Opfølgningskoncept for visionen og de fire strategiske fokusområder

Se alle bilag

Resumé

Forvaltningen har udviklet et opfølgningskoncept til udvalgets drøftelse. Målet med opfølgningen er, at udvalget kan følge med i fremdrift i forhold til visionen og de fire fokusområder.

Udvalget bedes på baggrund af det fremlagte koncept (i form af dette notat samt bilag) drøfte, om det opfylder udvalgets behov for løbende opfølgning. Udvalget vil blive forelagt opfølgningen kvartalsvist.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller,

at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget drøfter nærværende koncept til statusrapport for 4. kvartal 2018.

Problemstilling

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget har i 2018 besluttet følgende vision for forvaltningen:

”Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal med omsorg, inddragelse og høj faglighed skabe gode brugeroplevelser og hjælpe ledige københavnere i ordinære job og uddannelse for at sikre et værdigt forsørgelsesgrundlag og være en stærk samarbejdspartner for virksomhederne”.

Visionen skal operationaliseres ved hjælp af fire strategiske fokusområder:

BIF skal hjælpe udsatte ledige på kontanthjælp hurtigere videre
BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft
BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment
BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Nærværende indstilling og bilag er et forslag til et nyt opfølgningskoncept på BIFs vision og strategiske fokusområder. I materialet vil kvantitative mål og status for hvert af de strategiske fokusområder blive gennemgået. På den måde kan udvalget følge med i, hvordan det går med retningen i forhold til den fastsatte vision mht. det, der kan måles i tal. I opfølgningskonceptet er indarbejdet oplysningerne fra den hidtidige kvartalsrapport om førtidspension, fleksjob og udsatte borgere, der derfor foreslås at udgå.

De kvantitative mål vurderes ambitiøse, og de er fastsat ud fra nogle hovedprincipper. Det drejer sig om et generelt mål om en nedgang i antallet af ydelsesmodtagere med 5 pct. i 2019 og særlige mål med fokus på, at udsatte ikke hænger fast på andre midlertidige ydelser efter kontanthjælp. Endelig er der mål, som allerede er vedtaget i andre politikker (sygefraværspolitik og integrationspolitik). En målsætning vedrørende borgertilfredshed afventer målinger på området.

Fire gange om året opdateres og fremlægges en statusrapport for visionen og de strategiske fokusområder for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Løsning

København har en fortsat faldende andel ydelsesmodtagere og niveauet er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, jf. figur 1. De 53.200 ydelsesmodtagere, opgjort som helårspersoner, i Københavns Kommune udgjorde i december 2018 11,5 pct. af befolkningen. Den tilsvarende andel for hele landet var 16 pct. Dermed er andelen af ydelsesmodtagere 4,6 procentpoint lavere end på landsplan. I december 2017 var afstanden 4,4 procentpoint. Det betyder, at udviklingen i København har været bedre end landsgennemsnittet det seneste år.

Figur 1: Ydelsesmodtagere i pct. af befolkningen 16-66 år

Note: Opgørelsen inkluderer borgere i aktivering og er opgjort i fuldtidspersoner. Alle ydelsesmodtagere på nær efterløn, SU og folkepension er medregnet. Gentofte har landets laveste niveau på godt 8 pct. Derfor starter aksen ved 8 pct. Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik.

Selvom der er kommet flere indbyggere i Københavns Kommune det seneste år, er det totale antal af ydelsesmodtagere faldet. Især kontanthjælpsmodtagere er der blevet færre af det seneste år. Samtidig er flere kommet i fleksjob og der er blevet afklaret flere til ressourceforløb, jf. tabel 1. Antallet af førtidspensionister er faldet, men har seneste kvartal været stigende. Årsagen til at antallet har været faldende årets første tre kvartaler, er at der er mange, som når folkepensionsalderen og dermed afgår fra førtidspension.

Tabel 1. Antal ydelsesmodtagere, 4. kvartal 2017 og 2018

Kilde: Jobindsats.dk opgjort som helårspersoner.

1. BIF skal hjælpe udsatte ledige på kontanthjælp hurtigere videre

København har en højere andel aktivitetsparate borgere på kontanthjælp end de fleste andre kommuner. Vejen væk fra kontanthjælp går gennem job eller uddannelse. Hvis det ikke er en mulighed, er vejen væk fra midlertidig forsørgelse, at borgeren afklares til fleksjob eller førtidspension - ofte gennem et ressourceforløb. Derfor er det vigtigt, at et ressourceforløb giver en afklaring på borgerens situation og ikke blot fører tilbage til ressourceforløb eller kontanthjælp. På samme måde skal tilkendelse af fleksjob føre til, at borgeren får et fleksjob og ikke blot er ledig på en anden ydelse. På den baggrund er opstillet tre mål til at følge op på dette strategiske fokusområde, som fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Status på fokusområdet vedr. udsatte ledige

Note: Mål 1 er fastsat som 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018 (over 30 år).

I bilag 1 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

2. BIF skal gennem øget samarbejde med virksomhederne sikre bedre match mellem ledige københavnere og virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Borgerrepræsentationen har i budget 2019 vedtaget, at BIF frem til 2021 skal anvende yderligere 80 mio. kr. på at styrke det virksomhedsrettede arbejde for alle målgrupper. Der er tale om midler, som tidligere blev brugt på klassiske aktiveringskurser, men som nu skal anvendes til virksomhedsrettet indsats. Målet er, at langt flere borgere kommer i job og uddannelse, og at virksomhedernes behov for arbejdskraft imødekommes.

Mange virksomheder i København mangler arbejdskraft samtidig med, at der i København er relativt mange dagpengemodtagere. De mange forgæves rekrutteringer sammenholdt med den relativt høje ledighed kan ses som et udtryk for et mismatch mellem lediges kompetencer og virksomhedernes behov.

Arbejdsmarkedet i København er kendetegnet ved at beskæftige mange akademikere. Primært inden for undervisning, offentlig administration, rådgivning og sundhedsområdet. Men på trods af dette, har København en overledighed for denne målgruppe. Udviklingen er på rette vej og har været bedre end udviklingen på landsplan det seneste år.

En anden målgruppe, som (for de flestes vedkommende) er meget tæt på arbejdsmarkedet og derfor rummer en potentiel arbejdskraftreserve, er sygedagpengemodtagere, som for manges vedkommende allerede har en arbejdsgiver. Det er vigtigt, at også borgere med længerevarende fravær, som overgår til jobafklaringsforløb (se forklaring under tabel 3), kommer tilbage i job.

For at sikre virksomhederne den fornødne arbejdskraft har forvaltningen opstillet ambitiøse mål for disse to målgrupper til at følge op på dette strategiske fokusområde, jf. tabel 3.

Tabel 3. Status på fokusområdet vedr. arbejdskraft til virksomhederne

Note: Målene er fastsat som en 5 pct. reduktion ift. bestanden i 3. kvt. 2018. Jobafklaringsforløb er en ydelse, der gives til sygemeldte, som ikke kan få forlænget sygedagpengene efter de eksisterende forlængelsesmuligheder, men som fortsat er uarbejdsdygtige på grund af sygdom.

I bilag 2 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

3. BIF skal sikre god servicekultur & medarbejdertrivsel gennem tillidsbaseret ledelse og empowerment

København skal behandle ledige borgere værdigt og borgerne skal være tilfredse med den service, de modtager. Dette søges målt gennem måling af borgertilfredshed. BIF skal samtidig være et godt sted at arbejde. Tilfredse medarbejdere formodes at yde bedre service. Medarbejdertilfredsheden måles med sygefraværet som indikator, jf. tabel 4.

Tabel 4. Status på fokusområdet vedr. servicekultur og medarbejdertrivsel

I bilag 3 er supplerende figurer og tabeller, der giver yderligere indsigt i udviklingen på området.

4. BIF skal styrke integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Der er en overrepræsentation af københavnere med minoritetsbaggrund, der står uden for arbejdsfællesskabet sammenlignet med andre københavnere. Til at følge op på dette strategiske fokusområde bruges indikatorerne under målet ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal være en del af arbejdsmarkedet” under pejlemærket ”Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job” i Københavns Kommunes integrationspolitik, jf. tabel 5. Målsætningen i integrationspolitikken er fastsat frem til 2022, hvorfor dette mål i modsætning til de øvrige, rækker frem mod 2022.

Tabel 5. Status på fokusområdet vedr. integration af københavnere med ikke-vestlig baggrund

Note: De seneste tilgængelige data for beskæftigelse (Mål 2) er fra 2016.

I bilag 4 ses udviklingen i ovenstående mål samt et supplerede mål med udviklingen i unge københavnere med minoritetsbaggrund, der har en erhvervskompetencegivende uddannelse.