Nedsættelse af Ungdomskommission

Børne- og Ungdomsudvalget får forelagt analysen "Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse". Udvalget skal samtidig tage stilling til, om der skal nedsættes en Ungdomskommission i Københavns Kommune.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at analysen "Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse" tages til efterretning
2. at der nedsættes en Ungdomskommission i Københavns Kommune

En meget stor udfordring på ungdomsområdet er målet om, at 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I november 2009 blev Ungepakke I og Ungepakke II vedtaget. Børne- og Ungdomsudvalget afholdt temadrøftelse i august 2010 og igangsatte herefter en proces omkring implementering af Ungepakken. På baggrund af en bestilling fra Børne- og Ungdomsudvalget i november måned 2010 er der lavet en analyse, som indgår i denne indstilling, af det københavnske uddannelsesbillede, herunder hvilke tendenser der er fremherskende, et overblik over de unges veje startende fra grundskolens udskoling, videre i overgangen og ind på ungdomsuddannelserne samt viden om det samlede uddannelsestilbud.

 

København har en meget stor ungdomsgruppe, og har derfor også en stor opgave i forhold til at sikre unge både uddannelse, fritids- og beskæftigelsestilbud. Men selvom de mange unge er en udfordring for København er byen først og fremmest rig i kraft af sine mange unge. Som metropol og uddannelsesby er København en magnet for unge fra hele Danmark og Skandinavien, og de unge sætter deres tydelige præg på byen. Mens hovedparten af de unge i København lever et liv præget af overskud og aktivitet, er der også en gruppe unge, som har svært ved at finde fodfæste i deres tilværelse. Det være sig uddannelsesmæssigt, på arbejdsmarkedet eller privat. Udfordringen i de kommende år består i at få alle unge med på vognen, således at hver enkelt ung får mulighed for at udnytte sit potentiale. Først og fremmest til gavn for den unge selv, men også til gavn for samfundet som helhed.

Børne- og Ungdomsudvalget besluttede i september måned 2010, at der skulle laves en analyse af ungdomsuddannelsesområdet i København. Analysen er nu klar og fremlægges i form af rapporten ”Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelserne”. Analysen er delvis struktureret efter de politisk vedtagne ”Ungepakker” i Folketinget. Ungepakke I på Beskæftigelsesministeriets område og Ungepakke II på Undervisningsministeriets område giver kommunerne nye pligter og redskaber i forhold til at forfølge 95 pct. målsætningen. Børne- og Ungdomsforvaltningen er nået langt med at implementere initiativerne i Ungepakke II. Det skyldes blandt andet, at der er skabt et godt grundlag gennem Københavns Kommunes deltagelse i KL’s modelkommuneprojekt ’Uddannelse Til Alle’ (2007-2010), som har styrket kommunens samarbejde med ungdomsuddannelserne.

 

Som følge af Ungepakke II har alle unge under atten år pligt til at være i uddannelse eller i uddannelsesforberedende aktivitet. Med uddannelsespligten for de unge følger også et lovpligtigt kommunalt ansvar for at tilvejebringe tilbud i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Der er derfor truffet BUU-beslutninger om at udvide tilbudsviften gennem udvidelse af 10. klassekapaciteten med 10. klasse på erhvervsskoler, flere linjer og pladser på produktionsskoler og samarbejde om virksomhedspraktik for 15-17 årige med jobcenter. Der er desuden sket en udvidelse af Ungdommens Uddannelsesvejlednings tilbud til de unge. Ungdommens Uddannelsesvejlednings har foreløbig etableret kompetenceafklaringsforløb, førnævnte samarbejde med jobcenter om virksomhedspraktikforløb, forløb til afklaring af unge der ligger på grænsen til specialområdet, samt forløb med praktikker inden for køkkenområdet. 

 

Der vil fortsat ske en udvikling af nye tilbud for de unge i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Ungdomskommissionen vil skulle drøfte, hvilke eventuelle yderligere initiativer der med fordel kan sættes i gang for at højne unges uddannelsesniveau.

I forlængelse af Ungepakke II har Børne- og Ungdomsforvaltningen således igangsat forskellige initiativer med henblik på implementering af ungepakken. Der er imidlertid behov for at få skabt en bredere platform for udvikling af en samlet vision og politik for ungdomsområdet. En vision, som tager højde for ”det hele” ungdomsliv og det spredte myndighedsansvar på ungdomsområdet. En vision, der kan være strømpil for prioritering af de kommunale indsatser overfor unge. Derfor foreslås det at nedsætte en Ungdomskommission med denne ambition og med det formål at skabe grundlag for en helhedsorienteret og sammenhængende ungdomspolitik med konkrete bud på indsatsområder og initiativer. Analysen ”Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelserne ” vil skulle danne baggrund for en del af Ungdomskommissionens arbejde.

 

Ungdomskommissionen skal drøfte og forholde sig til en række områder, som har betydning for unges levevilkår. Uddannelsesperspektivet vil i lyset af 95 pct. målsætningen være det væsentligste i Kommissionens arbejde. Udover at skulle forholde sig til de enkelte områder skal Kommissionen komme med bud på, hvordan der skabes sammenhæng mellem de forskellige områder, herunder mellem statens, regionens og kommunens ressort.

 

Ungdomskommissionen organiseres i BUF regi. Kommissionen vil skulle bestå af forskere, organisationsfolk, embedsmænd og virksomhedsledere m.v. Børne- og ungdomsborgmesteren leder Kommissionens arbejde. Derved sikres en tæt kobling mellem eksperterne og det politiske niveau.

 

Det er vigtigt, at Kommissionen ikke lever sit eget liv. Det er derfor nødvendigt, at der sideløbende og i sammenhæng med Kommissionens arbejde foregår aktiviteter, hvor unge københavnere og andre relevante parter får mulighed for at komme til orde, både i forhold til udfordringer og muligheder på ungdomsområdet og i forhold til konkrete løsningsforslag. Samtidig skal der sikres en kobling til Børne- og Ungdomsudvalget, således at Kommissionens arbejde bliver en del af udvalgets beslutningsgrundlag. Medlemmerne af Borgerrepræsentationen indbydes til at deltage ved et arrangement i forbindelse med fremlæggelsen af Kommissionens konklusioner.

 

Gennem et stykke tid er der i Børne- og Ungdomsforvaltningen blevet set på, hvordan klubområdet med fordel kan nytænkes. Formålet er at sikre, at de kommunale tilbud svarer til de unges ønsker og behov. Fokus har været på pædagogik, ny struktur og en ny budgetmodel for ungdomsklubberne.  Der er behov for en samlet strategi for klubområdet.  Regeringen og KL har i aftalen om kommunernes økonomi i 2012 nævnt behov for en bedre sammenhæng mellem skole og fritidstilbud. I aftalen det, at reglerne for de større børn og unge overordnet samles i ungdoms- og folkeskoleloven. Det er p.t. uklart, hvilken betydning dette vil få på fritidshjems- og klubområdet. På denne baggrund anbefales det, at Ungdomskommissionen drøfter en fremtidig klubstrategi, men at der frem til en politisk besluttet strategi foreligger, træffes de nødvendige beslutninger, hvad angår struktur og økonomi med henblik på at sikre en solid drift i kommunens klubber.

Udover de mere specifikke BUF-aktiviteter er der på et borgmestermøde medio marts besluttet igangsat et arbejde på tværs af forvaltningerne, hvis formål er at afdække snitflader på ungdomsområdet forvaltningerne imellem, og i forlængelse heraf komme med bud på, hvordan eventuelle negative konsekvenser af snitfladerne kan håndteres. Arbejdet udføres i regi af de administrerende direktører i henholdsvis Socialforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Der vil være en række mindre udgifter forbundet med de aktiviteter, der foreslås i forbindelse med Ungdomskommissionen, jf. bilag 1. Udgifterne vil afhænge af en nærmere fastlæggelse af de enkelte aktiviteter, herunder antal deltagere mv., men anslås at ville udgøre ca. 0,2 mio. kr. i alt. Udgifterne vil blive afholdt på 6.45.51 under direktionens budget.

For at skabe dynamik i Kommissionens arbejde er det vigtigt, at der er forholdsvis kort tid mellem Kommissionens nedsættelse og fremlæggelsen af Kommissionens arbejde. Det foreslås derfor, at Kommissionen begynder sit arbejde i august måned. I månederne august, september, november og januar måned holdes møder i Kommissionen. I januar måned 2012 fremlægges Kommissionens forslag. Resultatet af arbejdet med snitflader imellem forvaltningerne kan i det omfang det er hensigtsmæssigt indgå i kommissionens drøftelser, men vil alternativt indgå i drøftelser mellem de relevante borgmestre.

                                              

                                             Else Sommer
                                                                            / Flemming Østergaard Hansen

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning den 22. juni 2011:

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, C, F og Ø.
Imod stemte ingen.
To medlemmer undlod at stemme: O og V.

A, B, F og Ø ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Vi glæder os til Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde med Ungdomskommissionen, der skal munde ud i konkret handling på BUU's område. Vi mener imidlertid også at der er brug for et tværkommunalt arbejde om unge. Vi ønsker, at der nedsættes en tværkommunal arbejdsgruppe. Den skal nedsættes efter at Ungdomskommissionen har afrapporteret, så eventuelle anbefalinger herfra kan spilles ind til og danne udgangspunkt for et sådant arbejde".