Mødedato: 12.06.2007, kl. 15:15

Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2008

Se alle bilag

Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2008

Økonomiud valget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 12. juni 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 221/2007

 

 

1.                   Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2008

 

 

 

Den 15. maj 2007 modtog Økonomiforvaltningen udvalgenes budgetbidrag, jf. (ØU 41/2007). Økonomiforvaltningen har gennemgået budgetbidragene, og Økonomiudvalget skal orienteres herom og tage stilling til ændringerne i budgetrammerne 2008 og Økonomiforvaltningens bemærkninger til udvalgenes budgetbidrag.

 

 

INDSTILLING OG Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,

1.      at udvalgenes rammer som vist i bilag 1, på baggrund af de i bilag 1 foreslåede korrektioner fastsættes.

2.      at Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget tilretter deres budgetrammer 2008, således at udvalgets budgetrammer er i overensstemmelse med de af Økonomiudvalgets tiltrådte budgetrammer jf. bilag 1.

3.      Økonomiforvaltningens bemærkninger vedr. de ikke tværgående finansieringsforslag (bidrag 2, bruttokatalog) om, at Socialudvalget skal komme med et konkret finansieringsforslag på 11,2 mill. kr. , at Børne- og Ungdomsudvalget enten skal permanentgøre et finansieringsforslag på 10,9 mill. kr. eller fremkomme med alternative finansieringsforslag, samt at Børne- og Ungdomsudvalget udmønter den generelle besparelse på 11,5 mio. kr. i konkrete finansieringsforslag inden for Børne- og Ungdomsudvalgets serviceområder, jf. bilag 2.

4.      de retningsliner, som fremgår af bilag 1, med henblik på at få udarbejdet kommunens budgetforslag 2008.

 

 

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede med Indkaldelsescirkulæret den 30. januar 2007 (ØU 41/2007) bl.a. at anmode udvalgene om at udarbejde budgetbidrag 2008 og indsende budgetbidragene til Økonomiforvaltningen d. 15. maj 2005.


Økonomiforvaltningen har modtaget udvalgenes budgetbidrag, samt ønskelister og forslag til finansiering af deres andel af prioriteringsrummet på 200 mio. kr. som ikke vedrører de tværgående finansieringsforslag jf. bruttokataloget for 2008. Med henblik på at udvalgenes budgetbidrag kan danne grundlag for kommunens budgetforslag for 2008 er der en række konkrete problemstillinger, der skal håndteres:

 

·        Udvalgenes budgetrammer er korrigeret siden Indkaldelsescirkulæret 2008, som følge af politiske beslutninger vedtaget efter Indkaldelsescirkulæret 2008. I udvalgenes budgetrammer er indregnet aktivitetstilpasninger af de efterspørgselsstyrede serviceområder, som ligeledes forelægges Økonomiudvalget d. 12. juni 2007. Ligeledes er der korrektioner, som anbefales indarbejdet i udvalgenes budgetrammer, således at kommunens budgetforslag er retvisende.

·        Socialudvalget og Teknik- og Miljøudvalget har ikke overholdt de udmeldte budgetrammer.

·        De retningslinier og formkrav som blev tiltrådt af Økonomiudvalget i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret 2008, er ikke overholdt til fulde, jf. bilag 1, afsnit 4.

·        For at videreføre processen frem til det endelige budgetforslag i august 2007, er det nødvendigt for Økonomiforvaltningen at have bemyndigelse til at afklare tekniske udeståender og tilrette budgetbidragene i overensstemmelse hermed.

 

 

Løsning

Socialudvalget overskrider de udmeldte budgetrammer for serviceudgifterne med 7,654 mio. kr. mens Teknik- og Miljøudvalget overskrider den udmeldte anlægsramme med 0,361 mio. kr. Udvalgene skal på den baggrund nedjustere de indberettede udgifter, så de er i overensstemmelse med den ramme, som Økonomiudvalget har tiltrådt.

 

I lyset af, at der har været en række budgetmæssige korrektioner siden Økonomiudvalget i januar tiltrådte udvalgenes budgetrammer, anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget tiltræder de i bilag 1 nævnte budgetrammer. Korrektionerne fremgår af bilag 1. I de nye budgetrammer indgår bl.a. følgende:

-         Koncernservices effektiviseringsbidrag på 19 mio. kr. årligt er indarbejdet i Økonomiudvalgets budgetramme.

-         Konvertering af 30 mio. kr. fra anlægsudgifter til serviceudgifter i puljen til uforudsete udgifter i 2008 og yderligere 30 mio. kr. i 2009.

-         En foreløbig DUT-pulje under Økonomiudvalget på 26,5 mio. kr.

-         En pulje under Økonomiudvalget til eventuelle merudgifter til døgnanbringelse på 5,8 mio.kr.

 

De tilrettede budgetbidrag danner baggrund for kommunens budgetforslag 2008 og derfor anbefales det ligeledes, at Økonomiforvaltningen i dialog med forvaltningerne, tilretter udvalgenes budgetbidrag ud fra retningslinierne fastsat i Indkaldelsescirkulæret 2008, og de bemærkninger, som fremgår af indstillingens bilag 1.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget bemyndiger Økonomiforvaltningen til – i dialog med forvaltningerne – at  revurdere kommunens udgifter til efterspørgselsstyrede overførsler, herunder sygedagpenge, hvis der kommer nye skøn, jf. bilag 1.

Økonomiforvaltningen vil frem til august-indstillingen vurdere om udvalgenes anlægsmidler er budgetteret i de år, hvor udgifterne falder. Herudover vil Økonomiforvaltningen frem til august-indstillingen vurdere, om der er behov for at afsætte puljer til en række områder, hvor udgifterne i 2008 er usikre, jf. bilag 1. Det drejer sig bl.a. om de aktivitetsbestemte sundhedsudgifter. Endelig vil Økonomiforvaltningen frem mod budgetforslaget 2008 vurdere behovet for at afsætte anlægsmidler til udvikling af byen, samt yderligere anlægsmidler i 2008 set i forhold til niveauet i 2007 og 2009. I vurderingen vil kommunens råderum i 2008 bl.a. indgå.

 

Med hensyn til kommunens videre proces anbefales det, at Økonomiudvalget 

1.      tager udvalgenes forslag til finansiering af de besparelser, der ikke vedrører de tværgående besparelser (bidrag 2) og budgetønsker til efterretning, og

2.      tiltræder Økonomiforvaltningens bemærkninger vedr. de ikke tværfaglige besparelsesforslag (bidrag 2, bruttokatalog) om, at Socialudvalget skal komme med et konkret finansieringsforslag på 11,2 mill. kr. , at Børne- og Ungdomsudvalget enten skal permanentgøre et finansieringsforslag på 10,9 mill. kr. eller fremkomme med alternative finansieringsforslag, samt at Børne- og Ungdomsudvalget udmønter den generelle besparelse på 11,5 mio. kr. i konkrete finansieringsforslag inden for Børne- og Ungdomsudvalgets serviceområder, jf. bilag 2

 

Afslutningsvis anbefales det at Økonomiforvaltningen bemyndiges både til at fastsætte frister for udarbejdelse af budgetforslag 2008 og til i dialog med forvaltningerne at afklare tekniske udeståender vedrørende udvalgenes rammer.

 

 

Økonomi

Der henvises til bilag 1.

 

 

Videre proces

Efter Økonomiudvalgets beslutning i denne sag udsender Økonomiforvaltningen udvalgenes budgetrammer samt øvrige retningslinier for udarbejdelse af budgetforslaget til forvaltningerne. Udvalgenes forslag til finansiering af de ikke tværgående besparelser (bidrag 2) vil sammen med ønsker til nye aktiviteter blive vedlagt budgetforslaget, som fremlægges i august.

 

I forbindelse med Økonomiudvalgets førstebehandling af budgetforslag 2008 vil et endeligt skøn for kommunens økonomi 2008 blive forelagt. Her vil Økonomiforvaltningen ligeledes redegøre for det økonomiske råderum, korrektioner sfa. ændret opgavefordeling mellem stat og kommuner (DUT), kommuneaftalen 2008 og dermed de økonomiske muligheder som følge af statens krav om realv ækst i kommunens serviceudgifter. Endvidere vil der indgå en eventuel revurdering af kommunens periodisering af anlægsudgifter samt en eventuel justering af de efterspørgselsstyrede overførsler, hvis konjunkturudviklingen giver anledning hertil. 

 

Uddybelse af kommunens resterende tidsplan for budgetprocessen, herunder en ny proces for indarbejdelse af DUT-korrektioner, fremgår af bilag 1.

 

 

Høring

Økonomiforvaltningen har løbende været i dialog med forvaltningerne. Forvaltningerne er blevet hørt omkring de enkelte korrektioner.

 

 

Bilag

1       Redegørelse om udvalgenes budgetbidrag 2008

2       Udvalgenes bidrag til finansiering af det tværgående prioriteringsrum i 2008

2.a    Prioriteringsrum 2008 - Udvalgenes forslag til finansiering af bidrag 2 i det
tværgående prioriteringsrum. (Bilaget er kun tilgængeligt på Internettet)

3       Udvalgenes ønsker 2008. (Bilaget er kun tilgængeligt på Internettet)

 

 

         Claus Juhl                                       

                                                                  /                    Bjarne Winge

 

 

Til top