fald i starten af februar.

Antallet af ledige (jf. note 1) er steget markant siden den delvise nedlukning i marts, jf. figur 1. Ledigheden var højest hen over sommeren, hvor antallet af ledige i København var steget med 53 pct. ift. før nedlukningen, hvilket svarer til omkring 10.500 personer.

Figur 1. Ændring i tilmeldte siden 8. marts

København har gennem hele perioden været relativt hårdere ramt end landet som helhed. Forskellen mellem ledigheden i København og hele landet var størst i starten af august, hvor den udgjorde 17,9 pct. point. Herefter er den faldet og er i ultimo februar ca. 11 pct.

Samlet set var ledigheden primo marts steget med netto 8.344.

I tabel 1 ses det samlede antal ydelsesmodtagere for 4. kvartal 2020 og 4. kvartal 2019. Antal ydelsesmodtagere er i perioden steget med ca. 7.000, hvilket svarer til omkring 63.700 i 4. kvartal .2020

Den store stigning var særligt drevet af stigninger i antal dagpengemodtagere – både akademiske og ikke-akademiske. Siden juli ses der dog et fald i antallet af dagpengemodtagere.

De udsatte målgrupper er ikke på samme måde berørt af coronakrisen som de jobparate målgrupper er. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, borgere i jobafklaringsforløb, revalidering og ressourceforløb, stiger således ikke i perioden. Nedgangen skyldes hovedsageligt forsatte visitationer til fleksjob og førtidspension.

Tabel 1. Antal ydelsesmodtagere, 4. kvartal 2019 og 2020

1. BIF skal hjælpe udsatte til hurtig afklaring, så de kan komme videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, skal borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension – ofte gennem et ressourceforløb.

Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er på ledighedsydelse.

Mål 2 for ikke-afklarede ressourceforløb forventes ikke at kunne nås i 2020 set i lyset af den stigning der var 1. og 2. kvartal. Der findes endnu ikke data fra 3. og 4. kvartal, men taget den store stigning i årets start i betragtning, vurderes det ikke realistisk at kunne indhente stigningen og derfor er målet i rød.

Muligheden for at skabe fleksjob til de visiterede borgere har i høj grad været påvirket af den aktuelle situation på arbejdsmarkedet og derfor blev der ikke fastsat et målniveau i 2020.

Af tabel 2 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 1.

Tabel 2. Status for fokusområde 1

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

I forlængelse af en række år, hvor antallet af dagpengemodtagere har været faldende, viste der sig en svagt stigende tendens fra foråret 2019 og frem.

Det var udgangspunktet for den aktuelle krise, som har medført markante stigninger i antallet af dagpengemodtagere. Siden sommeren har tendensen dog generelt været faldende.

Udviklingen i ledigheden blandt dagpengemodtagere er fortsat behæftet med en betydelig usikkerhed grundet den nuværende situation og den fortsatte nedlukning og restriktioner.

Målene for fokusområdet blev ikke fastsat for 2020.

Af tabel 3 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 2.

Tabel 3. Målsætning for fokusområde 2

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt, og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 5.

Af tabel 4 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 3.

Tabel 4. Målsætning for fokusområde 3

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 6. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022.

Målene for fokusområdet blev ikke fastsat for 2020.

Af tabel 5 fremgår den aktuelle status for målene for fokusområde 4.

Tabel 5. Målsætning for fokusområde 4

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål.

Note 1: En borger er defineret som ledig, når personen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det omfatter derfor dagpengemodtagere, jobparate uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere mv. De resterende målgrupper indgår derfor ikke i opgørelsen af ledighed.