Økonomiforvaltningens handlingsplan for bedre trivsel og mindre fravær
Økonomiforvaltningens handlingsplan for bedre trivsel og mindre fravær
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 24. april 2007
J.nr. ØU 134/2007
13. Økonomiforvaltningens handlingsplan for bedre trivsel og mindre fravær
Økonomiforvaltningen anmoder Økonomiudvalget om at godkende den vedlagte handlingsplan.
Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget beslutter, 1. at godkende ØKF-Rådhusdelens og Københavns Brandvæsens handlingsplaner for bedre trivsel og mindre fravær 2. at Koncernservice og Københavns Borgerservice udarbejder handlingsplaner til godkendelse i Økonomiudvalget primo 2008. |
Problemstilling
Økonomiudvalget godkendte d. 23. maj 2006 (ØU 175/06), at der skulle foretages en analyse af kommunens sygefravær. En projektgruppe sammensat på tværs af kommunens forvaltninger gennemførte analysen. På baggrund af resultaterne af analysen godkendte Økonomiudvalget d. 12. december 2006, at hver forvaltning skulle udarbejde en handlingsplan for at skabe bedre trivsel på arbejdspladsen og nedbringe sygefraværet med mindst 2 dage gennemsnitligt pr. medarbejder inden udgangen af 2009 fra udgangssituationen i 2006. Handlingsplanen skulle indeholde en beskrivelse af indsatsområder og aktiviteter, der bidrager til opfyldelsen af dette mål.
Løsning
Målet for hele Økonomiforvaltningen er, at sygefraværet nedbringes med mindst to dage gennemsnitligt pr. medarbejder inden udgangen af 2009.
Tabel 1. Mål for Økonomiudvalget, kalenderdage pr. medarbejder årligt
Udvalg |
Mål for nedbringelse |
Målets andel af udgangsniveauet |
Udgangssituation i 2006* |
Mål |
Økonomiudvalg |
2,0 |
11,9% |
16,8 |
14,8 |
** Borgerservicecentrene og
store del af Koncernservice er ikke med i opgørelsen, da medarbejderne i disse
enheder ikke hørte til Økonomiforvaltningen i 2006, men til andre forvaltninger
Tabel 2. Gennemsnitligt antal sygedage pr. medarbejder
i de forskellige enheder i Økonomiforvaltningen i 2006
ØKF Rådhus |
Københavns
Brandvæsen |
Københavns
Borgerservice |
Koncernservice |
8 |
20,6 |
Kan endnu ikke opgøres |
Kan endnu ikke opgøres |
Som det fremgår af tabel 2, er niveauet for sygefravær forskelligt i ØKF Rådhus og Københavns Brandvæsen, og det forventes også at være forskelligt i Københavns Borgerservice og Koncernservice. Der vil derfor blive udarbejdet handlingsplaner for hver af disse enheder. I den forbindelse tages der udgangspunkt i de problematikker, der specifikt vedrører medarbejderne i den enkelte enhed.
Københavns Brandvæsens handlingsplan (jf. bilag 1) sætter fokus på en systematisk anvendelse af statistik som redskab til en målrettet opfølgning. Derudover fokuserer handlingsplanen på medarbejdernes velvære, herunder motion og fysioterapi.
ØKF-Rådhusdelens sygefraværshandlingsplan (jf. bilag 2) har fokus på de forebyggende faktorer, der har betydning for medarbejdernes velvære, og på den indsats, der skal ydes, når sygefraværet er en kendsgerning. Den vedlagte sygefraværshandlingsplan skal ses som et supplement til ØKF's årlige Arbejdspladsvurdering/Lederevaluering-handlingsplan, der i forvejen fokuserer på medarbejdernes trivsel. APV-handlingsplanen beskriver en række aktiviteter, der kan være med til at skabe bedre trivsel og på sigt nedbringe sygefraværet.
Størstedelen af aktiviteterne i to handlingsplaner er anbefalet af projektgruppen i indstillingen til ØU d. 12. december 2006.
Københavns Borgerservicecentre og Koncernservice har endnu ikke det fornødne grundlag for at udarbejde en sygefraværshandlingsplan.
Det skyldes for borgerservicecentrenes vedkommende manglende mulighed for at udtrække sygefraværsstatistikker, da medarbejderne i borgerservicecentrene var udlånt fra de respektive fagforvaltninger indtil december 2006. Koncernservice træder først i kraft som ny organisation pr. 1. april, hvorfor sygefraværet endnu ikke kendes.
Når Københavns Borgerservice har dannet sig et overblik over sygefraværet vil man i SU-regi udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af fraværet, herunder igangsætte konkrete aktiviteter.
Koncernservice vil ligeledes udarbejde en handlingsplan, når ledelsen har haft mulighed for at kortlægge omfanget af sygefraværet og dets årsager blandt medarbejderne i den nye organisation.
Der indstilles, at disse to enheder udarbejder og forelægger handlingsplaner for Økonomiudvalget i første kvartal af 2008.
Økonomi
Det fremgår af Økonomiudvalgets beslutning d. 27. marts 2007 (ØU 101/2007) ifm. førstebehandlingen af udvalgets budgetbidrag for 2008, at Økonomiforvaltningen (eksklusiv Koncernservice) forventer at realisere en effektivisering på 1,3 mio. kr. (2007 p/l) i 2008 som konsekvens af reduktionen af sygefravær. Københavns Brandvæsens andel af denne effektivisering forelægges Beredskabskommissionen i april 2007 med henblik på endelig stillingtagen.
Videre proces
Sagen besluttes i Økonomiudvalget.
Bilag
Bilag 1: Københavns Brandvæsens handlingsplan
Bilag 2: ØKF-Rådhusdelens handlingsplan
/