Opdeling af Harrestrup Å Skole - efter offentlig høring

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller, at Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, at

1. Harrestrup Å Skole opdeles i tre selvstændige skoler med to indskolingsskoler og en udskolingsskole fra skoleåret 2025/26,

    

2. rode 223, 229, 230, 231, 232, del af karré 22201A, karré 22201B, del af karré 22203A og karré 22203B i rode 222 udgør Lykkebo Skoles distrikt, og rode 209, 210, 224, 225, 226, 227 og 228 samt del af karré 22102A, del af karré 22102B, karré 22202, del af karré 22203A, karré 22203D og karré 22204A-C udgør Kirsebærhaven Skoles distrikt.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) godkendte den 29. februar 2024 et medlemsforslag, som pålagde BUF at udarbejde et forslag til en opdeling af Harrestrup Å Skole i tre selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse. Det er forudsat i medlemsforslaget, at der skal være to indskolingsskoler og en udskolingsskole i de planlagte bygninger. Efter administrativ høring hos skolebestyrelsen, eleverne, medarbejderne, lokaludvalget samt de faglige organisationer besluttede BUU den 12. juni 2024 at sende forslag om opdeling af Harrestrup Å Skole i offentlig høring.

BUU ønskede følgende bemærkning medsendt høringen: ”Supplerende ønsker vi at høre den nye Kirsebærhavens Skole, om deres kommende skoledistrikt bliver for stort i forhold til den forandringsopgave de står overfor - og om der kan være potentiale i en mindre geografisk afgrænsning.”.

Løsning

Forslaget om opdeling af Harrestrup Å Skole med to indskolingsskoler på hhv. Kirsebærhaven Skole og Lykkebo Skole og en udskolingsskole på Torveporten har været i 10 ugers offentlig høring, og forvaltningen har modtaget 130 høringssvar fra elevråd, skoleledelsen, skolebestyrelsen, lærere og pædagoger på skolen, LFS, Brug Folkeskolen, Valby Lokaludvalg, borgere generelt samt forældre til både tidligere, nuværende, men også kommende skolebørn samt bedsteforældre til børn på skolen. Et af høringssvarene fra forældre er indgivet 29 gange og et andet er indgivet 4 gange, jf. bilag 2 og 3. Høringen har omhandlet Lykkebo Skole og Kirsebærhaven Skole som indskolingsskoler og Skolen på Torveporten som udskolingsskole jf. medlemsforslaget og BUU's behandling af sagen den 12. juni 2024.

Af høringssvarene er det entydigt, at der ønskes en opdeling af skolen. Der ønskes en synlig, lokal og nærværende ledelse, der skaber gode og trygge rammer. Af en del høringssvar fremgår bekymringer om mistrivsel samt det faldende elevtal, og den lærerflugt, man har oplevet. I flere af høringssvarene er der et ønske om at få de gamle skolenavne tilbage og styrke det lokale fællesskab, og at de gamle traditioner for skolerne bliver aktuelle igen. Ligeledes adresseres det en del gange, at der med det nuværende distrikt er stor afstand mellem skolerne, og at det ikke er hensigtsmæssigt for trafiksikkerheden i området. Sidst er det tydeligt, at der er et ønske om stor åbenhed og tydelig kommunikation i forbindelse med den kommende forandring, hvis skolen skal opdeles i selvstændige skoler.

I høringssvarene fra skolebestyrelsen, skoleledelsen, personalet samt i flere andre høringssvar fremgår der ønsker om selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse. Her er argumenterne, at skoler med børnehaveklasse op til 9. klasse skaber nærvær og genkendelighed, da det er de samme lærere og personale, eleverne møder gennem deres skolegang. Der er ligeledes bekymring for ineffektivitet, og at det vil kræve betydelige ressourcer for skolen at skulle håndtere skoleskift. Derudover fremgår der af høringssvarene en bekymring for afstanden til den nye overbygningsskole på Torveporten, hvor de elever med længst afstand får 2,5 km transport hver vej fra 6. klasse, herunder krydsning af store hovedtrafikveje.

Mulighed for 3 selvstændige børnehaveklasse-9. klasse skoler

Et forslag om 3 selvstændige børnehaveklasse-9. klasse skoler har ikke været sendt i høring, og det er derfor ikke muligt for forvaltningen at vurdere, hvilke andre høringssvar det ville have givet. Men det er muligt for udvalget at træffe beslutning om, at alle tre skoler skal være selvstændige skoler fra børnehaveklasse-9. klasse.

Det vil ikke have betydning for forslag om distriktsændringerne og derved skoleindskrivningen til næste skoleår, da der først senere skal tages stilling til et distrikt til skolen på Torveporten. I den sammenhæng skal udvalget være opmærksomme på, at der vil være en betydelig socioøkonomisk skævhed mellem de fremtidige distrikter, da distriktet til skolen på Torveporten naturligt vil komme til at omfatte de nye boliger i rode 222.

I forhold til byggesagen vil en 4-sporet skole fra børnehaveklasse-9. klasse på Torveporten fylde det samme antal m2 som overbygningsskolen. Derfor er der ikke behov for en fuldstændig omprojektering, men en tilpasning af den nuværende. Byggeri København (ByK) vurderer, at det vil betyde en forsinkelse af byggeriet på et års tid og have en vis betydning for økonomien, da skolen bl.a. skal opføres i henhold til det nyeste bygningsreglement med skærpede CO2 krav. Det vil også være nødvendigt at etablere KKFO på Torveporten, hvorfor ByK på nuværende tidspunkt vurderer, at der ikke vil blive plads til det planlagte ungeværk på Torveporten.

Der er også begrænsede konsekvenser for byggesagerne på hhv. Lykkebo Skole og Kirsebærhaven Skole, da de i forvejen er skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse, ligesom byggesagerne vil blive mindre, da der skal bygges mindre KKFO. Hvis BUU træffer beslutning om en struktur med tre selvstændige børnehaveklasse-9. klasse skoler, vil forvaltningen fremlægge et budgetnotatet til overførselssagen 24/25 med evt. ændringer til byggesagen.

Kapacitetsbehov

Udbygningsbehovet i Valby er faldet fra 5 til 2 skolespor jf. nyeste behovsprognose. Da byggesagen stadig er i et tidligt stadie, vil det være muligt at reducere antallet af spor, der udbygges. Forvaltningen vil derfor undersøge de mulige scenarier og afledt anlægs- og driftsøkonomi frem mod overførselssagen 2024/25, hvor der kan træffes endelig beslutning.

Distriktsændringer

Som konsekvens af opdelingen anbefaler forvaltningen følgende distriktsændringer:

• For Lykkebo Skole tilknyttes rode 223, 229, 230, 231, 232, del af karré 22201A, karré 22201B, del af karré 22203A og karré 22203B i rode 222.

   

• For Kirsebærhaven Skole tilknyttes rode 209, 210, 224, 225, 226, 227 og 228. Herudover tilknyttes del af karré 22102A, del af karré 22102B, karré 22202, del af karré 22203A, karré 22203D og karré 22204A-C.

Opdelingen afspejler i videst muligt omfang den tidligere distriktsinddeling, inden skolerne blev sammenlagt. For at skabe en lige fordeling af elever ift. antal og socioøkonomi foreslår forvaltningen, at rode 222 opdeles mellem skolerne. Roden tilhørte tidligere Lykkebo Skole, men på baggrund af byudviklingen omkring Grønttorvet og det stigende børnetal foreslås roden nu opdelt. Forslaget til distriktsændringer fremgår af bilag 1, hvor de nye distrikter er optegnet.

Harrestrup Å Skole (skolebestyrelsen og skoleledelsen) har ifm. høringssvarene ytret ønske om, at der holdes fast i de gamle skoledistrikter, dvs. at rode 222 kun tilhører Lykkebo Skole, som var tilfældet inden Harrestrup Å Skole fik et samlet skoledistrikt. For at imødekomme dette ønske har forvaltningen set på alternative scenarier, hvor der gives lidt mere af rode 222 til Lykkebo Skole (Se bilag 1). Scenarie ”Alternativ 1” giver tre flere elever i skoleåret 2025/2026, hvorimod scenarie ”Alternativ 2” giver 6 flere elever i skoleåret 2025/2026. Det er ikke muligt at Lykkebo Skole får hele rode 222, da byudviklingen gør, at der ikke er nok plads på Lykkebo Skole. Dele af rode 222 vil ud fra en kapacitetsbetragtning derfor skulle gives til Kirsebærhaven Skole, hvilket også understøtter en mere ligelig fordeling ift. socioøkonomi.

Videre organisatorisk proces for skolen

Hvis BR den 10. oktober 2024 træffer endelig beslutning om opdeling af Harrestrup Å Skole, vil der i oktober/november 2024 blive afholdt et møde med de forældrevalgte i skolebestyrelse og områdechef om ledelse af skolen i overgangsåret 2024-2025, ligesom der vil blive lavet en plan for rekruttering af en ny skoleleder til start af skoleåret 2025/26, som følger BUF's procedure for ansættelse af skoleledere. Skolens LokalMED orienteres efterfølgende i november/december 2024 om organisering af ledelsesopgaver og proces for rekruttering.

Derudover er det planen, at skolens LokalMED i oktober/november 2024 drøfter mulighed for opsplitning til af det nuværende LokalMED i to LokalMED – et LokalMED for hver af de to skoler, som efterfølgende indstilles til HovedMED. Derudover drøfter skoleleder med skolebestyrelsesformand mulighed for opsplitning af nuværende skolebestyrelse i to afdelingsskolebestyrelser med reference til den overordnede skolebestyrelse, hvilket efterfølgende i oktober/november 2024 drøftes med den samlede skolebestyrelse.

Fordelingen af medarbejdere på de to skoler vendes med LokalMED i løbet af november 2024, jf. bilag 4.

Politisk handlerum

Harrestrup Å Skole kan fastholdes som en samlet skole, eller det kan besluttes, at alle tre skoler skal være selvstændige skoler fra børnehaveklasse til 9. klasse. Udvalget kan også beslutte at give lidt mere af rode 222 til Lykkebo Skole skoledistrikt.

Økonomi

En opdeling af skolen vil koste 5,8 mio. kr. på service i 2025, 4,3 mio. kr. i 2026, 7,5 mio. kr. i 2027 og 8,1 mio. kr. i 2028 og frem til ekstra ledelse i et halvt år, midler til implementering og manglende effektivisering. Midlerne er afsat i budgetaftalen 2025.

Videre proces

Sagen behandles i ØU den 1. oktober 2024 og BR den 10. oktober 2024, og en eventuel ny struktur vil kunne danne grundlag for skoleindskrivningen til de to selvstændige skoler til skoleåret 2025/2026, der finder sted i november 2024. 

I budgetaftale 2025 er budgetparterne blevet enige om, at forvaltningen skal indlede en godkendelsesproces i skolebestyrelserne og BR for herefter at ansøge om dispensation fra folkeskoleloven om fælles skoledistrikt til Børne- og Undervisningsministeriet. Hvis opdelingen godkendes i BR, så vil forvaltningen indlede godkendelsesprocessen herefter.