Mødedato: 19.04.2018, kl. 18:30
Mødested: Mødesalen i Kvarterhuset, Jemtelandgade 3

Intern høring: Amager Strandpark

Se alle bilag

Indstilling

Formanden indstiller

1. 2. At Amager Øst Lokaludvalg godkender det  bilagte høringssvar

Problemstilling

Amager Øst Lokaludvalg har modtaget intern høring vedr. kommende lokalplan for Amager Strandpark. Høringsfristen er den 13. april 2018. Høringssvaret er fremsendt til forvaltningen med forbehold for lokaludvalgets endelige godkendelse.

Amager Strandpark er reguleret af både en fredning, en lokalplan og en udviklingsplan. Aktuelt er der ved at blive udarbejdet en ny udviklingsplan i overensstemmelse med et vilkår i fredningen. I forbindelse med forvaltningens administration af lejekontrakter i Amager Strandpark er det blevet klart, at der er behov for en ny lokalplan, der opjusterer byggemulighederne for rekreative faciliteter i parkens allerede udlagte byggefelter. Desuden i et meget begrænset omfang også muliggøre mindre bebyggelser til kiosker, toiletter m.v. uden for byggefelterne. Det er vigtigt at friholde størstedelen af strandparken for bebyggelse, så besøgende stadig har mulighed for at opleve den vilde natur og det frirum, som Amager Strandpark byder på. Derfor skal den nye lokalplan sikre, at nyt byggeri fortsat skal have tilknytning til parkens rekreative faciliteter og tager hensyn til parkens helt særlige kvaliteter.

 

Løsning

Arbejdsgruppen drøftede sagen den 9. april, og besluttede ved den lejlighed at udforme et høringssvar med udgangspunkt i det høringssvaret til udviklingsplanen for Amager Strandpark, som Amager Øst Lokaludvalg afgav i januar 2018. En mindre arbejdsgruppe har på den baggrund færdiggjort høringssvaret, som Amager Øst Lokaludvalg bedes godkende. Høringssvaret er fremsendt til forvaltningen med forbehold for lokaludvalgets endelige godkendelse.

 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser for Amager Øst Lokaludvalg

 

Beslutning

Amager Øst Lokaludvalg drøftede sagen og godkendte det bilagte høringssvar uden afstemning.

Randi Sørensen ønskede til referat, at hun fortsat er imod øget belysning i Amager Strandpark.

Til top