Mødedato: 21.11.2019, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Offentlig høring: Sundparken - lokalplanforslag

Se alle bilag

Indstilling

Formanden for Amager Øst Lokaludvalg indstiller,

at lokaludvalget vedtager det bilagte udkast til høringssvar.

Problemstilling

Lokaludvalget har den 25. september modtaget lokalplanforslag for Sundparken i høring. Høringsfristen er den 22. november 2019.

Forslaget vil muliggøre, at der opføres et plejecenter samt et seniorbofælleskab i Sundparken.

Plejecentret skal opføres i røde teglsten i en højde på op til 22 meter, hvilket følger højden på de omkringliggende karrébebyggelser på Lergravsvej. Bofællesskabet udføres i en højde på 16 meter, hvilket følger højden på det eksisterende Sundparken.

Placeringen i hjørnet af området betyder, at det eksisterende haveanlæg Karolinelunden nedlægges. Lokalplanen stiller dog krav om plantning af i alt 58 nye træer fordelt i hele lokalplanområdet til erstatning for de 23 træer, der fældes. Det vil sige, at det samlede antal af træer i området vil stige med 35. De eksisterende nyttehaver røres der ikke ved.

Alle boligerne i de to bebyggelser ønsker bygherren FSB at opføre som alment byggeri. 

Borgerinddragelse: Lokaludvalget har i samarbejde med Teknik- og Miljøforvaltningen afholdt et borgermøde i Sundparkens beboerlokale med ca. 100 deltagere.

Løsning

SOSU-arbejdsgruppen har udarbejdet det bilagte udkast til høringssvar. Heri indgår input fra det afholdte borgermøde.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sekretariatet indsender høringssvar til forvaltningen senest den 22. november 2019.

 

Beslutning

Der blev stillet ændringsforslag om at tilføje formuleringen: "Desuden efterspørges det at skure til el-scootere og lignende genopføres." på linje 26 i høringssvaret. Ændringsforslaget blev vedtaget uden afstemning.

 

Der blev stillet ændringsforslag om at tilføje formuleringen "(…) for Sundparkens beboere." på linje 33 i høringssvaret. Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: Ole Pedersen, Hanne Kusiak, Bente Lildballe, Iben Lindemark, Oksana Gjermstad, Hans Jørgen Møller, Rune Solvang,  Frank Lambert, Lasse Rossen og Rasmus Steenberger.

Imod stemte: Nicki Wassmann-Brøchner,Rene Steinvig,  Bo Jensen, Trine Hertz, Nanna Tofte, Randi Sørensen, Jens William Grav og Susanne Møller.

Undlod at stemme: Martin Hein.

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget.

 

Der blev stillet ændringsforslag om, at der på linje 22 i høringssvaret tilføjes formuleringen "(…)ikke etableres to indkørsel fra Lergravsvej, men kun den østlige." til erstatning for formuleringen "(…)arbejdes med en god løsning for alle.". Der blev begæret afstemning om ændringsforslaget.

For stemte: Rene Steinvig, Ole Pedersen, Hanne Kusiak, Bente Lildballe, Iben Lindemark, Oksana Gjermstad, Hans Jørgen Møller, Rune Solvang, Martin Hein, Trine Hertz, Nanna Tofte, Randi Sørensen, Frank Lambert, Jens William Grav, Lasse Rossen, Rasmus Steenberger og Nicki Wassmann-Brøchner

Imod stemte: ingen

Undlod at stemme: Susanne Møller 

Der var således flertal for ændringsforslaget og det blev derfor vedtaget.

 

Herefter blev indstillingen vedtaget uden afstemning. Udkast til høringssvar blev vedtaget med ovenstående ændringer.

Til top