Mødedato: 21.02.2006, kl. 15:15

Ansøgning til Kickstartpuljen

Se alle bilag

Ansøgning til Kickstartpuljen

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 21. februar 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 45/2006

 

 

7.                   Ansøgning til Kickstartpuljen

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

·        at der fra Kickstartpuljen i 2006 ydes støtte på 500 t. kr. til organisationen Sjakket til dækning af merudgifter forbundet med ombygning af Sjakkets lokaler. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).

·        at omdannelse og forskønnelse af Stefansgade støttes med 1.000 t. kr. fra Kickstartpuljen i 2006, idet støtten er betinget af, at der ligger en klar aftale om afholdelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger med Vej & Park. Der anvises kassemæssig dækning fra Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (den boligpolitiske strategiplan, Kickstartpulje).

 

RESUME

Sjakket

Borgerrepræsentationen besluttede d. 20. januar 2005 (BR 35/05) at bevillige 2.000 t. kr. til kommunal medfinansiering af renovering af Sjakkets lokaler. Heraf kom de 1.300 t. kr. fra Kickstartpuljen, de 200 t. kr. fra Økonomiudvalgets budget, driftsfunktion 6.51.1 (Kvarterløft) og de resterende 500 t. kr. fra Økonomiudvalgets budget, funktion 0.15.3 (Kvarterløft Nordvest). Sjakket modtog derudover støtte på i alt 20.100 t. mio. fra 4 fonde. Sjakket er en frivillig organisation, der gennem sport- og musiktilbud primært arbejder med utilpassede unge med anden etnisk baggrund i Nordvest og på Nørrebro.

Efterfølgende har Økonomiforvaltningen d. 17. november 2005 modtaget et notat fra Kvaterløft Nord-Vest med en ansøgning til Kickstartpuljen om en tillægsbevilling på 500 t. kr. til dækning af merudgifter opstået i forbindelse med byggeriet.

De 4 fonde er indstillet på tilsammen at yde minimum 3.150 t. kr. af de i alt 4.150 t. kr. som projektet mangler. Det er imidlertid afgørende for fondene at Københavns Kommune bidrager med hvad der svare til 10-15 % af de forventede merudgifter.

Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at der som opfølgning på tidligere bevilliget støtte ydes 500 t. kr. til kommunal medfinansiering der muliggør projektets færdiggørelse.

 

Forskønnelse af Stefansgade

En omlægning af Stefansgade har fra opstart af Kvarterløft Nørrebro Park haft høj prioritet for områdets beboere. Stefansgade er i dag stærkt befærdet og fremstår nedslidt og rodet, både hvad angår gadens indretning, den trafikale afvikling og parkeringen. Den regionale cykelrute "Nørrebroruten" går igennem Nørrebroparken og krydser Stefansgade, hvor resultatet er en uoverskuelig og farlig overkørsel.

Stefansgade er dog et potentielt spændende gaderum og får desuden en ny betydning for kvarteret i kraft af to tilstødende projekter; nemlig Ny Nørrebro Park og Borups Plads.

Kvarterløft Nørrebro Park ansøger på den baggrund Kickstartpuljen om 1 mio. kr. til projektet. Der budgetteres med et samlet budget på 2.525 t. kr.  Kvarterløft Nørrebro Park bidrager med 875 t. kr. Derudover er der ansøgt om 500 t. kr. i støtte fra Tilskudsdeklarationspuljen. Den resterende del af finansieringen søges tilvejebragt via midler afsat til byrumshandlingsplanen.

Økonomiforvaltningen indstiller, at ansøgningen imødekommes.

 

SAGSBESKRIVELSE

Sjakket (Baggrund)

Sjakket er en frivillig organisation, der varetager mange sociale opgaver. I dagtimerne fungere det som tilholdssted for unge som har det svært. Målgruppen er primært unge i Lundtoftegade, Mjølnerparken og Blågårdsplads. Sjakket tilbyder bl.a. de unge en række sport- og musiktilbud.

4 fonde – Realdania, Sygeplejernes Helsefond, Lokal- og Anlægsfonden og Egmontfonden – har i 2005 ydet 20.100 t. kr. i støtte til en gennemgribende restaurering af Sjakkets meget nedslidte tilholdssted på Skaffervej i Nordvestområdet. Kravet fra fondene er at Københavns Kommune medfinansiere projektet med 10-15 %.                 

Renoveringsprojektet vil optimere de fysiske rammer og åbne mulighed for bl.a. nye aktiviteter for såvel Sjakket som lokalområdet.

Den 20. januar 2005 besluttede BR (BR 35/05) at støtte projektet med 2.000 t. kr. Derudover bidrog Familie- og Arbejdsudvalget med 1.000 t. kr. (FAU 511/04). Siden da er der blevet udarbejdet et hovedprojekt, afholdt licitation og nedrivningen er påbegyndt. Forløbet har imidlertid vist sig problemfyldt, hvilket har gjort det vanskeligt at prissætte visse arbejder. Herudover løber byggesagen i en periode med et overophedet byggemarked. Det har tilsammen kastet projektet ud i en række økonomiske problemer, som var umulige at forudse fra start.

Byggesagens parter har gennem besparelser forsøgt at finde den manglende økonomi. Situationen er imidlertid den, at hvis projektet skal gennemføres uden det radikalt vil gå ud over det samlede arkitektoniske koncept og bygningens fremtidige anvendelsesmulighed mangler projektet 4.150 t. kr.

Derfor ansøger Kvarterløft Nord-Vest om en tillægsbevilling på 500 t. kr. fra Kickstartpuljen.

 

Stefansgade (baggrund)

Stefansgade er specifikt behandlet i Trafikplanen for Kvarterløft Nørrebro Park Kvarteret og godkendt i Bygge- og Teknikudvalget den 29. januar 2004. Planens overordnede mål er at dæmpe hastigheden i gaden, mindske den gennemkørende trafik, systematisere parkeringen og forskønne gaderummet.

Nørrebro Park omlægges i 2006, som resultat af en arkitektkonkurrence udskrevet af Kvarterløft Nørrebro Park i 2004. Et mål for Nørrebro Parks nye udformning er at binde parken sammen, både på langs og på tværs. Stefansgade krydser parken over et langt stræk, og en visuel sammenbinding på tværs af gaden samt en mere sikker trafikafvikling skulle gerne blive en vigtig del af den ny park. Her spiller vejovergangene en vigtig rolle, men der er i programmet for parken ikke afsat midler til trafikale forbedringer.

Stefansgade munder ud i Borups Plads som ligeledes omdannes i 2006.  Omlægning af Stefansgade kan videreføre elementer fra Borups Plads og på den måde skabe sammenhæng mellem Borups Plads, gadeforløbet og Nørrebro Park. Borups Plads udgør en af "indgangene" til kvarteret, og dette markeres af en række nye let genkendelige elementer. Trafikken hen over pladsen nedlægges, og der etableres nye muligheder for ophold, ny beplantning og nye vandelementer.

Derfor ansøger Kvarterløft Nørrebro park om 1.000 t. kr. til projektet.

 

Kickstartpuljen

Borgerrepræsentationen besluttede den 20. januar 2005 (BR 31/05) at oprette Kickstartpuljen på 9.771 t. kr. som et led i realiseringen af den Boligpolitiske Strategiplan. Efterfølgende er der tilgået Kickstartpuljen 703 t. kr. fra Lejlighedssammenlægningspuljen.

Kickstartpuljen kan anvendes, når private eller offentlige parters initiativer til forbedringer fordrer en hurtig beslutning om kommunal støtte. Forbedringerne kan medvirke til at ændre dagsordenen i nye såvel som eksisterende bydele, f.eks. fysisk, socialt eller integrationsmæssigt.

 

 

ØKONOMI

Af Kickstartpuljens samlede budget på 10.474 t. kr. er der med tidligere indstillinger disponeret i alt 3.968 t. kr. til projekterne opført i nedenstående tabel. Herefter henstår der 6.506 t. kr. i Kickstartpuljen. Med denne indstilling foreslås yderligere disponeret 1.500 t. kr. De resterende ikke-disponerede midler i Kickstartpuljen vil, hvis indstillingen tiltrædes, udgøre 5.006 t. kr.

Der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets budget, bevillingen økonomisk forvaltning, anlæg funktion 6.51.3 (Den Boligpolitiske Strategiplan, Kickstartpulje).

 

Budget - Kickstartpuljen

9.771.000

 

Tilgået fra Lejlighedssammenlægningspuljen

703.000

 

I alt

10.474.000

 

Disponerede midler

 

Tidligere disponeret

Sjakket

1.300.000

BR 35/05

Drift af Klub 36

493.580

ØU 127/05

Nyt tag på X-Hall

300.000

ØU 318/05

Rådgivningsordning

500.000

ØU 318/05

Boldbane

66.666

ØU 318/05

Søllerødgadeforskønnelse

750.000

ØU 318/05

Byrum Frederikssundsvej/Frederiksborgvej

558.000

ØU 434/05

Tidl. Disponeret

3.968.246

 

Ekstrarbevilling Sjakket

500.000

 

Stefansgade

1.000.000

 

Disponerede midler i alt

5.468.246

 

Ikke disponerede midler

5.005.754

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender at der ydes støtte til:

Sjakket

Der ansøges om en ekstrabevilling på 500 t. kr. til Sjakket til dækning af merudgifter forbundet med ombygning af Sjakkets lokaler.

Stefansgade

I forbindelse med omdannelse og forskønnelse af Stefansgade ansøges der om støtte på 1.000 t. kr. D et indstilles at støtten er betinget af, at der ligger en klar aftale med Vej & Park om afholdelse af de fremtidige drifts- og vedligeholdelseomkostninger.

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

HØRING

-

BILAG

Bilag 1: Notat vedr. redegørelse for den økonomiske situation i forbindelse med igangværende ombygning af organisationen Sjakket i Nordvestkvarteret.

Bilag 2: Notat vedrørende budgetoverskridelse i forbindelse renovering af Sjakket.

Bilag 3: Ansøgning fra Kvarterløft Nørrebro Park vedr. Stefansgade.

Bilag 4: Notat vedr. budget for Stefansgadeforskønnelse.

Bilag 5: Stefansgade projekttegning

 

 

Bjarne Winge

/ Paul Sax Møller

 

Til top