Afmeld en person fra din adresse
Når man flytter, har man pligt til selv at melde flytning. Hvis du kender personen, som stadig har adresse hos dig, kan du derfor bede vedkommende om selv at melde flytning. Flytningen vil normalt ske med det samme.
Hvis du ikke har mulighed for at få personen til at melde flytning selv, kan du bede Folkeregisteret om at fjerne personen fra din adresse. Det tager 6-8 uger.
Sådan fjerner du en person fra din adresse
Du udfylder en formular med MitID, hvor du vil blive bedt om
- En kopi af din lejekontrakt, dit andelsbevis eller skøde
- Navn og fødselsdato på de beboere som fortsat skal bo på adressen
- Hvis du har flyttedato, navn og/eller fødselsdato/cpr-nummer for personen, der skal afmeldes, må du meget gerne skrive det.
Hvis du ikke har MitID
Hvis du ikke har MitID, kan du bestille en tid til Borgerservice, så vi kan hjælpe dig.
Folkeregisteret sender et brev til personen og beder vedkommende om at flytte sin adresse inden for 14 dage.
Flytter personen ikke sin adresse selv, eller svarer personen ikke på brevet, afmelder Folkeregisteret vedkommende fra adressen.
Du kan få oplyst, hvem der har adresse i din bolig
Kontakt
Københavns Borgerservice
Telefontider
08:00 - 16:00
08:00 - 16:00
08:00 - 16:00
08:00 - 17:00
08:00 - 15:00