Implementering af folkeskolereformen

Udvalget skal drøfte implementering af folkeskolereformen i København og godkende, at budgetnotater omhandlende folkeskolereformen indgår i de videre forhandlinger om budget 2014.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender, at forslag til implementering af folkeskolereform, herunder de tilhørende budgetnotater, sendes videre til budgetforhandlingerne for B14.

Der blev i juni 2013 indgået et nationalt politisk forlig om en folkeskolereform. Målsætningen med reformen er først og fremmest, at alle elever oplever en forskel. At eleverne bliver dygtigere, at de i højere grad får faglige, sociale og personlige kompetencer med sig fra grundskolen til at gennemføre en ungdomsuddannelse, og at de trives bedre end i dag, mens de er i skolen. Samtidig skal reformen i København implementeres, så den giver mulighed for at øge chanceligheden for de elever, der har de dårligste betingelser med sig.

Som en del af forliget blev det besluttet, at reformen gennemføres i to trin. Hovedparten af reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015, mens resten gennemføres efter næste folketingsvalg - forventeligt fra skoleåret 2016/17. Der er ligeledes vedtaget en ny arbejdstidsaftale for lærerne fra skoleåret 2014/2015, som indgår i implementeringen af reformen. I sagen præsenteres et samlet forslag til gennemførelse af den ambitiøse nationale reform i Københavns Kommune med udgangspunkt i forliget samt den nye overenskomst.

Med implementeringen af folkeskolereformen gennemføres en af de største forandringer af folkeskolen i nyere tid. Det indebærer en omfattende kommunal implementeringsopgave af betydning for både elever, forældre og ansatte på skoler og fritidsinstitutioner. For at sikre at forandringerne gennemføres på bedst mulig vis vil forvaltningen tage udgangspunkt i tre hovedprincipper for implementering, som præsenteret på BUU-mødet den 12. juni 2013:

-          Princip 1: Reformen skal kunne fungere fra ”dag ét”. Det indebærer, at reformen skal implementeres med udgangspunkt i de eksisterende strukturelle og fysiske rammer samt medarbejdere, herunder tilgodese det politiske ønske om at bevare de københavnske fritidshjem.

-          Princip 2: En central intention i reformen er at give de lokale ledelser et større råderum til den lokale udmøntning, så folkeskolen i højere grad tilpasses lokale børn, forældre og udfordringer. Realiseringen af reformen i København skal understøtte dette.

-          Princip 3: Implementeringen af reformen skal understøtte et velfungerende arbejdsmiljø /rammer for skolens arbejde, samt at pædagoger og lærere gives de bedst mulige arbejdsbetingelser på arbejdspladsen fra dag ét.

Som følge af implementeringsprincipperne foreslås en to-faset model, der sikrer løsninger, der på kort sigt (i fase 1) giver mulighed for, at reformen kan fungere fra dag ét og tager hensyn til de københavnske skolers og institutioners forskellighed samt den nuværende personalesituation, mens der med inddragelse af alle relevante parter opbygges et solidt vidensgrundlag om ovenstående med henblik på en vellykket implementering i fase 2. Implementering af reformen, så denne lokalt kan fungere fra dag ét (august 2014), betinger en række kommunalpolitiske beslutninger. Det drejer sig først og fremmest om forhold vedrørende rammerne for lærernes og pædagogernes arbejde, tilrettelæggelsen af tilbud om lektiehjælp og faglig fordybelse, samt indførelse af strukturpulje til at sikre fritidsinstitutionernes bæredygtighed i en overgangsfase. Derudover fremlægges forslag vedrørende fremadrettet at placere morgenåbent ved skolerne, at indføre muligheden for skolemad samt eftermiddagsmad til børn på alle skoler, at sikre kompetenceudvikling til medarbejdere og ledere, at udvide åbningstiden på juniorklubberne, samt at arbejde målrettet for, at der er mulighed for at gøre brug af læringsarenaer udenfor skolen og sikre optimale anlægsbehov i lyset af reformen.

Der er udarbejdet et samlet cover med underliggende budgetforslag for at understøtte, at de rette rammer er på plads til at sikre, at reformen allerede i fase 1 implementeres mest optimalt. Det forventes, at den endelige nationale udrulning af reformen i 2016 medfører, at der også til budget 2015 og budget 2016 (Fase 2) vil skulle fremlægges supplerende budgetønsker for at sikre, at reformens intentioner bliver gennemført. Den samlede økonomi for budgetforslagene til budget 2014 fremgår nedenfor:

Tabel 1. Oversigt over økonomi som følge af implementering af folkeskolereformen

Den 21. august 2013 er lovforslaget om ændring af folkeskoleloven sendt i høring. Forvaltningen er pt. i dialog med Undervisningsministeriet om tolkning af dele af lovforslaget, herunder rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse. Såfremt denne dialog giver anledning til, at de præmisser, der er lagt til grund for forvaltningens forslag ændres, herunder fx forslag om lektiehjælp og faglig fordybelse, præsenteres BUU for revideret forslag snarest. Såfremt fx lektiehjælp skal foregå på skolen, og fritidshjem/KKFO’er skal holde åbent i samme periode, vil det øge finansieringsbehovet med 18,4 mio. kr. årligt for 0.-3. klasse. Hertil kommer et yderligere finansieringsbehov på 16,4 mio. kr. årligt for 4.-7. klasse, hvis fritidsklub/juniorklub tilsvarende skal holde åbent, mens der tilbydes lektiehjælp og faglig fordybelse på skolen.

Sagen oversendes til Økonomiforvaltningen med henblik på, at forslagene indgår i budgetforhandlinger for budget 2014.

Forvaltningen bistår ift. eventuelle behov for uddybninger/supplerende beskrivelser af de enkelte forslag, såfremt det efterspørges af BUU frem mod budgetforhandlingerne. Såfremt dialog med Undervisningsministeriet giver anledning til ændringer i budgetpakkens præmisser, vil BUU blive forelagt reviderede budgetforslag.