Mødedato: 27.08.2014, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Budgetforslag 2015 - Anlægsplan

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til, hvorvidt forslag til Anlægsplan 2015 med opgørelse af anlægsbehov og anlægsfinansiering skal indgå i de videre forhandlinger om budget 2015. Anlægsplanen tager sit udgangspunkt i den seneste behovsprognose.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at forslag til budgetønsker affødt af anlægsplan 2015 indgår i budgetforhandlingerne for 2015

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede Behovsprognosen på 0-18 års området almen/special den 11. juni 2014. Behovsprognosen er udarbejdet på baggrund af den årlige befolkningsprognose fra Økonomiforvaltningen. Det samlede behov for yderligere pladser frem til 2018, samt det samlede behov for yderligere af skolespor frem til 2024 fremgår og beskrives i denne behovsprognose, som danner grundlag for forvaltningens anlægsønsker. Forslaget til anlægsplan indeholder tillige øvrige anlægsønsker der bevarer og kvalitetssikrer eksisterende kapacitet. Derudover fremlægges der forslag til understøttelse af en ny fritidstilbudsstruktur, som giver fritidstilbud og skoler bedre strukturelle rammer for deres samarbejde om indholdet i børnenes hele hverdag.

Tabel 1: Det samlede behov for etablering af pladser og kapacitet  

Område

Behov

 Dagtilbud

Behovet vurderes at være dækket med de finansierede anlægsmidler (72 grupper) fra Budget 2014.

Skole

14 spor i 2017/18 – voksende til 18 spor i 2023/24.

Fritidstilbud/KKFO

1.568 (14 spor x 112 pladser) KKFO/FH pladser i 2017 - voksende til 2.016 (18 spor x 112 pladser) i 2018 

Klub

Behovet skal sammentænkes med ny struktur på fritidsområdet

Specialdagtilbud 0-5 år

Behovet vurderes at være dækket frem til og med 2018 med de nuværende pladser og planlagte udvidelser

Specialfritids- og klubområdet

Det vurderes, at der er et merbehov på 156 pladser frem til og med 2018.

Specialskole

Det vurderes, at der er et merbehov på 127 pladser frem til og med 2018.

Anlægsplan 2015 indeholder ønsker om anlægsmidler således, at kapaciteten kan udbygges i takt med, at behovet stiger. Udbygningen er baseret på, at det nuværende serviceniveau fastholdes, på skoleområdet dog reguleret efter resultaterne af kapacitetsanalysen. Anlægsplanen indeholder også et afsnit med øvrige ønsker, hvor de anlægsbehov, der er opstået på baggrund af behovet for at bevare og kvalitetssikre eksisterende kapacitet og de anlægsbehov, der er opstået på baggrund af politiske beslutninger, beskrives.

Løsning

Tabel 2: Tabellen viser kapaciteten på områderne, de finansierede igangværende udvidelser og resterende behov, der skal finansieres i budget 2015, eller derefter.  

Tilbud

Kapacitet 2010

Kapacitet august 2014

Finansierede igangsatte projekter der ikke er færdige

Behov der skal finansieres i Budget 2015 (samlet anlægsbehov)

Yderligere behov der skal finansieres i B2016 hvis der afsættes midler til at dække anlægsbehovet  i B2015

Dagtilbud

 30.955 pladser

35.551 pladser

1.560 nye pladser

Der er ikke noget udbygningsbehov ud over allerede finansierede udbygningsplaner

0 grupper. Hvis de nuværende udbygningsplaner realiseres vil behovet være dækket frem til og med 2019.

Fritidshjem/

KKFO

13.084 pladser

15.876 pladser

2.960 pladser på skoler der udbygges og 29 grupper fritidshjem/KKFO på skoler der får behov for pladser

112 pladser pr. spor ved nye skoleudbygninger

112 pladser pr. spor ved nye skoleudbygninger

Klub (10-13 år)

8.961 pladser

9.621 pladser

100 pladser

Behovet skal sammentænkes med ny struktur på fritidsområdet

Klub (14-17 år)

Ca. 3200

Ca. 3200

0 pladser

100 pladser

Behovet skal sammentænkes med ny struktur på fritidsområdet

Skoler

150 spor

155 spor

28 spor

9 spor

5 spor (derudover 4 spor frem til 2024)

Specialområdet

(-)

435 0-5 års pladser

821 fritids- og klubpladser

1.480 undervisningspladser

110 klubpladser14 - 17 år

72 basispladser

Yderligere ønsker på specialområdet skal vurderes i forhold til muligheden for fleksibel kapacitetsudnyttelse og behovet for nye funktionaliteter på skolerne if. FSR


Behov

Behovsprognosen viser, at behovet på dagtilbudsområdet er dækket med de allerede vedtagne kapacitetsudvidelser fra Budget 2014 frem til 2018.

På skoleområdet viser prognosen, at der skal etableres 18 spor frem til 2024, og heraf bør der igangsættes udvidelser af skolekapaciteten med 14 spor i 2015 og 2016. Forvaltningen foreslår at igangsætte de første 9 spor i budget 2015 og de næste 5 spor i budget 2016. De sidste 4 spor foreslås igangsat frem mod 2023 i budget 2017 og efterfølgende budgetter. I perioden frem til behovet er dækket i hele byen, løses behovet midlertidigt ved afhjælpende foranstaltninger, vandreklasser, klassesammenlægninger, distriktsændringer (som skal godkendes i Borgerrepræsentationen) og andre midlertidige løsninger. Der bliver behov for flere af disse midlertidige løsninger jo flere projekter der udsættes i budgetterne.

På fritidshjems-/KKFO-området viser prognosen, at der fortsat er behov for at udvide kapaciteten i forbindelse med skoleudvidelserne med 112 pladser pr. spor.

Derudover har Børne- og Ungdomsudvalget på mødet den 11. juni 2014 vedtaget principper for fremtidens fritidstilbud, som bl.a. medfører, at fritidsinstitutioner for de 6-9 årige etableres 1:1 i forhold til folkeskolerne og så tæt på skolerne som muligt. Det betyder, at der arbejdes på en struktur, hvor fritidstilbudspladserne fysisk er beliggende på skolen, eller på matrikler så tæt på skolen som muligt. Fritidscentrene med klubpladser for de 10-13 årige skal dække større områder – det kan være flere skoler eller et lokalområde. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil i Budget 2015 søge økonomi til at tilpasse strukturen for fritidstilbud omkring de skoler, hvor der enten allerede er vedtaget en udvidelse eller søges om udvidelse i forbindelse med Budget 2015, samt midler til at gennemføre forundersøgelser på skoler, hvor løsningen på fritidstilbudsområdet umiddelbart vurderes vanskeligt at implementere, men hvor der kan ligge kapacitet indenfor skolens rammer. I de efterfølgende budget vil blive fremlagt budgetønsker med henblik på at sikre, at de resterende fritidstilbud kan etableres hensigtsmæssigt ud fra de vedtagne principper.

På fritids- og juniorklubområdet har Børne- og Ungdomsområdet været præget af en markant mangel pladser, da man har ønsket at kunnet tilbyde klubplads til alle 10-13 årige børn, såfremt de måtte efterspørge det. Dette behov har midlertidigt været dækket ved store merindskrivninger og diverse fleksible tiltag.

Sidste år blev det besluttet at afvente udfaldet af Folkeskolereformen og en forventet reduceret dækningsgrad på 10-13 års klubområdet, før der blev genfremsat budgetønsker om at etablere mere kapacitet.

I forbindelse med den nye fritidsstruktur foreslås det nu at omorganisere klubtilbuddet for de 10-13 årige, og der forventes fortsat at være en faldende dækningsgrad. Men det forventes dog modsat, at hverken en ny organisering eller en faldende dækningsgrad vil betyde, at de nuværende klubfaciliteter kan dække behovet for klubtilbud til de 10-13 årige set i lyset af den fortsatte tilvækst af børn i denne aldersgruppe.

Som det fremgår ovenfor foreslås det at etablere fysiske faciliteter flere steder i byen med henblik på at få fritidstilbuddene til de 6-9 årige tættere på skolen. Det vil betyde, at andre fritidsfaciliteter bliver ledige eller får ledige pladser. Det er intentionen, at noget af denne frigjorte kapacitet anvendes til at rumme den forventede tilvækst af elever på 10-13 års området.

Hvorvidt dette vil være tilstrækkeligt i årene fremover, kan ikke vurderes p.t.. Dette skyldes at søgefrekvensen til klubtilbuddene kan falde. Selvom der jf. ovenstående kommer flere børn i målgruppen, vil antagelig en mindre andel heraf søge tilbuddet. Selvom behovet således ikke kan fastlægges præcist er det anbefalingen, at få undersøgt potentialet for omlægning af fritidstilbud til klubpladser, før der fremlægges anlægsønsker om udbygning.

På Ungdomsklubområdet er der i 2013 implementeret en ny klubmodel med ungefællesskaber. Det blev i forbindelse med Budget 2013 vedtaget at se på behovet for flere ungefællesskaber og behovet for fysisk samling af ungefællesskaber i de kommende budgetter, og der blev i Overførselssagen for 2014 afsat midler til at undersøge konkrete lokaliteter med henblik på dette. På baggrund af det søges der om at etablere 100 pladser i på Amager samt modernisere og udvikle to klubfællesskaber, hvor der er behov for dette.

Behovsprognosen på specialområdet viser, at der ikke er behov for udbygning på kort sigt.

Anlægsplan 2015

I anlægsplan 2015 angives løsninger til dækning af ovenstående behov. Der estimeres, hvilket behov for projekter der er i de kommende 4 år, dvs. hvor mange anlægsmidler, der skal bevilliges i hvert af de kommende budgetter 2015-2018 for at dække behovene ud fra nuværende prognose (tabel 4).

Anlægsønskerne for de projekter, der skal bevilliges allerede i Budget 2015 fremlægges desuden periodiseret, dvs. at det vises, hvordan man planlægger at bruge bevillingerne fra Budget 2015 over de kommende år (tabel 3). Anlægsplanen indeholder primært ønsker, der skyldes behov for øget kapacitet på baggrund af befolkningstilvæksten i København, samt tilpasningerne ifm. Fremtidens Fritidstilbud.

Derudover er det i Anlægsplan 2015 beskrevet, hvordan en række andre nødvendige tiltag på børne- og ungdomsområdet kan løses, såfremt den nødvendige finansiering opnås. Det drejer sig bl.a. om: sikring af den eksisterende kapacitet, forundersøgelser, afhjælpning af akustikproblemer, fortsættelse af etableringen af daginstitutionskøkkener, medarbejdertilstedeværelse, renovering af legepladser mv. 

Økonomi

I forbindelse med de enkelte års budgetforhandlinger søges der om den samlede økonomi for udbygningsprojekterne inden opstart af projekterne, da et projekt ikke kan påbegyndes, uden at der er sikkerhed for, at den samlede økonomi er tilsted. I forhold til det reelle forbrug periodiseres den samlede bevilling efterfølgende over 3-5 år

Tabel 3 viser anlægsønsker til Budget 2015. Af tabellen fremgår den samlede anlægsudgift for de enkelte budgetønsker, som skal bevilliges i Budget 2015, samt en periodisering af anlægsudgifterne, som viser hvordan udgifterne forventes at fordele sig over de kommende år.  

 

*) Tabellen viser de anlægsmidler, der ønskes afsat i forbindelse med forhandlingerne om Budget 2015. Midlerne er periodiseret over perioden 2015 til 2020 i overensstemmelse med det forventede forbrug.

Tabel 4 viser anlægsønsker til Budget 2015-2018 fordelt på områder med udgangspunkt i nuværende behovsprognose. Alle beløb er i mio. kr. og 2015 p/l. Det skal understreges at der er sikkerhed omkring ønskerne for Budget 2015, mens der for budgetterne for 2016-2018 er tale om et estimat, som vil blive kvalificeret løbende på baggrund af de kommende behovsprognoser. Det vurderes dog at være sikkert, at der fortsæt vil være et behov for yderligere udbygning de kommende år.  

Område

Anlægsønsker til Budget 2015

Anlægsønsker til Budget 2016

Anlægsønsker til Budget 2017

Anlægsønsker til Budget 2018

Skole

Behov

9 spor

5 spor

2 spor

2 spor

Økonomi

977

543

217

217

Fritid og klub1

Behov

9*112 fh pladser og økonomi til fremtidens fritidstilbud

5*112 fh pladser og økonomi til fremtidens fritidstilbud

2*112 fh pladser og økonomi til fremtidens fritidstilbud

2*112 fh pladser

Økonomi

59

33

13

13

Fremtidens Fritidstilbud

280

482

482

0

0-5 år

Behov

0

0

51 grupper

53 grupper

Økonomi

0

0

222

231

Special2

Behov

0

uafklaret

uafklaret

Uafklaret

Økonomi

0

 

 

 

1 Evt. udbygning på klub afhænger af muligheder for omlægning samt udvikling af dækningsgrader
2 Yderligere ønsker på specialområdet skal vurderes i forhold til muligheden for fleksibel kapacitetsudnyttelse og behovet for nye funktionaliteter på skolerne if. FSR

Videre proces

Budgetønskerne i anlægsplanen indgår i de videre budgetforhandlinger for 2015. Børne- og Ungdomsforvaltningen fortsætter arbejdet med de konkrete budgetnotater vedr. budgetønskerne frem mod budgetforhandlingerne, blandt andet for at kvalificere materialet yderligere i dialog med Kejd og ØKF.


        Else Sommer           /Henriette Bjørn Nielsen

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top