Livet som pårørende

En pårørende er en person, som den syge eller svækkede har en relation til. Det kan være et familiemedlem, partner, en nær ven eller en anden person. Slægtskab eller samliv er altså ikke en forudsætning for at blive inddraget som pårørende.

Hvis din nære er over 65 år, skal du kontakte Visitationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 33 66 33 66. 

Se telefontider eller skriv til Visitationen

Hvis din nære er under 65 år, skal du kontakte et af Borgercentrene i København. Det kan være Borgercenter Børn og Unge, Borgercenter Handicap eller Borgercenter Voksen, alt efter hvem det drejer sig om. 

Du kan finde kontaktoplysninger på dit lokale borgercenter her:

• Borgercenter Børn og Unge
• Borgercenter Handicap
• Borgercenter Voksne

Hos Visitationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan man søge om hjælp og støtte (bl.a. hjemmepleje, sygepleje, plejehjem, hjælpemidler, handicapkørsel m.v.), hvis man er 65 år eller ældre.

Læs om og kontakt Visitationen

Hvis du som pårørende i hverdagen hjælper og støtter en nærtstående, har du mulighed for at blive aflastet, så du fortsat kan forlade hjemmet og bevare et socialt liv eller blive afløst i forhold til konkrete opgaver.

Læs mere og se hvordan du søger om afløsning eller aflastning af pårørende i hjemmet

Du kan også læse mere om muligheden for et kort omsorgsophold til din ægtefælle

Der er flere gratis tilbud til pårørende i København. 

Du kan bl.a. komme på et kursus for alle voksne pårørende, hvor du bliver rustet til livet som pårørende.

Du kan også kontakte Pårørendelinjen på telefon 51 64 90 30, hvor en pårørendevejleder kan give dig støtte og sparring. Pårørendevejlederne kan også vejlede dig ift. både kommunale og tilbud i civilsamfundet for pårørende i København. 

Der er også mange tilbud for pårørende indenfor specifikke sygdomme – som fx demens eller kræft – eller omstændigheder. 

Se overblik over Københavns Kommunes tilbud og støtte til pårørende

I Center for Mental Sundhed (mentalsundhed.kk.dk) findes også en række tilbud til dig der oplever psykiske udfordringer og mistrivsel. 

Som pårørende vil man ofte gerne hjælpe og være der for ens nære, men for alt for mange pårørende bliver hjælpen på bekostning af ens egen trivsel. Det kan være udfordrende at være pårørende, men disse tre faktorer kan styrke dig og ruste dig til at mestre et liv, hvor sygdom er tæt på:

1. Prioriter dine egne behov og skab tid til egenomsorg
   Sæt tid af til "mig-tid", hvor du kan genoplade og pleje dig selv. Selvom det kan virke udfordrende i en hverdag, hvor andres behov fylder, er det nødvendigt for at opretholde din egen trivsel.
    
2. Brug familie og netværk
   Tydeliggør, hvordan dine nærmeste kan støtte dig. Lav eventuelt en liste med konkrete opgaver, som de kan hjælpe med, så det bliver mere håndgribeligt. Det kan variere fra praktisk hjælp som madlavning til følelsesmæssig støtte.
    
3. Del med andre pårørende
   Man kan let føle sig ensom med bekymringer og komplekse følelser, selv med et støttende netværk. Det kan være givende at deltage i fællesskaber med andre pårørende, der forstår dine udfordringer. Kontakt Pårørendelinjen på 51 64 90 30, hvor en pårørendevejleder kan hjælpe dig med at finde det rette fællesskab.

Ønsker du mere viden om at mestre livet som pårørende? Så læs mere om vores gratis kursus Lær at tackle hverdagen som pårørende. På kurset får du konkrete værktøjer til at håndtere udfordringer du kan møde som pårørende, drage egenomsorg og få mere overskud i hverdagen. 

Hvis du oplever symptomer på stress, depression eller mistrivsel, findes der også en række tilbud i Center for Mental Sundhed (mentalsundhed.kk.dk).

Som pårørende kan det være godt at fortælle din leder om situationen på hjemmefronten. Det giver din leder mulighed for at udvise forståelse og I kan sammen lave aftaler for den kommende tid. 

Som pårørende har du også mulighed for at søge om orlov til pasning af din nære. 

Læs om orlov til nære pårørende med handicap eller alvorlig sygdom

I næste spørgsmål (8) kan du læse mere omsorgsdage til pårørende.

Som pårørende kan du få fri fra arbejde for at hjælpe et nært familiemedlem. 

Du har ret til at afholde fem omsorgsdage til pårørende om året, hvis du er lønmodtager. Omsorgsdage kan afholdes, hvis du skal give omsorg til en nærtstående, der har behov for væsentlig omsorg eller støtte på grund af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Det kan være omsorg eller støtte i en situation, hvor det er nødvendigt at følge en, der er alvorligt syg eller er under udredning for en alvorlig sygdom. Det kan fx være demens, kræft, Alzheimer eller Parkinson. 

Det er de nærmeste relationer, som fx børn, ægtefælle eller partner til den syge, der har mulighed for at afholde de fem årlige omsorgsdage, men det kan også gælde, hvis man bor sammen med personen. Din arbejdsgiver kan forlange lægelig dokumentation for behovet for omsorg eller støtte.

Du får ikke løn, når du afholder omsorgsdage. Der er ikke mulighed for at spare omsorgsdage op, hvis der i slutningen af året er ubrugte omsorgsdage – så bortfalder de. 

Læs mere og ansøg om omsorgsorlov på borger.dk

En fremtidsfuldmagt er en fuldmagt, som kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis din nære bliver syg eller svækket og mister evnen til selv at tage vare på økonomiske eller personlige forhold. 

Man vælger selv, hvad en fremtidsfuldmagt skal indeholde. Selvom I opretter fremtidsfuldmagten i dag, vil den først kunne sættes i kraft og virke, hvis din nære bliver syg, mentalt svækket eller lignende og ikke længere kan varetage de områder, som er omfattet af fremtidsfuldmagten. 

Du kan læse mere og oprette en fremtidsfuldmagt på borger.dk

En værge kan træffe beslutninger på en persons vegne men kun inden for de områder, der er omfattet af værgemålet, og værgemålet skal altid laves, så det er mindst muligt indgribende. Ved langt de fleste værgemål er personen stadig myndig og kan derfor fortsat selv træffe beslutninger på egne vegne. 

Værgemålet kan omfatte personlige forhold, økonomiske forhold eller begge dele, og det er Familieretshuset, der etablerer værgemålet. 

Læs mere og ansøg om at få en værge på Familieretshusets hjemmeside (familieretshuset.dk) 

Ved en fremtidsfuldmagt bestemmer den syge eller svækkede, hvem og hvor mange, der skal handle på deres vegne, hvis vedkommende ikke selv kan. 

Ved et værgemål er det Familieretshuset, der bestemmer, hvem der skal være den syge eller svækkedes værge, og der kan kun være én værge.

Når den, du er pårørende til, er over 18 år, skal personen give samtykke til, at sundhedspersonale må inddrage og informere dig. Hvis der ikke gives samtykke, kan du ikke få oplysninger om din næres pleje, tilstand eller lignende i den konkrete sag. 

Selvom du ikke har ret til at få informationer om sagen, må du gerne fortælle sundhedspersonalet om bekymringer eller andre forhold, du mener, de bør kende til. Sundhedspersonalet må gerne modtage dine informationer, de må bare ikke videregive informationer fra sagen til dig uden et samtykke fra personen, den handler om. Vær dog opmærksom på at bevare din næres tillid ved at dele informationer forsigtigt.

I forhold til personer med en demenssygdom, hvor personen er i en tilstand, hvor vedkommende er ude af stand til at varetage sine interesser og dermed ikke er i stand til at forstå en information og tage stilling til samtykke, kan der efter en konkret vurdering, videregives bestemte oplysninger til pårørende, hvis det er i personens interesse. Det kan fx være i den situation, hvor pårørende informeres, fordi personen er ude af stand til at tage vare på sig selv.

Læs mere om samtykke og tavshedspligt for sundhedspersonale hos Styrelsen for Patientsikkerhed (stps.dk)

Ventesorg er den sorg, der kan ramme, mens man venter på at miste. Sorgen kan begynde længe før selve dødsfaldet og kan også være en sorg over de forandringer eller tab man kan opleve i et liv, hvor sygdom eller lidelse er tæt på. 

Oplever du ventesorg? Se vores gratis kursus, som ruster dig til livet som pårørende  eller se de mange tilbud i Center for Mental Sundhed (mentalsundhed.kk.dk)

Læs mere om ventesorg hos Ældre Sagen (aeldresagen.dk)

At være tæt på en døende kan være både hårdt og smukt på samme tid. Som pårørende til en døende er det mange gange nok, at du bare er til stede. Måske føler du, at du skal udrette en hel masse eller være på en bestemt måde. Men det er ikke sikkert, at det er det, den døende har brug for. Tit er behovet bare, at du er der. 

Har du spørgsmål eller brug for at tale om den sidste tid, så kontakt Pårørendelinjen på telefon 51 64 90 30. 

I Center for Mental Sundhed (mentalsundhed.kk.dk) tilbydes også psykologsamtaler til ældre, der har brug for hjælp til bedre trivsel.

Det kan være svært at tale om døden – men det er vigtigt. To ud af tre danskere mener, det er vigtigt at tale om døden. Men kun hver 7. har talt om, hvor de gerne vil dø. 

Her er fem skridt mod den vigtige samtale om døden

1. Spring ud i det
   Der kommer aldrig et ’perfekt’ tidspunkt til at spørge ind til livet og døden.
    
2. Spørg: Hvad er vigtigt for dig i livet?
   Spørg dine nærmeste, hvilke begivenheder i livet de ser tilbage på, hvad de holder af at bruge tid på, og hvilke værdier de gerne vil give videre. Tal om oplevelser, I ønsker at nå at få sammen.
    
3. Vær ikke bange for følelser og reaktioner
   Giv plads til alle slags følelser i samtalen. Fx er gråd, vrede eller grin naturlige følelser og reaktioner. Der findes ikke en rigtig eller forkert måde at reagere på.
    
4. Respekter hinandens grænser
   Ikke alle ønsker at tage samtalen, men overvej at spørge, om du må prøve igen en anden gang.
    
5. Aftal, om der er noget, der skal følges op på
   Spørg dine nærmeste, om de har ønsker til fx behandling, testamente, begravelse og digital arv – har de fx en Facebook-profil, og hvad skal der i så fald ske med den?

Læs mere på hjemmesiden Fik du sagt det, du ville? (fikdusagt.kk.dk)