Annullering af 2. etape af projektet Tagensvej
Før Borgerrepræsentationen kan tage stilling til en indstilling, skal Økonomiudvalgets erklæring om enhver sag, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, økonomiske forhold eller almindelige administrative forhold, indhentes, jf. Københavns Kommunes styrelsesvedtægt § 12, stk. 5.
I nærværende indstilling, skal Økonomiudvalget således alene tage stilling til den foreslåede erklæring i afsnittet "Indstilling".
Borgerrepræsentation skal tage stilling til annullering af 2. etape af projekt Tagensvej samt de bevillingsmæssige konsekvenser heraf.
Tidligere beslutninger
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,
- at 2. etape af projektet Tagensvej annulleres,
- at der fjernes et indtægtskrav under økonomiudvalget på 18,9 mio. kr., at der overføres 9,0 mio. kr. til etape 1 af Tagensvej, at der lægges 12,5 mio. kr. fra etape 2 tilbage i puljen til busfremkommelighed under Økonomiforvaltningen, og at der overføres 20,9 mio. kr. til Kommunekassen.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme.
Problemstilling
Teknik og Miljøudvalget besluttede den 15. marts 2021 at annullere 2. etape af Tagensvej. Med Overførelsessagen 2020-2021 blev det besluttet, at det forventede restbudget fra 2. etape skulle indgå i forhandlingerne via en mellemfinansiering over Kommunekassen. Med denne indstilling skal annulleringen formelt godkendes af Borgerrepræsentationen (BR) og mellemfinansieringen udlignes.
Løsning
I Budget 2016 (BR 1. oktober 2015) (A, B, C, F, I, O og V) blev der afsat 36,0 mio. kr. til projektet ”Forbedret fremkommelighed på buslinje 6A på Tagensvej” inklusiv forventede indtægter fra Trafikstyrelsen. I Budget 2016 blev der ligeledes afsat 30,3 mio. kr. til cykelprojektet ”Optimeringsplan KBH – Tagensvejkorridoren”. Med indstillingerne ”Udmøntning af genopretningsramme 2021” (BR 30. november 2017) og ”Genopretning af vejinfrastruktur – frigivelse af anlægsmidler” (BR 6. juni 2019) blev der afsat i alt 53,0 mio. kr. til genopretning af Tagensvej.
Projekterne på Tagensvej er samlet som et projekt, der udføres i to etaper. 1. etape (strækningen fra Frederiksborgvej til Bispebjerg Station) blev vedtaget af Borgerrepræsentationen den 12. december 2019.
Da projektforslaget for 2. etape blev behandlet i Teknik- og Miljøudvalget 30. november 2020, besluttede udvalget, ”…at indstillingen sendes tilbage til Teknik- og Miljøforvaltningen med henblik på, at de faktiske forhold ved ‘Nordpolen’ bevares i deres nuværende form.” Efterfølgende blev et revideret projektforslag fremlagt for Teknik- og Miljøudvalget 15. marts 2021, her blev det via et ændringsforslag besluttet at ”…2. etape af projektforslag for Tagensvej annulleres.” Selve annullering af projektet skal dog endeligt behandles i Borgerrepræsentationen.
2. etape af Tagensvejprojektet gik fra Nørre Allé til Bispebjerg Station. Projektets formål var at forbedre busfremkommeligheden, blandt andet ved at oprette busbane på en del af strækningen. Desuden ville cykelfremkommeligheden blive ændret, ved at cykelstien blev gjort bredere nogle steder, mens den blev gjort smallere andre steder for at give plads til bredere busperroner. Der var planlagt en samlet reduktion på 21 parkeringspladser, der skulle fældes 46 træer, og der skulle plantes et tilsvarende antal i området.
I Overførelsessagen 2020–2021 (BR 21. april 2021) blev det besluttet, at det forventede restbudget fra 2. etape skulle indgå i forhandlingerne via en mellemfinansiering over Kommunekassen. Hermed er projektets forventede mindreforbrug, som følge af en annullering, disponeret som følge af en forventet beslutning om annullering af projektet i Borgerrepræsentationen. Såfremt projektet ikke vedtages annulleret, vil der udestå finansiering af budgetaftalen vedr. Overførselssagen.
Økonomi
Med annulleringen af Tagensvej 2. etape tilbageføres ca. 20,9 mio. kr. til Kommunekassen. I dette er inkluderet en dækning af et indtægtstab på 18,9 mio. kr. i manglende indtægter fra Trafikstyrelsen, da strækningen ikke gennemføres, samt en fordyrelse af etape 1 på ca. 9,0 mio. kr. Derudover overføres der 12,5 mio. kr. til Puljen for Busfremkommelighed under Økonomiudvalget for ikke afholdte udgifter til Busfremkommelighedsprojektet i 2. etape. Yderligere forventes annulleringen at resultere i en ekstra udgift på 5,0 mio. kr. på genopretningsprojektet, da synergierne med 2. etape forsvinder. Disse vil blive søgt dækket af Teknik- og Miljøudvalgets genopretningsramme.
I forbindelse med Overførselssagen 2020-2021 blev der i år overført 1,0 mio. kr. i anlægsmåltal fra Teknik- og Miljøudvalget til Økonomiudvalget, da de ikke længere var nødvendig til 2. etape af Tagensvej.
Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser
At-punkt |
Udvalg |
Bevilling (nr. og navn) |
Funktion |
Indtægt (I)/ Udgift (U) |
Beløb i 1.000 kr.* |
Varig? ja/nej |
|||
År 2022 |
År 2023 |
År 2024 |
I alt |
||||||
2. |
TMU |
2000 - Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
U |
-4.579 |
-11.809 |
-13.535 |
-29.923 |
Nej |
2. |
ØU |
2500 - Kassen |
8.22.05.5 |
U |
4.579 |
11.809 |
13.535 |
29.923 |
Nej |
2. |
TMU |
2000 - Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
U |
-1.680 |
-6.919 |
-10.262 |
-18.860 |
Nej |
2. |
ØU |
2500 - Kassen |
8.22.05.5 |
U |
1.680 |
6.919 |
10.262 |
18.860 |
Nej |
2. |
TMU |
2000 -Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
U |
|
|
-12.516 |
-12.516 |
Nej |
2. |
ØU |
3126- ØKF Anlæg |
2.28.23.3 |
U |
|
|
12.516 |
12.516 |
Nej |
2. |
ØU |
2500 - Kassen |
8.22.05.5 |
U |
|
|
-9.049 |
-9.049 |
Nej |
2. |
TMU |
2000 - Ordinær anlæg |
2.28.23.3 |
U |
|
|
9.049 |
9.049 |
Nej |
2. |
ØU |
2500 - Kassen |
8.22.05.5 |
U |
-18.860 |
|
|
-18.860 |
Nej |
2. |
ØU |
3126- ØKF Anlæg |
2.28.23.3 |
I |
18.860 |
|
|
18.860 |
Nej |
I alt |
- |
- |
- |
- |
0 |
0 |
0 |
0 |
- |
* Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.
TMU = Teknik- og Miljøudvalget
ØU = Økonomiudvalget
Videre proces
Forvaltningen forventer, at de endelige anlægsregnskaber for projekterne forelægges Teknik- og Miljøudvalget efter afslutningen af 1. etape. Herefter vil de resterende restbudgetter blive overført i en efterfølgende sag om bevillingsmæssige ændringer.
Søren Wille /Thomas Højlt
Oversigt over politisk behandling
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at 2. etape af projektet Tagensvej annulleres,
- at der fjernes et indtægtskrav under økonomiudvalget på 18,9 mio. kr., at der overføres 9,0 mio. kr. til etape 1 af Tagensvejs, at der lægges 12,5 mio. kr. fra etape 2 tilbage i puljen til busfremkommelighed under Økonomiforvaltningen, og at der overføres 20,9 mio. kr. til Kommunekassen.
Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 1. november 2021
Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Beslutning
Dagsordenspunkt 23: Annullering af 2. etape af projektet Tagensvej (2021-0292851)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2021
Økonomiudvalget besluttede at oversende indstillingen med udvalgets erklæring til behandling i Borgerrepræsentationen uden afstemning.