Socialudvalgets strategiske indsatsområder 2023-2025

Københavns Kommune har et mål om at afskaffe hjemløshed. Det skal både ske ved at forebygge hjemløshed og ved at hjælpe hjemløse videre i egen bolig. VIVE’s hjemløsetælling fra 2022 viser, at der er 1.370 hjemløse borgere, som er registreret som hjemmehørende i Københavns Kommune, hvilket svarer til cirka en fjerdedel af alle borgere i hjemløshed. En del af de hjemløse opholder sig på herberger i kortere eller længere tid. I december 2021 var det næsten tre ud af fire hjemløse københavnerborgere, der havde opholdt sig længere end fire måneder på et af forvaltningens egne herberger, og ca. 10 % af alle de indskrevne havde opholdt sig to år eller længere på et herberg.

Forvaltningen arbejder med den faglige tilgang Housing First, hvor første skridt er at få borgeren i egen bolig, som derefter kan bruges som base for en intensiv bostøtte. Housing First indgår også i den nye politiske bolig- og hjemløseaftale Fonden for blandede byer, hvor der bl.a. er lagt op til, at den kommunale støtte tilrettelægges i boligen frem for på f.eks. herberger. I den forbindelse har kommunen vedtaget en plan for bekæmpelse af hjemløshed. Implementeringen af den politiske aftale og deraf følgende lovgivning er en omfattende omstilling af hjemløseområdet i København, som involverer mange aktører. Den største udfordring ift. at realisere intentionerne om at få borgerne ud i egen bolig og ud af hjemløshed, er den udtalte mangel på billige boliger i København. Samtidig er manglen på billige boliger med til at øge udfordringen med at forebygge hjemløshed. Derudover er der en særlig en risiko for, at udsatte unge havner i hjemløshed ifm. overgang til voksenlivet.  

Målsætning for indsatsområde 1:

• At antallet af hjemløse hjemmehørende i Københavns Kommune falder markant.
• Forudsætninger for at kunne opnå målsætningen:
• At forvaltningen får adgang til et tilstrækkeligt antal billige boliger til rådighed for boligsocial anvisning
• At forvaltningen har tilstrækkelig kapacitet ift. bostøtte, sagsbehandlerressourcer og boformer (botilbudspladser, skæve boliger mv.)
• At der afsættes de nødvendige midler til huslejetilskud samt til etableringsudgifter ifm. borgerens overgang til egen bolig.
• At forvaltningen fortsat har et tæt samarbejde med de relevante civilsamfundsorganisationer på området om bl.a. udslusning af borgere til egen bolig, og at der er etableret partnerskaber med de selvejende herberger. 

På landsplan er der en generel stigning i antallet af unge, der har det psykisk svært, hvilket også afspejler sig i København. Forvaltningen ser et stigende antal udsatte unge, der har komplekse psykiske udfordringer, der også kan være i kombination med svært misbrug og/eller kriminalitet. Nogle kommer fra behandlingspsykiatrien og skal have en opfølgende indsats i kommunalt regi, mens andre måske stadig mangler at blive udredt. Forvaltningen oplever bl.a. en stigning i henvendelser vedr. unge, der har behov for støtte pga. en spiseforstyrrelse og/eller selvskadende adfærd. Endvidere oplever forvaltningen en vis grad af opgaveglidning fra region til kommune, og at unge udskrives fra psykiatrien med et mere omfattende støttebehov end tidligere. Fælles for de unge er, at de har behov for specialiserede indsatser, som kræver flere kompetencer hos medarbejderne og en højere specialisering på forvaltningens tilbud.  

Forvaltningen har flere specialiserede indsatser til udsatte unge, men oplever, at de unges komplekse psykiske udfordringer er vanskelige at håndtere inden for de eksisterende tilbud, og at der derfor er behov for en yderligere specialisering og tilpasning af tilbudsviften. Det kræver bl.a. et styrket samarbejde med behandlingspsykiatrien, hvor de unge ofte er særligt sårbare i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og de kommunale tilbud. Desuden kan der med fordel udvikles flere såkaldte ”lavtærskeltilbud”, der ikke kræver forudgående udredning, afgørelse og visitation. Grundlæggende er formålet, at de unge får den rette indsats og støtte og dermed mulighed for at få et ungdomsliv på lige fod med deres jævnaldrende og bl.a. bestå folkeskolens afgangseksamen.  

Målsætning for indsatsområde 2:

• At gennemsnitsalderen ved opstart af første foranstaltning falder
• At flere udsatte unge består folkeskolens afgangseksamen
• Udsatte børn og unge trives bedre i folkeskolen

Forudsætninger for at kunne opnå målsætningen:

• At der sker en specialisering og tilpasning af tilbudsviften, så forvaltningen kan tilbyde de rette indsatser til unge med komplekse psykiske udfordringer
• At forvaltningen får et styrket samarbejde med behandlingspsykiatrien om udsatte unge og flere fremskudte indsatser, så flere unge kan blive diagnosticeret og få relevant behandling
• At der sikres finansiering af større udløb på området for udsatte børn og unge fra 2024, jf. hensigtserklæringen fra Budget 2023, og at der sikres tilstrækkelige ressourcer til at håndtere udfordringen med unge med komplekse psykiske udfordringer, da forvaltningen ikke kan omstille sig ud af presset.

Socialområdet og beskæftigelsesindsatsen er underlagt hver sin lovgivning og hvert sit formål. Beskæftigelseslovgivningen handler om at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at få borgere i job eller uddannelse, mens serviceloven f.eks. handler om at understøtte den enkelte borgers mestring af eget liv eller børn og unges trivsel og udvikling. Det indebærer, at mange borgere oplever at blive mødt med forskellige processer, faglige logikker og tilgange samt forskellige mål og indsatser. Dermed er der mange borgere, der oplever sig klemt i systemet.

Derfor er der behov for, at de to faglige perspektiver bliver mere integrerede, når det handler om udsatte borgere. Så socialfagligheden kommer tættere på beskæftigelsesindsatsen, og at beskæftigelses- og uddannelsesperspektivet omvendt er tydeligt i den sociale indsats.  

Den 1. juli 2023 træder en ny lov om helhedsorienteret indsats (HOI) i kraft, som skal styrke sammenhængen mellem borgernes social- og beskæftigelsesindsats. Borgere med komplekse problemstillinger får bl.a. ret til en helhedsorienteret plan. Lovgivningen øger kravene til det eksisterende samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, men de mest udsatte borgere umiddelbart ikke en del af målgruppen, jf. den politiske aftaletekst.

I tilknytning hertil er der en igangværende analyse af at flytte hele eller dele af beskæftigelsesindsatsen fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen til Socialforvaltningen. Forvaltningerne skal senest i januar 2023 fremlægge en eller flere konkrete modeller og proces for, hvordan der kan ske en flytning af hele eller dele af ansvaret for de målgrupper, der er behandlet i analysen. Derudover skal forvaltningerne til Overførselssagen 2022-2023 udarbejde forslag til et toårigt pilotprojekt om etableringen af ét eller flere fælles indgange/centre, der skal udgøre den fysiske og organisatoriske ramme for et styrket samarbejde mellem de to forvaltninger med fokus på voksne i kanten af arbejdsmarkedet, herunder hjemløse, unge i risiko for langtidsledighed og udsatte familier.

Målsætninger for indsatsområde 3:

• At de mest udsatte borgere oplever en større sammenhæng i deres social- og beskæftigelsesindsatser og dermed føler sig inddraget i egen sag
• At flere borgere på voksenområdet påbegynder uddannelse eller beskæftigelse (herunder også fleksjob og lign.)
• At de mest udsatte borgere hurtigere får en hurtigere afklaring af deres forsørgelsesgrundlag
• Forudsætninger for at kunne opnå målsætningen:
• At der sker en succesfuld implementering af Udsatteenheden i samarbejde med Region Hovedstaden
• At der sker en succesfuld implementering af lov om helhedsorienteret indsats (HOI), og at sammenhængen mellem beskæftigelses- og socialindsatsen styrkes

Socialforvaltningens største tværgående udfordring er, at der mangler kvalificeret arbejdskraft på flere centrale områder. Det gælder særligt SOSU’er, sygeplejersker og pædagoger, men også på andre områder opleves stigende udfordringer med at fastholde og rekruttere, hvilket f.eks. gælder sagsbehandlere. Det presser forvaltningens arbejdspladser, som har vanskeligt ved at skabe kontinuitet, stabilitet og yde den bedste hjælp til borgerne. Det fører ofte til en høj personaleomsætning.

Forvaltningen har mange ufaglærte og har brug for at kunne tilbyde reel uddannelse til dem og bl.a. løfte deres danskkundskaber. Derudover er det vigtigt, at forvaltningen kan tiltrække nye medarbejdere. Det kan bl.a. ske via et vedholdende fokus på at tilbyde fagligt stærke læringsmiljøer for de mange elever og studerende, der hvert år er under uddannelse i forvaltningen.

Et godt og sundt arbejdsmiljø og stabil ledelse er væsentlige forudsætninger for at fastholde medarbejderne. Det gælder både nyansatte, som har brug for en god introduktion og onboarding, men også erfarne medarbejdere, som oplever en høj personaleomsætning som en belastning i det daglige arbejde. Det er væsentligt at fastholde de erfarne medarbejdere længere, hvis forvaltningen skal lykkes med nedbringe personaleomsætningen. Med Budget 2023 er der bl.a. afsat midler til, at de kan blive uddannet til mentorer, som kan stå for onboarding af nye medarbejdere, men det vil fortsat være et væsentligt fokusområde, ligesom forvaltningen også gerne vil styrke sit fokus på seniorer. Derudover kan det være relevant at se på mulighederne for at forenkle regler og krav, der skaber større tillid i samarbejdet med borgerne samtidig med, at det frigiver tid og skaber øget arbejdsglæde og mening for medarbejderne. Det kan øge den borgerrettede tid og medvirke til fastholdelse af forvaltningens medarbejdere. I den sammenhæng kan det også være relevant at give mulighed for mere fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet på de enkelte tilbud.

For at fastholde og rekruttere dygtige ledere til de borgernære områder er det vigtigt, at lederne får tid til både faglig ledelse og personaleledelse. Mange ledere – også i Socialforvaltningen – oplever et stort arbejdspres, og at administrative opgaver fylder alt for meget i hverdagen. Dette skal der gøres noget ved enten i form af at det gøres lettere at løse de administrative opgaver som leder, eller at andre løser opgaverne for dem. Derudover vil et reduceret ledelsesspænd kunne give lederne mere plads i hverdagen til god faglig ledelse tæt på medarbejderne, hvilket også er med til at fastholde medarbejdere og gøre det attraktivt at blive ansat. Med Budget 2023 er der bevilliget midler til reduceret ledelsesspænd i Den Sociale Hjemmepleje, men det kan med fordel udvides til også at omfatte Borgercenter Handicap.

Målsætninger for indsatsområde 4:

• At forvaltningens personaleomsætning falder.
• Forudsætninger for at kunne opnå målsætningen 
• At der sker en succesfuld implementering af de indsatser, der har fået midler i Budget 2023:
• Uddannet ufaglærte medarbejdere til SOSU eller pædagogisk assistent
• Tilbyde fagligt stærke læringsmiljøer til elever og studerende i forvaltningen
• Systematisk onboarding, herunder flere mentortimer, af nye medarbejdere på udførerområdet.
• Sænkelse af ledelsesspændet i Den Sociale Hjemmepleje
• At der er kontinuerligt arbejdes med at skabe og understøtte gode arbejdspladser med høj trivsel, høj faglighed og gode resultater. Herunder at der fortsat sker en økonomisk prioritering af rekrutterings- og fastholdelsesdagsorden med henblik på at kunne iværksætte de nødvendige strategiske tiltag