Medlemsforslag om anvendelse af socioøkonomiske data

Det foreslås,

1.  at elevernes faglige resultater, trivsel, fravær og hvor mange der søger ind på en ungdomsuddannelse, herunder sammenligninger med resten af Danmark, fra 2022 og fremover også skal opgøres i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund i den årlige kvalitetsrapport om folkeskolen i København. Opgørelserne skal som minimum omfatte forældrenes uddannelsesniveau og den samlede husstandsindkomst i familien opgjort i intervaller. 
2.  at redegørelser og oplæg til BUU omkring eksempelvis faglige resultater, valg af ungdomsuddannelse, trivsel, sygdom eller andet fravær, der handler om sammenligninger mellem forskellige grupper af Københavnske elever, eller sammenligninger mellem Københavnske elever og andre kommuner eller med det landsdækkende niveau, også opgøres i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, når det er relevant. Det skal som minimum omfatte forældrenes uddannelsesniveau og den samlede husstandsindkomst i familien opgjort i intervaller. Det skal sikre, at udvalget får præsenteret et billede af forholdene mellem sammenlignelige socioøkonomiske grupper.

(Stillet af Enhedslisten)

Motivation

Som politikere har vi behov for at blive præsenteret for et bedre datagrundlag som udgangspunkt for de politiske drøftelser i udvalget.

Al dansk og international uddannelsesforskning har igennem de sidste 50 år dokumenteret, at elevers sociale baggrund har en afgørende betydning for, hvordan de klarer sig i skolen - både i forhold til karakterer, trivsel og fravær - og for de uddannelsesvalg, de foretager sig efter grundskolen. At det også er tilfældet i København dokumenteres sort på hvidt i de vedhæftede notater af Københavnske elevers uddannelsesvalg og karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver sammenlignet med resten af Danmark.

Skolereformen, der blev vedtaget i 2013, havde som et af de erklærede delmål, at den negative betydning af elevers sociale baggrund skulle mindskes. Det var et ønske at chanceligheden i skolen skulle øges, så alle børn fik mest muligt ud af undervisningen, og at alle elevers trivsel og faglige resultater skulle forbedres markant, så flere kommer videre i en ungdomsuddannelse efter grundskolen.

Men i København præsenteres vi stort set aldrig for opgørelser, hvor elevernes trivsel, faglige resultater eller deres valg af ungdomsuddannelse opgøres i forhold til deres sociale baggrund, og det indgår heller ikke i den årlige kvalitetsrapport. Det betyder, at vi ganske enkelt ikke aner, om det går fremad eller ej med i indsatsen i de Københavnske skoler for at mindske betydningen af negativ social arv. 

Når vi sammenligner forholdene i København med resten af landet, risikerer vi også at stå med et utilstrækkeligt datagrundlag. Når eksempelvis karaktergennemsnittet har været stigende i København, eller flere søger ind på de gymnasiale ungdomsuddannelser i København, så ved vi ikke, om det er et udtryk for en ændret beboersammensætning, hvor vi får flere veluddannede familier i København, eller om det er et udtryk for, at de Københavnske skoler er blevet bedre til at løfte eleverne. Derfor skal sammenligninger mellem Københavnske elever og resten af landet eller andre kommuner også foretages mellem elever med den samme sociale baggrund. Det skal som minimum omfatte forældrenes uddannelsesniveau og husstandsindkomsten i hjemmet, det sidste i intervaller af eksempelvis 100.000 kroner.

Det samme oplever vi, når udvalget eksempelvis den 7. april 2021 blev præsenteret for “Analyse af udfordringer på børneniveau i de udsatte boligområder i København”. Her sammenlignes trivsel, fravær og faglige resultater blandt børn i udsatte boligområder blot med forholdene for elever hele København under ét. Det er imidlertid at sammenligne æbler og pærer, hvor børn af taxachauffører og rengøringsarbejdere i udsatte boligområder i praksis sammenlignes med børn af journalister og lektorer i Kartoffelrækkerne, når elevernes socio-økonomiske baggrund ikke inddrages. Vi oplever det samme, når udvalget eksempelvis præsenteres for sammenligninger mellem “ikke-vestlige” minoritetselever med danske majoritetselever, hvor der heller ikke tages forhold for elevernes forskellige social baggrundsvilkår inden for de to grupperinger.

Man kan ganske enkelt ikke sige noget som helst meningsfuldt om, hvilken betydning opvæksten i et udsat boligområde eller en majoritetsdansk baggrund eller ikke-vestlig minoritets baggrund har i sig selv for elevernes resultater i skolen eller for deres videre valg af ungdomsuddannelse, når der ikke foretages opgørelser mellem elever med samme socio-økonomiske baggrunde.

Det skal understreges, at alle de data den dag i dag kan trækkes fra Danmarks Statistik, og at der her er mulighed for at foretage alle tænkelige former for krydsereferencer. Der er med andre ord ikke behov for, at Københavns Kommune skal udarbejde en selvstændig dataindsamling, hvorfor evt. omkostninger og arbejdstimer i forvaltningen er begrænsede.

Som eksempel på, hvordan elevernes faglige resultater, uddannelsesvalg, trivsel og udvikling kunne opgøres og opstilles på en lettilgængelig måde i forhold til elevernes socio-økonomiske baggrund, henviser vi til de vedhæftede notater, der tidligere er udarbejdet af den tværgående analyseenhed i Københavns Kommune på baggrund af spørgsmål fra Enhedslisten.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 22. september 2021:

Forvaltningen vender tilbage til udvalget - så vidt muligt inden årets udgang - med en afdækning af hvilke muligheder der er til rådighed for at efterleve medlemsforslagets intentioner, herunder også af hvilke eventuelle økonomiske og øvrige konsekvenser, der måtte være forbundet hermed.