Om inkontinens

Der findes mange forskellige former for inkontinens. Fx stress- og urge-inkontinens, anal-inkontinens og efterdryp.

Der er forskellige inkontinensgener forbundet med nedsynkning af blæren. Der er ofte forskel på, hvorfor kvinder og mænd oplever inkontinens, eksempelvis kan kvinder opleve gener som følge af graviditet og fødsler.

Hvad kan jeg gøre?

Hyppigheden af urininkontinens stiger med alderen, hvilket også er tilfældet ved andre lidelser. Det betyder dog ikke, at problemet ikke kan behandles og derfor skal ingen acceptere at leve med urin-og/eller afføringsinkontinens uden først at være udredt og behandlet.

Læs mere

• Anal-inkontinens (sundhed.dk)
• Stress- og anstrengelses-inkontinens (netdoktor.dk)
• Nedsynkning af livmoder og blære (netdoktor.dk)
• Urge/tranginkontinens (overaktiv blære) (netdoktor.dk)
• Overløbsinkontinens (abena.dk)
• Efterdryp (sundhed.dk)
• Falsk inkontinens (tena.dk)

Fælles for mænd og kvinder er, at inkontinens dækker over problemer med at holde på urin, luft og/eller afføring.

Mange danskere rammes af problemet efterhånden, som de bliver ældre - blandt andet grundet slaphed i bækkenbunden.

I den fødedygtige alder oplever 10-15 % af alle kvinder problemer med urininkontinens, mens ca. 5 % mænd i samme aldersgruppe oplever urininkontinens. Omkring 70-års alderen oplever næsten lige mange kvinder og mænd problemer med inkontinens, hvad enten det er urin- eller anal-inkontinens.

Kontinensforeningens pjece ”mænd og inkontinens” oplyser, at det antages, at halvt så mange mænd som kvinder lider af urininkontinens, mens fra 50-års-alderen øges hyppigheden. Når mændene er over 80 år, oplever 20-30 % mænd problemer med urininkontinens.

Sundhedsstyrelsen skønner, at 16 % af alle kvinder mellem 40 år og 60 år lider af urininkontinens, mens andelen stiger til hele 50 % for kvinder over 75 år. I Københavns Kommune skønnes det, at der er ca. 30.000 borgere med inkontinens.

Undersøgelser viser, at 70 % af alle borgere med kontinensproblematik kan hjælpes via udredning og behandling. For både mænd og kvinder og unge som gamle, kan gener ved inkontinens ofte afhjælpes eller forebygges ved hjælp af simple træningsteknikker.

Svar på spørgsmålene, og se, om du har brug for hjælp?

Hvis du genkender et eller flere af nedenstående udsagn, har du et inkontinensproblem. Kontakt da din praktiserende læge, som kan hjælpe dig videre.

• Jeg ”drypper” ved fysisk aktivitet
• Jeg oplever ”efterdryp”
• Jeg skal tisse mere end to gange om natten
• Jeg får akut vandladningstrang, men kan holde mig, så længe jeg vil
• Jeg får akut vandladningstrang og må skynde mig på toilettet med det samme
• Jeg skal hurtig tisse igen, selvom jeg lige har været på toilettet
• Jeg kan ikke holde luft tilbage
• Jeg kan ikke holde afføring tilbage.

Det er aldrig for tidligt eller for sent at begynde at træne sin bækkenbund.

Uanset om du træner selv eller i samarbejde med fagpersoner fra Københavns Kommune, er der for både mænd og kvinder mange fordele ved at knibe og lave bækkenbundsøvelser.

Fælles for begge køn

• Du får en stærkere bækkenbund der kan holde på urin, luft og afføring, også ved fysisk aktivitet
• Du lærer at aktivere muskulaturen rigtigt for eksempel når du hoster, nyser, rejser dig op, synger, træner, løfter børnebørn eller griner
• Du vil opleve færre natlige toiletbesøg, samtidig med at du får bedre søvn og mobilitet
• Du får mindre utilpashed ved sociale arrangementer
• Din livskvalitet øges.

Kun for mænd

For mænd er der yderligere en gevinst at hente, da en stærk bækkenbund gavner mandens evne til at få rejsning og mindsker/afhjælper efterdryp.

Kun for kvinder

Som kvinde vil du opleve, at eventuelle gener ved nedsynkning af underlivsorganer forebygges og/eller mindskes.

HUSK

Det er aldrig for tidligt eller for sent at begynde at træne sin bækkenbund. Øvelserne virker både forebyggende og afhjælper allerede eksisterende gener. Du anbefales derfor at træne din bækkenbund hele livet igennem.

Træning af bækkenbund kan både være styrketræning og knibeøvelser. Ofte, når der tales om bækkenbundstræning, henvises der til knibeøvelser.

Hvordan kniber man?

Et knib starter altid ved endetarmsåbningen, og det er her, du bedst kan mærke, at du kniber. Nogle kvinder kan dog også mærke lidt ved skeden og urinrøret.  

Når du kniber, forkorter dine bækkenbundsmuskler sig, og musklerne trækker endetarm, skede og urinrør frem mod kønsbenet.

Et knib føles lidt, som om man skal holde på tarmluft.

Når du kniber, skal du ikke trække maven ind, ligesom du heller ikke skal spænde i bagdel og lår.

Husk at trække vejret normalt.

Hvad sker der, når jeg kniber?

Knibet føles aldrig som noget meget kraftigt eller voldsomt. Der er tale om små sammentrækninger i underlivsmusklerne. Et knib kan for eksempel sammenlignes med en haveslange, der får et knæk, og derfor stopper for gennemløb af vand.

Bækkenbundsmusklerne skal kunne spænde sig mange gange i løbet af en dag, og du skal ideelt set være i stand til at knibe, hver gang der kommer et tryk ned mod dit underliv. Spænder dit bækken ikke automatisk, kan du opleve lækager ved eksempelvis nys eller løft.