Vejgenopretning i København

Når vi genopretter en vej betyder det, at vi som udgangspunkt genskaber vejen til den samme udformning som den havde før. Vi laver derfor normalt ikke store ændringer, som for eksempel i vejens bredde, nedsætter hastighedsgrænsen, eller i antallet af parkeringspladser, bump, og træer.

Vi skal bringe vejen op til nutidige standarder for trafiksikkerhed og tilgængelighed. Derfor er det nogle gange nødvendigt, at vi laver små ændringer i vejens udformning, så den følger nuværende lovkrav eller for at skabe bedre tilgængelighed for borgerne.

De små ændringer gør vejen mere sikker og bedre for personer med særlige behov, såsom blinde, kørestolsbrugere, barnevogne, dårligt gående, og ældre medborgere.

Der er mange eksterne parter som ejer ledninger og rør i kommunens veje, såsom strøm-, internet-, fjernvarme-, vand- og kloakledninger.

Inden vi begynder at arbejde, sørger vi for at have koordineret med de parter, som har ledninger og rør i vejen. Det er for at sikre, at de ikke har kommende planer på vejen. Når andre parter har planer om arbejde på vejen, venter vi enten på, at de gør deres arbejde færdigt, eller sørger for, at vi får udført vores arbejde samtidig med deres.

Vi bestræber os hele tiden at blive bedre til at koordinere for at for så vidt muligt at undgå, at der bliver gravet i vejen igen kort tid efter, at vores arbejde er færdigt.

Når vi bryder vejene op, så genanvender vi materialerne i størst muligt omfang.

Granit genanvender vi så meget så muligt. Når vi har overskydende granit, kører vi det til kommunens centrale depot, så det kan genbruges i andre projekter i byen.

Opbrudt asfalt, betonfliser, betonkantsten og andet opbrudt beton kører vi til kommunens miljøanlæg i Nordhavnen. Her bliver asfalt og beton knust, så det kan genanvendes. Så behøver vi ikke at udvinde så meget grus fra grusgrave i naturen.

Vejens asfalt genopbygges, ved at vi fjerner den gamle asfalt og lægger et nyt lag på.

Det er ofte godt nok, at vi genopbygger det øverste slidlag af asfalten på ca. 3 cm. 
På veje med meget trafik kan det være nødvendigt at genopbygge yderligere 6-4 cm asfalt. Enkelte strækninger er i så dårlig stand, at der er nødvendigt at udskifte alt asfalten såvel som det underliggende grusbærelag. Grusbærelaget opbygges af et genbrugsmateriale af knust asfalt og knust beton.

I gader med granitbrolægning, vil de eksisterende brosten blive optaget og gensat. Som ved asfaltveje kan det ligeledes være nødvendigt at udskifte grusbærelaget.

Når der tidligere er lagt ny asfalt på kørebanen, er højden på kantstenene ofte blevet mindre. Det er derfor ofte nødvendigt at tage kantstenene op og sætte dem igen, for at de får den rette højde.

Granitkantsten har en høj æstetisk værdi. Derfor genanvender vi normalt de eksisterende granitkantsten i projekterne. Betonkantsten har desværre en kortere holdbarhed og kan ikke gensættes. Disse bliver derfor knust og genbrugt som grus.

Vi udskifter som udgangspunkt de eksisterende fortove til Københavnerfortov, som består af to rækker fortovsfliser med en række chaussésten i granit imellem.  Når der er plads, lægger vi flere rækker fortovsfliser med chaussésten imellem.

Fliserne har en jævn overflade med få fuger, der er nemmere for gangbesværede at gå på, imens chausséstenene udgør en naturlig ledelinje for blinde og svagtseende.

Fortovets forkanter og bagkanter udføres med enten asfalt eller chaussésten. Når vi vælger mellem asfalt og chaussésten afvejer vi økonomi, funktionalitet og æstetik. Asfalten giver sammen med fortovsfliserne en bredere jævn gangflade på fortovet, hvorimod chausséstenene har en højere æstetisk værdi.

Når vi anlægger overkørsler, sørger vi for at skabe et gennemgående fortov hen over adgangen for personbiler og lastbiler til private ejendomme og sideveje. Vi erstatter som udgangspunkt eksisterende overkørsler i granit med et forstærket fortov. Dermed sikrer vi en bedre fremkommelighed for byens fodgængere og borgere med nedsat funktionsevne.

På udvalgte steder anlægger vi overkørsler i granit af historiske og æstetiske hensyn. I overkørsler med tung trafik, herunder sideveje, anlægger vi også granitoverkørsler.  Her sørger vi for at anlægge et gennemgående fortov af granitfliser og flade brosten. Med flade granitsten opnår vi dermed også en god tilgængelighed.

Inden vi genopretter vejens belægning, sørger vi for, at vejens afvanding er i god stand.

Utætte ledninger renoveres oftest ved strømpeforing. Dette gør vi ved at oppuste en ”strømpe” af stærkt materiale inde i det utætte rør, som hærder og forsegler røret. Strømpeforing er en effektiv, sikker og billig måde at renovere slidte kloakrør.

I enkelte tilfælde er kloakrøret i så dårlig stand, at en strømpeforing ikke er god nok.  Her er det nødvendigt at opgrave det defekte rør og udskifte det til et ny.

Når vi vejgenopretter, bevarer vi som udgangspunkt de eksisterende træer på vejen.

På enkelte strækninger med nok plads vil det endda være muligt at plante nye træer.

Dér hvor det er muligt, skaber bedre vi vilkår for træerne. Det gør vi ved at udvide træhullerne med belægning i grus, som er mere venlig for træets rødder. Samtidig sikrer vi os, at de nye belægninger ikke fremover bliver ødelagt af trærødder.