Mødedato: 05.11.2024, kl. 15:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Status på arbejdet med ressortanalysen og foreløbige modeller for ressortændringer

Se alle bilag

Der gennemføres i løbet af 2024 en analyse af ressortfordelingen i Københavns Kommune. I overensstemmelse med kommissoriet for analysen orienteres Økonomiudvalget om status for analysearbejdet, herunder de overordnede modeller for ændringer i ressortopdelingen, som analysen har udpeget, og som kvalificeres i samarbejde med forvaltningerne. Af sagen fremgår også en række delanalyser mv., som er gennemført i starten af arbejdet med ressortanalysen.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at status på arbejdet med ressortanalysen, herunder foreløbige modeller for ressortændringer, tages til efterretning.

Problemstilling

Med Budget 2024 blev der afsat midler til, at et midlertidigt sekretariat i Økonomiforvaltningen under ledelse af en ekstern sagkyndig, og med inddragelse af de øvrige forvaltninger, i løbet af 2024 gennemfører en analyse af ressortopdelingen i kommunen. Resultaterne af ressortsekretariatets analyse afrapporteres til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen primo 2025.

Som ramme for arbejdet vedtog Borgerrepræsentationen den 21. september 2023 et kommissorium for ressortanalysen. Med kommissoriet er der fastsat en række hensyn, som forslag til ressortændringer skal vurderes ud fra, herunder bl.a. effektiv og sammenhængende service for borgere og virksomheder, entydig opgaveplacering samt balance i opgavetyngden på tværs af de politiske udvalg.

Med kommissoriet for analysen er der desuden udpeget en række konkrete opgaveområder, som ressortanalysen skal forholde sig til. Det drejer sig bl.a. om hjemmepleje og -sygeplejeområdet, beskæftigelsesansvar for udsatte borgere, klimadagsordenen samt børn og unges trivsel.

Analysen foretages med løbende inddragelse af den politiske styregruppe for arbejdet, som består af borgmestrene samt Alternativets gruppeforperson som repræsentant for partierne uden borgmesterpost.

I overensstemmelse med kommissoriet præsenteres Økonomiudvalget med denne sag for status på arbejdet og herunder de modeller for mulige ændringer af ressortopdelingen, som ressortsekretariatet har udpeget, og som er ved at blive kvalificeret i samarbejde med forvaltningerne.

Løsning

Status på arbejdet
I årets første halvdel er der i analysearbejdet blevet fokuseret på at indhente inspiration fra andre byer, få input fra en bred gruppe af repræsentanter fra kommunen og andre interessenter samt gennemføre en høring for at få input fra kommunens forskellige råd og nævn mv.

Ressortsekretariatet har bl.a. besøgt landets øvrige tre største byer med delt administrativ ledelse samt fået ekstern bistand til at udarbejde et inspirationskatalog med internationale perspektiver. Sekretariatet har i årets første halvdel afholdt over 80 møder med mere end 200 repræsentanter fra forskellige dele af kommunen, andre større byer og interessenter for at få deres input.

Ressortanalysen har på den baggrund identificeret en række mulige greb i forhold til ressortændringer, som på forskellig vis tager højde for de forskellige hensyn, som ressortændringerne i henhold til kommissoriet skal vurderes ud fra. Analysens fokus er i andet halvår på, i samarbejde med forvaltningerne, at kvalificere disse mulige ressortændringer, herunder præcisere afgrænsninger af opgaver og enheder samt opstille fordele og ulemper ved evt. at gennemføre ressortflyt.

Mulige modeller for ressortflyt med afsæt i forskellige hensyn
I bilag 1 fremgår tre modeller for ressortændringer på tværs af kommunens forvaltninger. Modellerne illustrerer, at der er forskellige muligheder for ressortændringer alt efter hvilke af kommissoriets hensyn, der tillægges størst vægt. Fx om det primært skal være sammenhæng i opgaver og service eller balance mellem udvalgenes arbejdsbyrde, der skal være styrende for ressortændringer.

Hensynene til især sammenhængende og effektiv service kan også adresseres på andre måder end ændringer i fordelingen af kommunens opgaver. Gode eksempler både fra kommunen selv og omverdenen viser, at der er potentialer forbundet med i endnu højere grad at fokusere på borgernes serviceoplevelse, styrke forudsætningerne for samarbejde og udnytte digitale muligheder, uden at opgaver flyttes.

I bilag 1 fremgår med afsæt i 10 prioriterede temaer for ressortanalysen en række anbefalinger, som kan være uafhængige af ressortflyt, samt forslag til ressortændringer indenfor hvert af temaerne. I forlængelse heraf fremgår der tre modeller for ændringer i opgavefordelingen på tværs af forvaltningerne, hvor mulige ressortændringer kombineres på forskellige måder ud fra forskellig vægtning af hensynene til hhv. sammenhæng i opgaver/service og balance mellem udvalgene.

Afrapportering på delanalyser
Vedlagt til orientering er også en række af delanalyser mv. fra ressortarbejdets indledende fase, herunder hvidbog med høringssvar fra råd og nævn (bilag 2), analyse af omfanget af udvalgssager og medlemsforslag (bilag 3), perspektiver fra de største danske byer med delt administrativ ledelse (bilag 4), inspirationskatalog med internationale perspektiver (bilag 5) samt analyse af borgerperspektiver i mødet med kommunen (bilag 6).

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Ultimo november præsenteres den politiske styregruppe for ressortanalysen for kvalificerede anbefalinger og modeller for ressortflyt, inden analysens resultater afrapporteres endeligt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen primo 2025.

 

Søren Hartmann Hede

Beslutning

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 5. november 2024

Kontorchef i Økonomiforvaltningen, Rune Lyngvig Jespersen, deltog under punktets behandling, af hensyn til sagens oplysning.

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning.

 

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Selv om vi i Danmark og København i en lang årrække har arbejdet seriøst med integrationen og bestemt også er lykkedes med mange ting, er der fortsat en række integrationsudfordringer i vores samfund. For Venstre er det derfor afgørende, at vi en fremtidig forvaltningsstruktur i Københavns Kommune fortsat har et skarpt fokus på integrationen, herunder at det fremgår eksplicit af den konkrete navngivning af den relevante forvaltning”.

Til top