Offentliggjort
Frist

Indsats til opkvalificering af fagpersoner med fokus på tidlig forebyggelse, dialog og demokratiske rettigheder

Københavns Kommune ønsker at forebygge negativ social kontrol og ekstremisme gennem positive fællesskaber, dialog og demokratisk dannelse.

Fagpersoner der arbejder med børn og unge vil ofte være blandt de første til at bemærke adfærdsændringer og bekymrende tegn på negativ social kontrol eller ekstremisme. Dog kan der opstå tvivl blandt fagpersoner om håndtering af bekymringer. Københavns Kommune ønsker derfor at gennemføre en indsats der opkvalificerer fagpersoner med den nødvendige viden og kompetencer til at forebygge, identificere og handle rettidig og hensigtsmæssigt på tidlige tegn på negativ social kontrol og ekstremisme. Alle fagprofessionelle skal vide, hvor de kan henvende sig, for at få hjælp og rådgivning til kvalificering og håndtering af bekymringer.

Indsatsen skal ikke fokusere direkte på ekstremistiske tendenser og indhold eller alvorlige sager med negativ social kontrol, men have et tidligt forebyggende sigte. Fokus skal være på at understøtte fagpersonerne i at styrke børn og unges kompetencer inden for demokratisk dannelse, rettigheder og kritisk forståelse. Indsatsen skal sikre en solid vidensopbygning og dialogisk tilgang fagpersoner kan tage med sig videre i det daglige arbejde.