Styring og opfølgning på folkeskolereformen

Udvalget skal tage stilling til forslag til opfølgning på udmøntningen af folkeskolereformen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at styringsmodel og opfølgning på realisering af folkeskolereformen tages til efterretning (bilag 1)
2. at prioritering af midler til kompetenceudvikling på skolerne samt udarbejdelse af budgetforslag godkendes
3. at udvalget godkender opretholdelsen af det nuværende, midlertidige krav til skolerne om, at halvdelen af den understøttende undervisning varetages af pædagogisk personale  (model 2 i bilag 2)  
4. at forslag om udarbejdelse af budgetønske om understøttelse af skolebestyrelsernes arbejde godkendes (bilag 4)
5. at status på realiseringen af folkeskolereformen tages til efterretning, herunder status for skolernes arbejde med realiseringen (bilag 3), proces for udarbejdelse af ny profil for skoleledelse i København (bilag 5) samt retningen for it-understøttelse af folkeskolereformen (bilag 6)

Den 13.3.2014 vedtog Borgerrepræsentationen udmøntningen af de faglige rammer for implementeringen af folkeskolereformen i København. Arbejdet med at udfylde de rammer på skolerne indebærer en markant kulturændring med elevernes læring, deres mål for læringsudbyttet og opfølgningen på deres resultater som omdrejningspunkt. Det skal både være omdrejningspunktet i forhold til at skabe nye læringsformer og -rum, i udviklingen af samarbejdet mellem medarbejderne, i skoleledelsens og i skolebestyrelsens rolle. På den måde kan der siges at være fire hovedfokuspunkter i arbejdet med den fremtidige folkeskole:

• Elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunktet i en ny længere skoledag
• Udviklingen af teamsamarbejdet mellem medarbejderne (herunder de pædagoger, der knyttes til skolen) med elevernes læring og læringsmål som omdrejningspunkt
• Vægt på den faglige ledelse, hvor skoleledelsen kommer tættere på teamenes pædagogiske overvejelser og valg og er med til at understøtte et klart fokus på elevernes læring
• Forældrenes ressourcer skal udnyttes, og de skal via skolebestyrelsen være med til at sætte den nye retning med fokus på læring og læringsmål for den enkelte skole

Med folkeskolereformen følger et stigende nationalt fokus på nationalt vedtagne mål og faglige resultater. Samtidig er der gennemført en omlægning af lærernes arbejdstid og arbejdsform. For at lykkes med reformen er det nødvendigt fortsat at arbejde med udviklingen af en faglig organisation, der kompetenceudvikles yderligere over de kommende år. Der skal ske en kompetenceudvikling af både medarbejdere, ledere og forvaltning, ligesom der skal være fokus på at frigøre ledelsesressourcer til øget fokus på den faglige ledelse af organisationen.

For at give skolerne de bedste muligheder for at realisere reformen, er det derfor nødvendigt at arbejde med følgende:  

• Styring og opfølgning på den forandrede praksis 
• Varetagelse af den understøttende undervisning
• Kapacitetsopbygning/kompetenceudvikling
• De fremtidige rammer for skoleledelsen
• Den fremtidige understøttelse af skolebestyrelserne
• Den løbende og fremtidige it-understøttelse af reformen.

Model for opfølgning på reformen (bilag 1, 1a, 1b, 1c, 1d)
Med reformen følger et nationalt fokus på faglige resultater og nationalt fastsatte mål. Disse skal indarbejdes i den allerede eksisterende dialogbaserede styringsmodel, som blev drøftet på BUU-mødet 14.5.2014. Det anbefales, at BUU udover de nationale mål også følger op på forandringen i organisations- og arbejdsform. Der udarbejdes derfor en model til opfølgning på synlig læring, teamsamarbejde, faglig ledelse og skole/hjem samarbejdet. I bilag 1, 1a – 1d beskrives modellen for, hvordan der i København vil blive fulgt op på realiseringen af reformen, herunder hvordan og hvornår BUU orienteres om udviklingen på de faglige resultater.

Strategi og handleplan for kompetenceudvikling
Sammen med reformen er der gennemført en omlægning af lærernes arbejdsform. En succesfuld realisering af reformen forudsætter, at denne forandring faktisk effektueres, og at der skabes en faglig organisation, som kompetenceudvikles yderligere i de kommende år. For at sikre dette har forvaltningen udarbejdet en kompetenceudviklingsstrategi for den københavnske folkeskole. Strategien drøftes også på dette møde ”Temadrøftelse om kompetenceudvikling”. Omfanget af kompetenceudviklingen skal besluttes i forbindelse med udmøntning af budgettet for 2015. Strategien indebærer, at kompetenceudviklingen følger tre overordnede indsatser:  

1. Skolens organisationsudvikling understøttes af tre indsatser, som løber gennem hele reformperioden, men med aftagende volumen:
   • SommerUni: Faglig opkvalificering om fx læringsmål, progressionsvurdering, teamsamarbejdet, forældresamarbejde, fysiske aktiviteter, kultur mv. Der søges midler til at fortsætte Sommeruni efter 2015.
   • Kapacitetsopbygning: Implementering af reformen gennem implementeringsteam og opkvalificering af skolernes ressourcecenter, så skolens lærere og pædagoger kan få hjælp til arbejdet med elevernes læring og læringsmål.  Der søges midler til fortsættelse af implementeringsteam samt opkvalificering og supervision af ressourcepersoner.
   • Praksisnær træning og feed back. Skræddersyede praksisnære forløb til den enkelte skole m. inspiration, supervision og feed back på skolens pædagogiske praksis og mønstre. Der søges midler til praksisnære forløb.
2. Ledelsesudvikling med fokus på faglig og strategisk ledelse. Der søges midler til lederuddannelse, coaching og supervision, som understøtter opbygning af skolen som en læringsorganisation. 
3. Kompetencedækning i skolens undervisningsfag, så kravet om fuld kompetencedækning i 2020 opfyldes. Det udbydes et stigende antal moduler gennem de næste år. Vikarudfordringen håndteres gennem jobrotation. Der søges midler til undervisningsafgiften og nettovikarudgift i forbindelse med jobrotation.  

Forvaltningen foreslår, at de tre indsatser gennemføres i prioriteret rækkefølge, så der i reformens første år afsættes flest midler til organisatorisk understøttelse samt ledelsesudvikling, og at den faglige kompetencedækning derefter får en stigende prioritet i overslagsårene. Ovenstående prioriteringer kan ikke udelukkende gennemføres inden for de nuværende midler til kompetenceudvikling, hvorfor det vil være nødvendigt både at søge A.P. Møller Fonden og fremlægge budgetforslag om bevillinger. Forvaltningen har fremsendt ansøgning til A.P. Møller Fonden om ca. 21 mio. kr. over to år (Københavns andel) til at understøtte skolernes arbejde med elevernes læring og læringsmål samt til at opkvalificere ledere og ressourcepersoner. Tilbagemelding på ansøgningen kommer ultimo juni måned. En positiv tilbagemelding vil reducere behovet for yderligere bevillinger.

Understøttende undervisning (bilag 2)
Udvalget besluttede den 8. maj 2013, at skolernes understøttende undervisning på kort sigt skal varetages af det pædagogiske personale, som frigøres på fritidsinstitutionerne på grund af den reducerede åbningstid. Det er imidlertid ikke besluttet, hvad der skal ske, når en pædagogisk medarbejder fratræder sin stilling efter august 2014. Der er derfor behov for, at Børne- og ungdomsudvalget tager stilling til, om der skal være et fastsat krav til personalesammensætningen og varetagelsen af den understøttende undervisning. Folkeskolereformen indeholder både en intention om, at skolelederne får et ledelsesrum til at sammensætte sit personale, og et mål om at andre faggrupper (herunder pædagogisk personale) integreres på skolen.
 
I de kommende år er skolerne i en overgangsfase inden den fulde indfasning af reformen (senest 2016), og samtidig skal der træffes beslutninger om fremtidens fritidstilbud. En bæredygtig stillingsstruktur er afhængig af, at fremtidens fritidsstruktur er på plads.  Forvaltningen anbefaler derfor, at skolerne pålægges at opretholde det det nuværende, midlertidige krav om, at halvdelen af den understøttende undervisning varetages af pædagogisk personale (model 2) for at sikre, at kulturforandringen på skolerne får fodfæste.

I bilaget præsenteres også en model 1, hvorefter der ikke stilles krav til skolerne om, hvordan den understøttende undervisning skal varetages.

Skolernes realisering af folkeskolereformen (bilag 3)
I februar og marts 2014 har forvaltningen interviewet samtlige skoler, herunder specialskoler samt musik- og billedskoler om status på realiseringen af folkeskolereformen. Interviewene har givet et indblik i status på de enkelte skoler, herunder hvilke aktiviteter og udfordringer skolerne er optagede af med henblik på, at forvaltningen kan målrette den information, vejledning og samlede support, der ydes til skolerne. Interviewene har bl.a. taget udgangspunkt i de fire hovedfokuspunkter: læring, teamsamarbejde, faglig ledelse og forældreinddragelse samt de faglige temaer i reformen som fx åben skole, øget bevægelse og klar til ungdomsuddannelse. 

Understøttelse af skolebestyrelserne (bilag 4)
I dette bilag præsenteres forvaltningens arbejde med at sikre fælles retning for udviklingen af skolebestyrelserne. Forvaltningen foreslår, at arbejdet tager udgangspunkt i gældende lovgivning og de fire faglige hovedfokuspunkter for implementeringen af folkeskoleloven i København. Forvaltningen orienterer om processen for udvikling af support til skolebestyrelserne, herunder forslag om budgetønske til yderligere kompetenceudvikling af skolebestyrelserne fx svarende til ½ medarbejder tilknyttet Skole & Forældre.

Rammesætning for skoleledelse (bilag 5)
Reformen indebærer et løft af fagligheden i folkeskolen, hvilket stiller store krav til skoleledelsen, herunder særligt den faglig ledelse - ledelse af læring. I bilag 5 fremgår forvaltningens arbejde med den fremtidige retning for arbejdet med skoleledelse i forlængelse af de fire faglige fokusområder, og inspireret af bl.a. Ontarios arbejde med faglig og synlig skoleledelse. Der følges op på udviklingen af skoleledere og skoleledelsesprofilen jf. bilag 5, ligesom der arbejdes videre på yderligere afbureaukratisering af skolerne med henblik på at frigøre ledelsesressourcer til at sikre faglig ledelse.

Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen (bilag 6)
It i undervisningen skal bidrage til en understøttelse af folkeskolereformens intentioner om en åben og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Forvaltningen er i dialog med skolerne om, hvilke krav og kvalifikationer it-redskaberne skal have for bedst at kunne understøtte elevernes læring. I bilaget præsenteres en oversigt over processen i skoleåret 2014/15 og fremover, hvor skolerne afprøver og evaluerer forskellige redskaber. Der træffes beslutning om evt. indkøb af fælles redskaber, når de nationale rammer, herunder Brugerportalen kendes. Det vil i givet fald betyde, at nogle skoler vil skulle skifte it-redskab, hvilket nogle kan opleve som udfordrende. BUU vil blive orienteret om valg af it-redskaber i foråret 2015.

Oversigt over politiske beslutninger i forbindelse med folkeskolereformen (bilag 7)
Udvalget har allerede truffet en række beslutninger vedrørende realiseringen af folkeskolereformen i København. Bilag 7 præsenterer allerede trufne samt forventede, kommende beslutninger.

Forvaltningen arbejder på baggrund af udvalgets drøftelser videre med en række forslag til budgetønsker til Budget 2015, og forventer at fremlægge forslag hertil på udvalgets budgetseminar og udvalgsmøde den 27.8.2014. Forvaltningen foreslår, at der bl.a. udarbejdes budgetønsker om: 

• Udvikling af en databaseret evalueringskultur på skolerne med udgangspunkt i pilotprojekter på 3-5 skoler (bilag 1)
• Viderudvikling af Beregneren i en version, der hurtigt kan give overblik til brug i den faglige ledelse, og dermed styrke skoleledelsernes sparring med lærerne om resultaterne (Bilag 1d)
• IT-redskaber til at understøtte realiseringen af intentionerne i folkeskolereformen (bilag 6)
• Kompetenceudvikling til at understøtte skolernes realisering af folkeskolereformen, herunder kompetencedækning 
• Support/kompetenceudvikling til skolebestyrelserne, fx i form af ½ medarbejder til Skole & Forældre (bilag 4)
• Resultatløn til skoleledelserne (bilag 5)

BUU vil få forelagt resultater og fremdrift på realiseringen af folkeskolereformen i forbindelse med, at udvalget drøfter Kvalitetsrapporten for folkeskolerne i efteråret 2014. Tidspunktet for drøftelse af Kvalitetsrapporten afventer Undervisningsministeriets bekendtgørelse om Kvalitetsrapporten og det nye nationale datawarehouse. Forvaltningen foreslår desuden, at udvalget fast årligt i marts/april får en orientering om hovedresultater og -udfordringer ift. det decentrale arbejde med de faglige hovedtemaer. Herudover vil forvaltningen løbende fremlægge enkeltelementer af folkeskolereformarbejdet til drøftelse og eventuel beslutning.



                Else Sommer                 /Camilla Niebuhr

Det 1. at-punkt og det 5. at-punkt blev taget til efterretning. At-punkt 2, 3 og 4 blev godkendt.

Rikke Lauritzen (Ø) og Gorm Gunnarsen (Ø) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Enhedslisten vil gerne understrege, at der med vedtagelsen af indstillingen ikke er taget stilling til om hvorvidt resultatløn skal fortsætte".