Specialreform 2.0 - 1. afrapportering

Udvalget orienteres om fremdriften i Specialreformen og skal tage stilling til, hvordan der fremadrettet skal følges op på effekten af Specialreformens indsatser for børn og unge med særlige behov.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at udvalget tager orientering om fremdrift og resultater i Specialreformen 2.0 til efterretning
2. at udvalget godkender, at der fremadrettet sker en sammenhængende og helhedsorienteret opfølgning på effekterne af Inklusions-, Integrations- og Faglighedspakkerne og at afrapporteringen til udvalget foretages samlet én gang hvert halve år

Problemstilling

Den 7.12.2011 (2011-139536) vedtog Børne- og Ungdomsudvalget Tidlig Indsats og Inklusionspakken og plan for implementering af pakkens indsatser via Specialreformen 2.0. Formålet med pakken er at:

• forebygge udskillelse og øge chanceligheden for udsatte børn og unge
• sikre at Københavns Kommune kan yde gode tilbud til de børn og unge, som har brug for en særlig undervisningsmæssig eller pædagogisk indsats

 

Det blev i forbindelse med vedtagelsen af pakken om implementeringsplanen præciseret, at der skal ske en halvårlig afrapportering, som 1) beskriver fremdriften i implementeringen af pakken og 2) effekterne af reformens indsatser.

Sideløbende med implementeringen af Tidlig Indsats og Inklusionspakken bliver indsatserne i Faglighedspakken og Integrationspakken og implementeret. Indsatserne i de tre pakker er tæt forbundne og skal alle omsættes til praksis i skoler og dagtilbud. Således hænger effekterne ligeledes tæt sammen, og der er behov for at opfølgningen på effekterne af de tre pakker tænkes sammen og ses i en helhed.

Løsning

På den baggrund beskrives efterfølgende tre punkter:

1.      Fremdrift i implementeringen af Tidlig Indsats- og Inklusionspakken

2.      Udvalgte resultater og effekter af Specialreformen 2.0

3.      Fremadrettet afrapportering på effekter

1. Fremdrift i implementeringen af Tidlig Indsats- og Inklusionspakken
Fremdriften i implementeringen af Tidlig Indsats- og Inklusionspakken følger overordnet den implementeringsplan, som Børne- og Ungdomsudvalget vedtog d. 7. december 2012. I bilag 1 findes en implementeringsoversigt med statuskommentarer, og herfra skal særligt nævnes:

 

• Der er udarbejdet ny model for sociale normeringer, som giver flere ressourcer til dagtilbud med mange socialt udsatte børn - BUU 25. januar 2012 
• 2 nye kompetencecentre med speciale i børnehandicap og læsevanskeligheder vil fra august 2012 være klar understøtte skolers og dagtilbuds arbejde med børn og unge med behov for særlige pædagogiske og undervisningsmæssige indsatser
• Rammer for opstart af ressourcecentre på alle københavnske almene folkeskoler er lagt og fra skoleåret 2012/13 implementeres de på skolerne - BUU 7. marts 2012. Processen understøttes blandt andet med kompetenceudvikling
• Fra skoleåret for 2012/13 ansættes inklusionspædagoger i alle almene folkeskoler for at styrke skolernes arbejde med inklusion 
• Der er øget fokus på forældrekommunikation, som bl.a. betyder, at pjecen "Dit barn - et fælles ansvar" er revideret. Der er d. 21 marts 2012 afholdt dialogmøde mellem Børne- og Ungdomsudvalget og skolebestyrelserne omkring inklusion.
• Der er igangsat en massiv kompetenceudviklingsindsats, som tilbydes pædagoger, lærere, ledere og områdernes faglige støttefunktioner. Kompetenceudviklingen skal medvirke til at udsatte børn og unge mødes af kompetente medarbejdere, som har kendskab til de mest relevante specialpædagogiske værktøjer.
• Der er implementeret en ny samlet visitationsmodel samt nye og klarere retningslinier for henvisning og visitation til specialundervisning. Dette har bl.a. medvirket til et relativt fald i antallet af elever der visiteres til vidtgående specialundervisning fra 4,0 til 3,5 elever pr. 1.000 børn og unge, jf. bilag 2, tabel 2.
• Der er implementeret reviderede budgetmodeller på specialskole og fritidshjems- og klubområdet. Det har medført en større gennemsigtighed og retfærdighed i budgettildelingen, hvor der er blevet skabt en mere entydig sammenhæng mellem ressourcetildeling og målgrupper.
• Der er igangsat arbejde med at udvikle muligheder for at iværksætte flere fleksible, inkluderende indsatser i almenskolerne, så flere børn med behov for særlig indsatser kan få det inden for rammerne af de almene tilbud. Målet er at alle de elever, som profiterer af et tilbud i almenområdet skal have ét. Forslag herom fremlægges også i BUU på dette møde.
• Der er igangsat forsøg med samværstilbud for 18-25 årige med særlige behov. Målet er at styrke denne gruppe unges sociale netværk, og at ruste dem til at møde voksenlivet, jf. sag i BUU på dette møde (2012-86380).  

2. Udvalgte resultater og effekter af Specialreformen 2.0

I forbindelse med vedtagelse af Tidlig Indsats- og inklusionspakken blev det samtidig besluttet, at forvaltningen i forbindelse med den første afrapportering skulle udarbejde forslag til et sæt af effektmål i forhold til inklusion i almenområdet, ventetider, overgange og økonomien i Specialreformen.

 

Opfølgningen skal på kort sigt give et billede af målopfyldelsen i forhold til intentionerne med Specialreformen 2.0. På lidt længere sigt vil effektmålene indgå i forvaltningens generelle mål- og ledelsesrapporteringssystem.

På den baggrund foreslår forvaltningen, at der, jf. bilag 2, udvælges effektmål inden for 6 delområder:

 

1. Inklusion
2. Klager
3. Økonomi i balance
4. Overgange mellem tilbud 
5. Ventetider
6. Inklusionskompetencer

På tre af områderne (A-C) kan der leveres data allerede nu, mens der på de øvrige områder (D-F) er behov for tid til at fastlægge relevante indikatorer og tilvejebringe data. De delområder, hvor data er tilgængelige nu, præsenteres nedenfor, mens der for de tre øvrige henvises til bilag 2, hvor indhold og tidshorisont for levering af data beskrives nærmere.

Ad. A - Inklusion
Omkring inklusion foreslår forvaltningen, at der måles i forhold til:

· at andelen af børn i fuldt segregerede specialtilbud ikke stiger (i forhold til 2011-baseline).

Her handler det om, at flere børn og unge skal have et tilbud i almenområdet, hvis de profiterer af det. Der måles således på andelen af elever i specialklasserækker, specialskoler samt dagbehandlingstilbud (segregerede tilbud) ud af det samlede antal børn og unge i alderen 6-16 år i København.

På 0-5 årsområdet er det kun 0,5 % af børnene ud af det samlede antal 0-5 årige, der modtager et segregeret specialdagtilbud. På skoleområdet er det 4,2 % af børn og unge i skolealderen, der modtager et segregeret skoletilbud. For en uddybning se bilag 2.

Ad. B - Klager

Klager er en indikator for brugertilfredshed og for om serviceniveauet er i overensstemmelse af lovgivningen. Målet er:

• at forældre til børn med særlige behov skal opleve en professionel sagsbehandling og være tilfredse med de afgørelser, der træffes i visitationen til specialiserede tilbud

Antallet af klager kan udtrykke både oplevet og faglig kvalitet, og indsatsen for en nedbringelse af antallet af klager kan handle om såvel forventningsafstemning som kvalitet i sagsbehandlingen. 

 

Den seneste oversigt over antallet af klager til Klagenævnet for Specialundervisning viser, jf. bilag 2, en positiv udvikling, hvor antallet af klager har været stærkt faldende. Fra 37 klager i skoleåret 2010/11 var der kun 10 klager i skoleåret 2011/12, og indtil videre er der kun 5 klager relateret til det kommende skoleår, hvor der dog stadig kan nå at komme flere til. Det vurderes, at antallet af klager nu har nået et minimum og målet foreslås derfor fremad at være at fastholde det nuværende niveau.

Ad. C - Økonomi i balance
Et af formålene med Specialreformen har været at få økonomien på området til at balancere, så der ikke opstår større finansieringsbehov i de kommende år. Mere konkret er målet, at aktivitetsstigningen på området på sigt ikke overstiger den demografiske udvikling.

Udviklingen i antallet af nyvisiterede børn for 2012 viser, jf. bilag 2, at den aktuelle visitation til specialpladser ligger på linje med de forudsætninger, der lå til grund for de økonomiske beregninger i Specialreformen. Det fremgår desuden af bilaget, at antallet af visiterede elever til vidtgående specialundervisning pr. 1.000 børn er faldet fra 4 til 3,5 fra skoleåret 09/10 til 11/12. Området er således inde i en positiv udvikling, og det er forvaltningens vurdering, at den samlede økonomi i Specialreformen holder.

3. Fremadrettet afrapportering på effekter på de tre pakker
Indsatserne i Faglighedspakken, Integrationspakken samt Tidlig indsats og Inklusionspakken er tæt forbundne og de forventede effekter trækker i samme retning med fokus på høj faglig kvalitet i pædagogiske tilbud og undervisningstilbud – til glæde for alle børn og unge uanset forudsætninger og vanskeligheder.

For at sikre en relevant, sammenhængende og helhedsorienteret opfølgning på effekterne af de tre pakker anbefaler forvaltningen, at afrapporteringen til udvalget fremover sker samlet en gang hvert halve år. Her vil de seks ovenfor beskrevne mål for Tidlig Indsats og Inklusionspakken indgå. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Næste afrapportering fra Specialreformen 2.0 vil blive præsenteret for Børne- og Ungdomsudvalget ultimo 2012. I den forbindelse arbejdes der på at samle afrapporteringerne fra forvaltningens tre store indsatsområder, som er Integrations-, Fagligheds- og Inklusionspakkerne.


                     Else Sommer                              /Nina Hemmersam

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.