Status på skolernes faglige resultater og folkeskolereformen

Udvalget skal drøfte status på faglige resultater i folkeskolen og tage stilling til fokuspunkter for kvalitets- og supportsamtaler på skoleområdet. 

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter de faglige resultater for folkeskolen og skolernes realisering af folkeskolereformen (bilag 1-4)    
2. at forslag til seks fokuspunkter for de kommende kvalitets- og supportsamtaler på skoleområdet godkendes

Problemstilling

Udvalget følger den faglige udvikling på folkeskoleområdet i Kvalitetsrapporten for folkeskolerne, som behandles hvert andet år, samt ved en årlig status for implementeringen af folkeskolereformen. Rapporteringen følger den styringsmodel for opfølgning, som er vedtaget på BUU-mødet den 28.5.14. Denne status skal danne afsæt for beslutningen om bydækkende fokuspunkter for de kommende kvalitets- og supportsamtaler mellem områdeledelsen og skoleledelsen for den enkelte skole. BUU har den 08.04.15 og 24.02.16 fået de to første statusrapporter på skolernes implementering af folkeskolereformen.

Løsning

Der gennemføres i begyndelsen af hvert år kvalitets- og supportsamtaler mellem områdeledelsen og skoleledelsen. Samtalerne tager afsæt i skolernes selvevaluering, de faglige resultater og de politiske fokuspunkter. I bilag 3 er opridset status for de fokuspunkter, som udvalget fastlagde sidste år.

Resultaterne både for skolernes faglige resultater i 2016 og selvevaluering af deres arbejde med de fire fokuspunkter for folkeskolereformen viser fremgang, men viser også, at der er grund til at fortsætte arbejdet med de vedtagne fokuspunkter.

Status på skolernes faglige resultater

De faglige resultater for 2015/16 viser fremgang på flere punkter for flere af de københavnske pejlemærker for folkeskolen:

• Faglighed: Resultatet i de bundne prøvefag går igen lidt frem fra 6,7 til 6,8, og da landsgennemsnittet fortsat ligger på 7,0, er forskellen nu mindsket til 0,2. Spredningen mellem skolerne er samtidig mindsket, og der er ikke længere skoler, der har et gennemsnit under 5. Fremgangen er især i dansk, men det er også lykkedes at fastholde niveauet i matematik, hvor der sidste år var en pæn fremgang. Niveauet i matematik er dog stadig 0,6 karakterpoint under landsgennemsnittet. Fremgangen i de nationale test i matematik viser et potentiale for bedre resultater ved 9. klasseprøven i de kommende år.
• Chancelighed: Det er især de tosprogede drenge, der har forbedret deres gennemsnit med en fremgang fra 5,1 i 2015 til 5,5 i 2016. Det er dog fortsat den gruppe, der klarer sig dårligst.
• Ungdomsuddannelse: Endelig er der også fremgang på 1,6 pct. point til 85,5 pct. i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har afsluttet 9. klasse.

Status på skolernes arbejde med de fire fokuspunkter for en styrket folkeskole

Skolernes arbejde for at implementere folkeskolereformens intentioner skal ses i samspil med  pejlemærkerne, de tre nationale mål (alle elever skal blive så dygtige, som de kan, styrket tillid og trivsel, og mindske betydningen af social baggrund) og de fire fokuspunkter, som BUU vedtog d. 26.2.14 forud for reformens ikrafttrædelse (elevernes læring, udvikling af teamsamarbejdet, vægt på den faglige ledelse og udnyttelse af forældrenes ressourcer).

Skolerne vurderer på næsten alle parametre, at de er kommet længere i arbejdet med fokuspunkterne end sidste år. De er længere i arbejdet med synlig læring både med at synliggøre de faglige læringsmål for eleverne og med den fælles planlægning af undervisningen gennem et fortsat fokus på at forankre teamsamarbejdet. Udvikling og systematisering af den faglige ledelse fx gennem brug af data i feedback til lærerne og teamene er også i fremgang, hvilket også gælder for samarbejdet med skolebestyrelserne.

Status viser samlet set, at der fortsat er behov for fokus på en systematisering af lærings- og feedbackkulturen vedr. elevernes progression og videreudvikling af den faglige ledelse Skoleledelsen skal således komme endnu tættere på teamene med systematisk feedback på undervisningens kvalitet samt øget samarbejde med elever og forældre. Selvom der ikke direkte spørges ind til skolernes arbejde med den varierede skoledag i selvevalueringen, vurderer forvaltningen, at det kræver stor opmærksomhed ift. det bredere læringsbegreb og elevernes motivation.

Billedet for 2016 minder dermed om billedet for 2015, hvor det går den rigtige vej med at give eleverne de bedst mulige kort på hånden, når de skal videre i uddannelse, job og livet.

I bilag 1, 2 (om nationale test er fortroligt) og 4 uddybes de faglige resultater og skolernes selvevaluering. Der er ikke et klart mønster i, at skoler, der vurderer, at de er godt i gang med - eller har integreret de fire fokuspunkter fuldt i deres praksis - også er de skoler, der har opnået de bedste resultater eller størst fremgang.

Forældre - og elevinddragelse

Skole og Forældre finder det positivt, at skolerne oplever, at de er langt med at inddrage skolebestyrelserne i at sætte en ambitiøs retning for skolen. Skolernes vurdering af den systematiske dialog med forældrene om elevens udvikling og læring og udnyttelse af forældrenes ressourcer finder de dog for optimistisk. I forhold til den varierede skoledag er det Skole og Forældres oplevelse, at det ikke går lige godt på alle skoler.

På Ungepolitikerdagen den 14.11.16 fremhævede eleverne, at de fortsat gerne vil have indflydelse på tilrettelæggelsen af den varierede skoledag ligesom de lagde vægt på inddragelse af elevrådene i skolens arbejde. Både unge og politikere ønskede endvidere at øge samarbejdet og styrke kontakten ved at etablere et Ungeråd med en bred repræsentation af unge i et beslutningsdygtigt forum. Det besluttede BUU den 23.11.16 at afsætte midler til (pkt. 3: Budget 2017 - intern omstilling).

For at få et bydækkende billede af skolernes arbejde med den varierede skoledag foreslår forvaltningen, at det bliver en del af spørgerammen i den kommende selvevaluering således, at forvaltningen kan vende tilbage med mere konkrete tiltag. Derudover foreslås det, at skolerne fremover skal inddrage elevråd og skolebestyrelse i deres besvarelse.

Fokuspunkter til kvalitets- og supportsamtalerne 

Forvaltningen foreslår, at skolerne fortsætter arbejdet med de politisk besluttede fokuspunkter i 2017 samt at supplere med et mere direkte fokus på elevfraværsindsatsen, jf. elevfraværsanalysen, der blev behandlet i BUU d. 12.10.16 samt elev- og forældreinddragelse og den varierede skoledag jf. ovenfor. Skolernes arbejde med fravær skal ses i tæt sammenhæng med deres arbejde med trivsel, antimobning, faglighed mv. Samlet foreslås der følgende fokuspunkter:

1. Hvordan hæves det samlede faglige niveau til landsgennemsnittet?
2. Hvordan nedbringes fraværet hos elever med bekymrende fravær?
3. Hvordan hæves det faglige niveau i matematik?
4. Hvordan hæves det faglige niveau blandt de lavest præsterende elever, herunder de tosprogede elever?
5. Hvordan styrkes indsatsen og arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen med henblik på at flere påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse efter folkeskolen?
6. Hvordan arbejdes der med elev- og forældreinddragelse og den varierede skoledag?

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalget får en status på drøftelserne af de bydækkende fokuspunkter i foråret 2017, når kvalitets- og supportsamtalerne er gennemført. På de kommende møder har udvalget desuden en række temadrøftelser om den faglige vision for BUF. BUU får forelagt kvalitetsrapporten for folkeskolerne, der nu behandles politisk hvert andet år, i begyndelsen af 2018 sammen med en status på folkeskolereformen 2017.

Tobias Børner Stax              /Mette Seneca Kløve

 

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt, idet udvalget havde en række ønsker til potentielt supplerende fokuspunkter for de kommende kvalitets- og supportsamtaler, bl.a. udvikling af 1) feedbackulturen, 2) arbejdsfællesskabet, 3) forberedelsesarbejdet, 4) trivslen blandt voksne og elever, 5) vejledningsindsatsen, 6) bevægelse og motion, 7) vidensdeling blandt personalet og 8) forebyggende indsats allerede ved skolestarten.

Udvalget tilsluttede sig et ønske fra Klaus Mygind (F) om at den enkelte skoleledelses selvevaluering fremover fremlægges for skolebestyrelsen inden den fremsendes til forvaltningen - og at skolebestyrelsen således har mulighed for at kommentere den.

Udvalget tilsluttede sig et ønske fra Nishandan Ganesalingam (C) om en række uddybninger af data vedr. skolernes faglige resultater.