Udbud af areal til minigolf i Amager Strandpark
Kære forretningsdrivende
Københavns Kommune udbyder et areal beliggende ved Strandtorvet til leje fra 1. januar 2024.
Arealet anvendes i dag til minigolf aktiviteter og salg af is og kaffe. Arealet udbydes til fortsat uændret anvendelse.
Beskrivelse af lejemålet
Amager Strandpark blev etableret i 2004 – 2005 da man anlagde den kunstige Strandø. Allerede før indvielsen blev strandparken fredet. Fredningen omfatter den oprindelige strand langs Amager Strandvej, den nye Strandø og de grønne områder Femøren, Tiøren og Søstjernen. Københavns Kommune er plejemyndighed og står for al udvikling, drift og vedligehold af Strandparken.
Udvikling af erhvervsaktiviteter og rekreative aktiviteter sker i henhold til fredningen, den gældende udviklingsplan for Strandparken[1] og den gældende lokalplan[2]. Københavns Kommune forventer at offentliggøre en revideret udviklingsplan i foråret 2023.
Lejemålet er beliggende ved Strandtorvet. De nærmeste naboer er Strandstation 3 med et livligt dykker-, surfer- og skatermiljø og Havkajakvej, hvor helårserhverv er beliggende. I dag ligger her en stor kajakbutik med salg og udlejning af kajakudstyr, kurser mv. og et wellness center, der tilbyder en sauna gus, massage mv.
Lejemålet
Lejekontrakten giver lejer ret til at opstille op til 3 salgsvogne, til salg af is og kaffeprodukter og til udlejning af minigolfudstyr. Vognene skal være i ”strandstil” og der skal lægges vægt på økologiske produkter.
I forbindelse med salgsvognene har lejer ret til at opsætte borde/bænkesæt med plads til 20 kunder.
Læs mere i nedenstående PDF lejeprospekt