Vejprojekt på Vigerslevvej i Valby
Vi begynder på arbejdet i november 2024, og forventer at være færdige ved udgangen af oktober 2025.
Arbejdet foregår i 2 etaper.
Vigerslevvej når vi er færdige
I genopretningsprojektet på Vigerslevvej gør vi følgende:
- Vi lægger ny asfalt på kørebanerne på strækningen mellem Landlystvej og Vigerslev Allé.
- På hele strækningen lægger vi ny asfalt på cykelstierne. Mellem Kærskiftevej og Bavnagervej gør vi cykelstien bredere, og parkeringen flyttes ned på kørebanen.
- Vi renoverer fortovet med nye fliser og asfalt og retter kantstenene. Ved sideveje og indkørsler forbedres fremkommeligheden for fodgængere, når vi etablerer nye overkørsler.
- Vi øger trafiksikkerheden for de bløde trafikanter i krydset ved Lykkebovej, blandt andet ved etablering af midterheller. Ved Havebo/Rødbyvej fornyr vi signalanlægget, og vi laver en ny overgang til at krydse vejen ved Hanssted Skole.
- Vi renoverer vejbrønde og kloakrør i forbindelse med vejarbejdet, så de kan håndtere de nutidige og fremtidige vandmængder. De gamle vandrender i begge sider af vejen skiftes ud med kantsten.
- Vi planter 1 træ ved krydset mellem Vigerslevvej/Lykkebovej.
Hvordan bliver du påvirket, imens vi arbejder?
Vis alle
Hvornår går vi i gang, og hvornår er vi færdige?
Vi begynder arbejdet i november 2024 og forventer at være færdige ved udgangen af oktober 2025.
Arbejdet foregår i etaper, så vi kun afspærrer dér, hvor vi arbejder.
Etape 1 – Hvis du bor imellem Landlystvej og Vigerslev Allé
Vi forventer at arbejde på etapen fra november 2024 til maj 2025
Arbejdet på denne etape vil være opdelt i flere del-etaper, så vi kun afspærrer dér, hvor vi arbejder.
Etape 2 - Hvis du bor imellem Valby Langgade og Hansstedvej
Vi forventer at arbejde på etapen fra maj 2025 til udgangen af oktober. Arbejdet på denne etape vil være opdelt i flere del-etaper, så vi kun afspærrer dér, hvor vi arbejder.
Hvis du bor imellem Hanstedvej og Landlystvej
Vi har ikke planer på nuværende tidspunkt om at genoprette strækningen fra Hanstedvej ned under viadukten og frem til Landlystvej. Strækningen har for nylig fået ny asfalt på kørebaner og cykelstier.
Vigerslevsvej mens vi bygger om
Vi opdeler vores arbejde på Vigerslevvej i etaper, så vi er til mindst mulig til gene. Vi kan dog ikke undgå, at arbejdet vil påvirke vejens beboere, erhvervsdrivende og ejere.
Vi vil løbende holde beboere, erhvervsdrivende og ejere opdaterede via e-Boks og SMS, når der er væsentlige ændringer i biltrafik og adgangsforhold
Ensretning af biltrafik
Når vi arbejder på en etape bliver biltrafikken ensrettet så kun sydgående trafik kan passere.
På første etape ensretter vi fra Lykkebovej til Vigerslev Allé.
På anden etape ensretter vi fra Landlystvej til Lykkebovej og efterfølgende på strækningen fra Valby Langgade til Hansstedvej.
Bilister vil i disse perioder blive henvist til en andre ruter.
Parkeringspladser
Det er nødvendigt midlertidigt at nedlægge parkeringspladser, når vi arbejder på en etape. Vi henviser til, at bilister parkerer i nærområdet. Vi åbner for parkeringspladser igen, så snart vi er færdige med at arbejde på den del af vejen.
Gående og cyklister
Der vil være adgang for cyklister og fodgængere på fortove og cykelstier under alle etaper.
Vi afspærrer løbende dele af fortovet. Der hvor vi afspærrer fortovet, vil fodgængere blive henvist til et midlertidigt fortov på enten cykelstien eller kørebanen. Vi sikrer, at der er sikkert afspærret mod den kørende trafik på vejen.
BEMÆRK, at du ikke må låse cykel, barnevogn og lignende fast på de afspærringshegn, som vi sætter op i forbindelse med vejarbejdet.
Adgange
Vi sikrer at der er adgang til ejendomme i hele perioden, så du kan komme til og fra din opgang og/eller port.
Vi spærrer fortov, når vi arbejder ud for indgange, og sørger for at fjerne afspærring, når vi er færdige.
Kollektiv trafik
Busrute 10 mod Brønshøj Torv omlægges midlertidigt, i forbindelse med at trafikken på Vigerslevvej ensrettes. Vi nedlægger eller flytter busstoppesteder i takt med opstart og afslutning for arbejdet på de enkelte etaper.
Klik her for at finde information om de midlertidige ændringer i den kollektive trafik
Når vi er færdige med vores arbejde på vejen kommer busserne igen til køre på Vigerslevvej som før.
Hvis du bor på vejen
Vi kan ikke undgå, at der vil være perioder med støj, støv og mindre plads på vejen. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at undgå for meget støj. Vi vil også sørge for, at der er sikker adgang til din ejendom, når du kommer som gående. I perioder vil du ikke have mulighed for at køre til din ejendom.
Som nabo til vejprojektet vil du løbende blive informeret via e-Boks om væsentlige ændringer.
Hvordan vil dit affald blive hentet?
Dit affald bliver afhentet, mens vi arbejder på vejen. Du kan dog opleve, at affaldsbeholderne bliver tømt på andre tidspunkter, eller bliver flyttet midlertidigt.
Hvis du har forretning på vejen
Forretningsdrivende får ikke erstatning for tabt økonomi under vejarbejdet.
Varelevering
Hvis din virksomhed har særlige behov i forhold til varelevering i mens vi bygger, vil vi gerne være så vi imødekommende så muligt.
Tag gerne kontakt til os via vejgenopretning@kk.dk, så kan vi indgå i en dialog om hvad der er muligt.
– skriv gerne ”Helhedsgenopretning af Vigerslevvej” i emnefeltet.
Hvad betyder det for dig, hvis du er ejer?
Hvis du er ejer af ejendom, har du modtaget et brev via e-Boks, hvor der står, hvad du bør gøre, inden vi starter vores anlægsarbejde.
Du er velkommen til at kontakte os for at sikre koordinering af dit og vores arbejde, eller hvis du har spørgsmål, via vejgenopretning@kk.dk
– skriv gerne ”Helhedsgenopretning af Vigerslevvej” i emnefeltet.
Hvis du har hæk ud imod vejen
Hvis din hæk eller anden beplantning breder sig ud over fortovet er det dit ansvar, at du får den klippet ind til egen grund. Vi har brug for pladsen, når vi udskifter fortovet.
Vær opmærksom på, at elskabe, gadelamper med videre normalt står på offentligt vejareal. Er hækken groet udover en gadelampe, skal du klippe hækken, så den ikke omslutter gadelampen. Hvis du er i tvivl kan du se mere om dit ansvar på Grundejeres ansvar for vej og fortov.
Hvis vi laver skader, mens vi bygger om
Hvis du oplever, at din bygning eller andet får skader under vejprojektet, kan du oprette en skadesanmeldelse på Anmeld uheld på vej eller fortov | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Få information om væsentlige ændringer – tilmeld SMS service
Vi vil løbende holde beboere, erhvervsdrivende og ejere opdaterede via e-Boks og SMS.
Du kan være tilmeldt SMS-service, hvis du har et offentligt tilgængeligt mobilnummer. Ønsker du at afmelde denne service, så send en sms med teksten AFMELD til telefonnummer 1919
Har du spørgsmål?
Hvis du har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på vejgenopretning@kk.dk
– skriv gerne ”Helhedsgenopretning af Vigerslevvej” i emnefeltet.
Kontakt
Vejgenopretning
Islands Brygge 37