Databeskyttelse hos huslejenævnet, beboerklagenævnet og ankenævnet

Dine rettigheder 

Hvis du er involveret i en sag med uenighed mellem lejer og udlejer, behandler huslejenævnet, beboerklagenævnet eller ankenævnet dine personoplysninger. Derfor har du nogle rettigheder. Det er blandt andet ret til indsigt, at få rettet eller slettet fejl. 

Du kan læse mere om dine rettigheder hos Databeskyttelsesrådgiveren. Link findes længere nede på siden.

Nævnenes indsamling af oplysninger 

Huslejenævnet, beboerklagenævnet og ankenævnet registrerer navn og adresse på alle involverede i en sag. 

Nævnene har ofte brug for flere oplysninger. Derfor beder nævnene sagens parter om at sende det skriftlige materiale, som er relevant for at behandle sagen. Oplysningerne bliver gemt af hensyn til behandlingen af sagen. 

Det er lejeloven, boligreguleringsloven og almenlejeloven, som slår fast, hvilke tvister nævnene kan behandle, og at nævnene i den forbindelse må bede om relevante oplysninger. 

Nævnene vil ofte indhente oplysninger fra andre systemer, som fx:

• BBR, ois.dk (oplysninger om areal, opførelsesår og ejer)
• Grundejernes Investeringsfond, GI.dk (fx. oplysninger om ejendommens vedligeholdelseshensættelser)
• Boligejer.dk (oplysninger om ejendommens energimærke)
• Tinglysning.dk (oplysninger om ejendommens ejer eller tidligere ejer)
• CPR (oplysninger om parterne og eventuelle repræsentanter for en part i sagen) 
• KMD-Struktura (oplysninger om ejer, tidligere ejere, ejendommens skatteoplysninger eller 15. almindelige vurdering).

Nævnene henter sjældent udtalelser fra andre myndigheder. Hvis det skulle være nødvendigt, sender vi en kopi af myndighedens udtalelse til parterne, så de har mulighed for at komme med bemærkninger.

I visse tilfælde sender nævnene oplysninger til Grundejernes Investeringsfond. Også det bliver parterne orienteret om.