Faglighedsdrøftelse om folkeskolen i København

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager orientering om faglig kvalitet på skoleområdet til efterretning.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

2. at en skole omfattes af faglig handlingsplan fra august 2021 (Guldberg Skole).

3. at seks skoler fortsætter deres faglige handlingsplan (Blågård Skole, Oehlenschlægersgades Skole, Korsager Skole, Lundehusskolen, Skolen på Amagerbro og Tingbjerg Skole) og en skole ophører med at være omfattet af faglig handlingsplan (Kirsebærhavens Skole).

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget orienteres årligt om resultater, der kan formidle et billede af kvaliteten på folkeskolerne i København - i lige år i forbindelse med den lovpligtige forelæggelse af kvalitetsrapport for folkeskolen - i ulige år i form af en temadrøftelse. BUU har yderligere sat fokus på et fagligt løft i den københavnske folkeskole i strategien ”Vores børn – Fælles ansvar”.

I København har BUU desuden besluttet at vurderingen af, om der er skoler, der skal indstilles til faglig handlingsplan, skal ske hvert år og ikke kun de år, hvor der skal udarbejdes en kvalitetsrapport.

BUU-strategiens mål om elevernes faglige resultater knytter sig til afgangsprøverne og de nationale test. Datagrundlaget for disse mål er anderledes i år. Det skyldes dels, at prøverne blev aflyst, og eleverne fik erstattet deres manglende prøvekarakterer med deres standpunkts-karakterer, dels at kun et mindre antal skoler har gennemført de nationale test. Det er dog forvaltningens vurdering, at der fortsat er et stykke vej til målene i BUU-strategien, og at der således fortsat er behov for fokus i forhold til chancelighed, social og faglig trivsel og elevinddragelse. Flere elever har i 2020 forladt forskolen med minimum 02 i dansk og matematik. Det vil være interessant at følge med i, om stigningen vil afspejle sig i andelen af unge, der påbegynder og færdiggør en ungdomsuddannelse.

Udvalget har ved flere lejligheder været optaget af at fremme en mere varieret skoledag med mere bevægelse, praktiske aktiviteter og en undervisning, som inddrager det omgivende samfund og benytter Københavns mange tilbud, herunder inden for kultur og idræt. Ligeledes har udvalget ønsket at øge elevernes indflydelse og trivsel, jf. BUU-mødet 12.08.2020. Orienteringen omfatter derfor også udviklingen inden for disse temaer, herunder status på Åben Skole aktiviteter, jf. BUU's budgetseminar 28.08.20 og om praktisk-musiske greb i undervisningen, jf. BUU's behandling af sag om chancelighed 14.08.19. På denne baggrund og grundet en væsentlig ændring af datagrundlaget sammenlignet med tidligere år tager sagen især udgangspunkt i elevernes oplevelse af kvalitet, idet forvaltningen har interviewet 11 elevråd, Københavns Fælleselevråd (KFE) samt Ungeråd KBH.

Udvalget får en status for indsatserne i Styrket Udskoling (2018-2021) samt for søgning og overgang til ungdomsuddannelse i særskilte indstillinger på samme BUU-møde som indeværende sag.

Løsning

Faglige resultater

Almindeligvis er der i forvaltningens fremstilling særlig vægt på prøvekarakterer og resultater fra de nationale test. Pga. COVID-19 blev folkeskolens prøver aflyst og erstattet med årskarakterer, og kun et mindre antal skoler har gennemført nationale test. Prøveresultaterne fra 2020 er således ikke velegnede til sammenligning med forrige års resultater, og Børne- og Undervisningsministeriet understreger også, at der er tale om en væsentlig ændring af datagrundlaget sammenlignet med tidligere år. Alligevel ses flere af de karakteristika, vi kender fra tidligere år, herunder forskellen i de faglige resultater mellem et- og tosprogede elever og mellem drenge og piger. Afgangsresultaterne fremgår af bilag 1.

Få skoler har gennemført de nationale test, som i 2020 var frivillig for skolerne (jf. BUU 29.04.2020). Det var dog et lovkrav, at de 20% svagest præsterende skoler på landsplan skulle gennemføre testene, i København i alt 19 skoler. Resultaterne her viser ikke noget entydigt billede, hverken inden for fagene dansk og matematik, klassetrinnene eller inden for testenes faglige niveauer. Resultaterne er fortrolige og fremgår af bilag 2.

København har i en længere årrække ligget under landsgennemsnittet i matematik ved folkeskolens prøver, men har de seneste år haft en positiv udvikling og nærmet sig landsniveauet. I samme periode har skolerne i København arbejdet med den fælles ramme, Sammen om Matematik 2017-2021 samt projektet Formativ brug af folkeskolens prøver.  

Den internationale undersøgelse inden for matematik og naturfag kaldet TIMSS indikerer, at der på landsplan er sket et fald i danske elevers niveau i matematik. Undersøgelsen, som foretages med elever på 4. klassetrin, viser, at eleverne efter flere års fremgang, nu er tilbage på niveauet i 2007. TIMSS rummer desuden en række bemærkelsesværdige resultater om trivsel og læring, jf. BUU's aflæggerbord.

Trivsel

Det overordnede billede af trivselsmålingen for de yngste elever indikerer, at trivslen i København efter fald de seneste to år har stabiliseret sig ved målingen i skoleåret 2019/20, jf. bilag 1.

København har en fremgang på mere end et procentpoint i seks ud af målingens 20 spørgsmål og ligger bedre eller på niveau med hele landet på 10 spørgsmål, men under niveau i forhold til ’Støtte og inspiration’. 79 % af såvel de yngste som de ældste elever har besvaret målingen, og 60 % af den samlede elevgruppe har afgivet deres svar før nedlukningen i marts 2020.

Hos de ældre elever ses en fremgang på mere end et procentpoint på 17 af målingens 40 spørgsmål, herunder inden for temaet social trivsel, og den generelle skoleglæde, som er steget 2,5 procentpoint. København ligger på niveau eller bedre end resten af landet på 30 spørgsmål, men halter – til trods for kommunens fremgang – stadig efter i forhold til spørgsmålene vedrørende social trivsel.

Andelen af elever, som oplever, at de er blevet mobbet, er faldet med 1,7 procentpoint. Dermed er der nu 3,2 procentpoint til BUU's mål om, at 95% af eleverne ikke oplever mobning. BUU fik forelagt den samlede trivselsmåling ved udvalgets møde 04.11.2020.

Københavnske elevers betragtninger om trivsel og læring

Forvaltningen har i årsskiftet 2020/2021 gennemført en række interview med elevrådsrepræsentanter, KFE og Ungerådet, jf. bilag 3. Undersøgelsen er foretaget for at give eleverne en tydeligere stemme og derved give de kvantitative data et supplerende kvalitativt blik.

I interviewene træder især betydningen af følgende tematikker frem: Relationskompetence, elevinddragelse, undervisningsdifferentiering og klassen som et fællesskab, herunder at få alle med og lærerens evne til at skabe gode rammer, ro og respekt. Det er motiverende for eleverne, når undervisningsformen varierer, hvor tavleundervisning kombineres med gruppearbejde, debatter i klassen  opgaver og lege, hvor man er i bevægelse, eller hvor man fx bruger skolegården eller byens rum. Eleverne fremhæver også særligt den undervisning, hvor de oplever at emnet er noget de kan relatere til. F.eks. når de i samfundsfag diskuterer omkring køn og Black Lives Matter eller når matematikstykkerne formidles som en konkret opgave, man kunne møde i hverdagen. 

Eleverne er også blevet spurgt til deres erfaringer med fjernundervisningen under hjemsendelsen. Eleverne savner at være fysisk i skole sammen med deres venner, og det er en udfordring at skulle motivere sig selv til at gå i skole hjemmefra, men de oplever også situationer, hvor de kommer i flow med en opgave og nyder den ro og fordybelse, de kan opnå, når de ikke forstyrres.
Eleverne savner også den differentierede undervisning, som er svær at skabe over teams, selv om lærerne er blevet en del bedre her i anden nedlukning. Det handler f.eks. om, at der er tydeligere rammer omkring dagen, at der er mere undervisning og arrangeret gruppearbejde, og at der forventes noget af eleverne, herunder at de afleverer besvarelser mv. til læreren.  

Åben Skole og en varieret virkelighedsnær skoledag med mere bevægelse

Som led i styrkelsen af den mere varierede skoledag og åbningen mod det omgivende samfund har KK siden 2014 bidraget hertil via bevillingen til Åben Skole læringstilbud. Status på disse aktiviteter fremgår af bilag 4. Forskning peger desuden på, at Åben Skole aktiviteter kan understøtte undervisningsdifferentiering, øge elevernes faglige udbytte, styrke den demokratiske dannelses og elevernes deltagelsesmuligheder samt fagenes praktiske sider og elevernes kreative udfoldelser. Ligeledes viser evalueringer, at Åben Skole forløb bidrager til elevers trivsel, herunder særlig for fagligt svage elever og elever med etnisk minoritets baggrund. Desuden understøtter Åben Skole en stor andel forløb med idræt og bevægelse, som ligeledes har en positiv effekt for børns trivsel.

Åben Skole aktiviteterne er således med til at fremme meget af det, som eleverne vurderer, giver kvalitet. Det er forvaltningens vurdering, at Åben Skole tilbuddene desuden bidrager til at åbne byen og dens mange tilbud og muligheder for eleverne.

Faglig handlingsplan

Kvaliteten af de københavnske folkeskoler er et fælles ansvar mellem skole, forvaltning og politikere, og hvis en skole oplever særlige udfordringer, skal det løftes via en faglig handlingsplan, som det tiltag, der iværksættes.

Forvaltningen indstiller, at Guldberg Skole omfattes af en faglig handlingsplan, Kirsebærhavens Skole afslutter den faglige handlingsplan, og at Blågård Skole, Oehlenschlægersgades Skole, Korsager Skole, Lundehusskolen, Skolen på Amagerbro og Tingbjerg Skole fortsætter den faglige handlingsplan. Med forslaget vil i alt syv skoler være omfattet af en faglig handlingsplan. Af bilag 5 fremgår baggrunden for indstilling om skoler, der omfattes, afslutter eller forlænger faglig handlingsplan.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

Videre proces

I København har BUU besluttet at vurdering af, om der er skoler, der skal indstilles til faglig handlingsplan, skal ske hvert år. Indstillingen behandles i BR af hensyn til en ensartet behandling af skoler på faglig handlingsplan, selv om der kun er krav om offentlig behandling af kvalitetsrapport og handlingsplaner i BR hvert andet år.

De enkelte skolers handlingsplaner vil fremgå af skolernes hjemmesider.

Tobias Børner Stax                            /                    Mette Seneca Kløve