Trafik i regional sammenhæng

København forventes at vokse med ca. 100.000 borgere frem mod 2050. Det sætter pres på infrastrukturen og trængslen på vejene, der allerede er et velkendt problem. Samtidig med, at vi bliver flere, skal nye byområder udvikles. Det stiller nye krav til infrastrukturen.  

Ringvej øst om København  

Formålet med en ringvej øst om København er at binde det overordnede statslige vejnet sammen øst om byen, at aflaste København for gennemkørende trafik, at forbedre adgangen til lufthavnen og Øresundsforbindelsen og skabe god trafikal adgang til nye byudviklingsområder tæt på centrum.  

Forundersøgelse fra 2020  

I august 2020 blev en forundersøgelse af Østlig Ringvej offentliggjort. Den viste, at en Østlig Ringvej kan have en stor aflastende effekt på trafikken i byen. Østlig Ringvej kan aflaste København og Frederiksberg for ca. 5 % af trafikarbejdet. Herved vil luftforureningen og støjen også falde i større dele af København. Samtidig kan Østlig Ringvej bidrage til en god trafikbetjening af Refshaleøen og Lynetteholmen.  

I forundersøgelsens rapport indgår ni forskellige linjeføringer i en vestlig og østlig korridor - se kort nederst.  

Økonomi  

Østlig Ringvej er i forundersøgelsen vurderet til at koste ca. 20 mia. kr. for den linjeføring, der pt. arbejdes videre med.  

Forundersøgelsen blev udarbejdet i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet, Refshaleøens Ejendomsselskab og Region Hovedstaden.  

De kommende år skal det statslige selskab Sund & Bælt udvikle Østlig Ringvej. Der kan læses mere om deres arbejde her. 

Hvis du vil vide mere 

Download resumérapporten fra forundersøgelsen af Østlig Ringvej. 

Download yderligere teknisk baggrundsmateriale fra Vejdirektoratets hjemmeside. Der kan også findes kontaktinformation til projektets forskellige delundersøgelser. 

Østlig Ringvej er en del af en principbeslutning om at etablere en ny bydel kaldet Lynetteholm. Du kan læse mere om det samlede projekt her. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune og Malmø stad har siden 2012, med støtte fra EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak-program, undersøgt muligheden for at etablere en metroforbindelse mellem København og Malmø. En Øresundsmetro mellem København og Malmø vil binde Greater Copenhagen regionen trafikalt bedre sammen. Mobiliteten på tværs af Øresund bliver væsentligt hurtigere og mere robust.  

Når Femernforbindelsen mellem Danmark og Tyskland forventeligt åbner i 2029, er der udsigt til en fordobling af antallet af godstog, der transporterer varer mellem Skandinavien og Centraleuropa. Det vil presse kapaciteten op til og på Øresundsbroen.  

En Øresundsmetro skaber forudsætninger for et mere fleksibelt mix af flere person-, gods- og højhastighedstog på Øresundsbroen, fordi en stor del af persontransporten kan flyttes til metroen, der ikke benytter broen. Dermed bliver der bedre plads på Øresundsbroen og infrastrukturen omkring denne til godstog og højhastighedstog.  

En metroforbindelse over Øresund vil øge tilgængeligheden og skabe kortere rejsetid til arbejde, uddannelse og kulturelle oplevelser på tværs af Øresund. Med en rejsetid på ca. 20 minutter mellem København H og Malmø C skabes et større og mere sammenhængende arbejdsmarked.  

Den kortere rejsetid øger antallet af indbyggere, der kan nå hinanden på tværs af Øresund inden for en time, fra 1,3 mio. til 2,3 mio. mennesker. Tilsvarende vokser antallet af arbejdspladser, der kan nås inden for en time, fra 0,8 mio. til 1,3 mio. Det fremmer mobiliteten og giver bedre forudsætninger for et match mellem arbejdstagere og virksomheder i hele Greater Copenhagen regionen.  

I 2021 sluttede den fjerde EU-støttede projektfase. København og Malmø fortsætter samarbejdet om en Øresundsmetro. En forudsætning i København for en Øresundsmetro er, at den vil skulle tilsluttes en ny metrolinjeføring der kan betjene den kommende Lynetteholm. Hertil er arbejdet med en Øresundsmetro forankret i Københavns Lufthavns udviklingsplan og de regionale samarbejder Greater Copenhagen og STRING. 

Her kan du læse mere om Øresundsmetroen. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

København er en del af STRING-samarbejdet, der omfatter 4 lande, 8 regioner og 6 storbyer, hvor der tilsammen bor ca. 14 mio.  

Med den kommende Femernforbindelse mellem Rødby og Femern, der forventes at åbne i 2029, åbnes ikke kun op for en ny fast trafikal tunnelforbindelse mellem Tyskland og Danmark. Der opstår også helt nye muligheder for at udvikle en økonomisk, videnskabelig og kulturel storregion.  

En stærk europæisk metropol  

Formålet med STRING-samarbejdet er at styrke de økonomiske, sociale og kulturelle effekter af en kommende fast forbindelse under Femern Bælt. Det handler bl.a. om at sikre en effektiv infrastruktur, gode job- og uddannelsesmuligheder, erhvervsudvikling, tiltrækning og fastholdelse af internationale investeringer, talenter og turisme.  

OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) gennemførte i 2021 en analyse af STRING-korridoren og formulerede 23 konkrete anbefalinger, der kan gøre STRING til en grøn megaregion der er bundet sammen af infrastruktur der fremmer bæredygtig mobilitet og transport.   

Gøteborg har formandskabet for STRING i 2024 og vil bl.a. sætte fokus på infrastruktur i STRING-korridoren mellem Oslo via Gøteborg, Malmø, København og Hamborg.  

Læs mere om STRING-samarbejdet på organisationens hjemmeside.  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

København er en del af Greater Copenhagen – et politisk samarbejde mellem fire regioner og 85 kommuner i Østdanmark og Sydsverige. Samarbejdet har fokus på at skabe vækst og arbejdspladser under det fælles brand ”Greater Copenhagen”. Målet er at komme på niveau med de mest succesfulde metropoler i Europa og fremstå som en attraktiv region for internationale investorer og virksomheder.  

Med en fælles indsats kan København stå stærkere internationalt under ét samlet brand. En større kritisk masse af højt kvalificeret arbejdskraft, studerende og konkurrencedygtige virksomheder, skal gøre Greater Copenhagen til et internationalt knudepunkt for investeringer og viden, tiltrække talenter og styrke turismen.  

Ét arbejdsmarked – ét pendlingsområde  

En attraktiv region med international gennemslags- og konkurrencekraft, og høj interaktion på tværs af Øresund, forudsætter en velfungerende og stærk trafikal infrastruktur. Det skal være effektivt og nemt at få bragt varer og tjenesteydelser rundt i regionen og komme til og fra arbejde og uddannelse på tværs af kommune-, region-, og landegrænser.  

Det fælles trafikcharter  

Greater Copenhagen godkendte i 2016 et fælles Trafikcharter. Velfungerende infrastruktur med god sammenhæng i den kollektive trafik er en vigtig forudsætning for regionens økonomiske vækst og udvikling.  

Trafikcharteret er en vision for, hvordan en velfungerende infrastruktur bidrager til at skabe øget vækst og velfærd i regionen. Det er samtidig et oplæg til dialog med de statslige myndigheder på begge sider af Øresund, der skal bidrage til at sikre politisk opbakning og danne grundlag for fremtidig prioritering og investeringer i en stærk infrastruktur i regionen.  

Trafikcharteret har udpeget seks indsatsområder, hvor der bl.a. er ønske om national opmærksomhed og prioritering:   

• Københavns Lufthavn,   
• Femernforbindelsen,   
• Forbindelser over Øresund,   
• Højhastighedstog,   
• Et sammenhængende kollektivt trafiksystem   
• Grøn mobilitet og fossilfri transport  

Indsatsområderne kan både hver for sig og samlet set fremme en positiv udvikling i hele Greater Copenhagen.   

Københavns Kommune deltager sammen med de øvrige medlemmer af Greater Copenhagen i samarbejdet, og i det løbede arbejde med at følge op og understøtte fremdrift af disse indsatsområder, overfor de nationale aktører.   

Hvis du vil vide mere :

Infrastruktur | Greater Copenhagen  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune bidrager sammen med øvrige kommuner i regionen til Region Hovedstadens Regionale Vækst- og Udviklings Strategi, ReVUS. ReVUS sætter de strategiske rammer for, hvordan der regionalt kan skabes bedre rammevilkår for den næste generation, gennem samarbejde om innovation og internationalisering. Som et led i ReVUS-arbejdet fokuseres der på at skabe strategiske rammer i forhold til Klima og Miljø, Uddannelse & kompetencer til fremtiden, Nye muligheder for et sundt liv, samt Effektiv & bæredygtig mobilitet. Ønsket er blandt andet at kunne håndtere de fælles udfordringer og et nyt ambitiøst regeringsmål om at reducere drivhusgasserne med 70% i 2030, samt at der skal skabes plads til 120.000 flere indbyggere i regionen. 

En velfungerende og sammenhængende infrastruktur, og et effektivt kollektivt trafiksystem på tværs af regionen, er udpeget som en af rammeforudsætningerne for regionens fremtidige udvikling og vækst. Det er afgørende for borgere og virksomheder, at de let og ubesværet kan komme til, fra og rundt i regionen. 

Rammerne for en effektiv og bæredygtig mobilitet 

I dag har hovedstadsområdet trafikale udfordringer med trængsel på vejene og pres på busser, tog og metro i myldretiden. Med et stigende indbyggertal over de kommende år, bliver udfordringerne ikke mindre. ReVUS peger derfor på øget samarbejde om at gøre den kollektive trafik til et førstevalg for flere, bruge teknologi til at gøre hverdagens transport nemmere og grønnere, samt sikre bedre trafikale forbindelser i Greater Copenhagen geografien. København deltager sammen med andre kommuner i arbejdet med ReVUS 2020-2023 for hovedstadsregionen. 

Hvis du vil vide mere 

Hvis du vil vide mere om Region Hovedstadens Regionale Vækst og Udviklingsstrategi, kan du finde mere information her. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune har, sammen med de øvrige 28 kommuner i hovedstadsområdet (KKR Hovedstaden) og Region Hovedstaden, peget på disse særligt prioriterede infrastrukturprojekter (VIP-projekter):  

• Færdiggørelse af hhv. Hillerød- og Frederikssundmotorvejene 
• Forbedringer af Kystbanen 
• Ring 5 Syd – motorvejsforbindelse fra Frederikssundsvej til Køge 
• Automatisering af S-tog 
• Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro 
• Østlig Ringvej – sænketunnelsløsning øst om Prøvestenen til lufthavnen 

Samt yderligere:  

• Ombygning af Hillerød Station 
• Forlængelse af metroen fra København Syd til Hvidovre Hospital og Rødovre centrum, samt forlængelse fra København Syd til Bispebjerg 
• Forlænge S-banen fra Farum til Hillerød 

Alle projekterne er afspejlet i den nationale: Infrastrukturplan 2035, med undtagelse af projekterne om Ring 5 Syd og forlængelse af metroen fra København Syd. Projekterne kan øge mobiliteten, og dermed skabe grundlag for vækst og udvikling, i hele hovedstadsområdet.

Du kan på KKR Hovedstadens hjemmeside læse mere om de fælles infrastrukturprioriteringer:  Trafik, infrastruktur, klima og miljø.  

Københavns Kommune har særligt fokus på tre af projekterne, herunder Østlig Ringvej, Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro st. via Frederikssundsvej og Automatisering af S-tog: 

Østlig Ringvej (havnetunnel)  

En Østlig Ringvej skal binde det overordnede vejnet sammen øst om København. Med en forbindelse fra Helsingørmotorvejen i nord til lufthavnen i syd vil fremkommeligheden for trafikanter, pendlere og erhvervstrafikken i hovedstadsområdet kunne forbedres. Samtidig kan en Østlig Ringvej aflaste det indre København for biltrafik – særlig den tunge lastbiltrafik. Sund & Bælt gennemfører frem til 2026 en miljøkonsekvensvurdering (MKV) af Østlig Ringvej. I MKV’en indgår en videreprojektering af Østlig Ringvej, og samtidig udarbejdes en lang række undersøgelser af, hvordan Østlig Ringvej vil påvirke miljøet.  

Læs mere om Østlig Ringvej på Vejdirektoratets hjemmeside eller på Sund & Bælts hjemmeside.  

Letbane fra Gladsaxe til Nørrebro st. via Frederikssundsvej  

Københavns Kommune har, sammen med Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden tidligere undersøgt mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse mellem Gladsaxe og Nørrebro station. På den måde vil den kommende letbane i Ring 3 og Cityringen blive forbundet via en letbane på Frederikssundsvej.  

Automatisering af S-tog  

S-togene er en vigtig del af den kollektive trafik for hele hovedstadsområdet. S-togene skaber forbindelse mellem mange af kommunerne i Region Hovedstaden og København, og benyttes hver dag af mange pendlere. Fra 2020 til 2023 er S-togenes passagertal i Københavns Kommune vokset med 4 %. Dette sætter kapaciteten under pres i morgenmyldretiden.  

Transportministeriet har de seneste år undersøgt mulighederne for at automatisere S-togene, så det kører førerløst ligesom metroen. Ved at automatisere S-togene kan der køres med højere frekvens, bedre rettidighed og færre aflyste togafgange. Det betyder, at driften bliver mere effektiv og at endnu flere passagerer vil benytte S-togene. Undersøgelsen fra Transportministeriet viser, at en automatisering af S-tog, vil kunne give 11 % flere passagerer i S-togene. Det betyder mere grøn mobilitet og mindre trængsel på vejene.  

Læs mere om automatisering af S-tog på Transport- og Boligministeriets hjemmeside.  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Nationalt udviklingsforsøg om roadpricing  

I 2020 indgik regeringen (Socialdemokratiet) en politisk aftale med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om ’Grøn omstilling af vejtransporten’. En del af aftalen omfatter et udviklingsforsøg med roadpricing for personbiler. Aftalepartierne er enige om, at roadpricing vil være en bedre måde at beskatte trængsel og skades- og sundhedsomkostninger forbundet med kørsel. I Finanslov 2021 blev der afsat 20 mio. kr. til udviklingsforsøget, der gennemføres i perioden 2022-2025. DTU Transportdivision og Sund & Bælt er valgt til at gennemføre udviklingsforsøget, hvor bl.a. hovedstadsområdet er udvalgt som testområde. Forsøget vil afprøve to afgiftssystemer: kilometerbaserede og minutbaserede afgifter.   

Københavns Kommune indgår i en følgegruppe til det nationale udviklingsforsøg.   

Du kan læse mere om det nationale udviklingsforsøg her.  

Som led i arbejdet med Lynetteholm-projektet, har Københavns Kommune i 2019-2020 fået gennemført en analyse af de trafikale effekter af et nationalt, intelligent kilometerbaseret roadpricing-system.  

Analysen viser bl.a., at hvis roadpricing-systemet skal være provenuneutralt for staten, og de eksisterende afgifter på at købe og eje person- og varebiler fjernes til fordel for roadpricing, vil der være behov for, at systemet genererer et provenu på ca. 35 mia. kr. om året. De landsdækkende takster vil variere mellem 0,5-2,4 kr./km afhængig af geografi og tidspunkt.  

Under disse forudsætninger, vil trafikarbejdet (kørte km) i København og Frederiksberg falde med hhv. 19% udenfor myldretiden og 33 % i myldretiden. Tilsvarende vil der være fald i trafikarbejdet i hovedstadsområdet på 23 %. På landsplan vil trafikarbejdet falde med ca. 3 %.  

Læs mere om analysen af roadpricing her. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Afledt af arbejdet med fælles VIP-infrastrukturprojekter blev der i 2023 igangsat et nyt samarbejde om en “Mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet”.   

Arbejdet er forankret i Københavns Kommune, KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden. Arbejdet finansieres af Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Arbejdet skal bidrage med viden om, hvilke indsatser, der kan skabe bedre mobilitet, øge fremkommelighed og styrke sammenhæng på tværs af regionen. I arbejdet vil der bl.a. blive set på, hvordan man sikrer bedre mobilitet og mindsker trængsel og støj, styrker en sammenhængende hovedstadsregion og et integreret arbejdsmarked, sikrer bæredygtig, klimavenlige løsninger, samt sikrer at hovedstaden er et godt sted at bo, leve og drive virksomhed i. På den måde kan mobilitetsanalysen blive en strategisk ramme for politisk udvælgelse af nye prioriterede VIP-infrastrukturprojekter og mobilitetsløsninger i hovedstadsregionen.   

Mobilitetsanalysen for hovedstadsområdet gennemføres i perioden 2023-2025 og er forankret i Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen.   

Den første fase af analysen er gennemført og afrapporteret i 2024. Læs mere her: Tværgående mobilitetsanalyse for hovedstadsområdet .  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune og staten besluttede i 2020 at etablere en busterminal til fjernbusser ved Dybbølsbro Station. Det skete efter flere års forarbejde, hvor der bl.a. var set på forskellige placeringsmuligheder.  

Busterminalen åbnede d. 6. juni 2024. 

Busterminalen er placeret under Dybbølsbro mellem jernbanen og Carsten Niebuhrs Gade. Den har 15 busholdepladser og skal på et hverdagsdøgn kunne servicere op til 195 busser.  

Terminalen samler de mange fjernbusser, der hver dag kører ind og ud af Danmarks hovedstad, og giver de cirka 1,4 millioner årlige fjernbuspassagerer en lettere og mere sikker rejse.  

Vejdirektoratet har været bygherre på projektet og Trafikselskabet Movia står for driften af busterminalen på vegne af kommunen.  

Københavns Busterminal har egen hjemmeside, som kan tilgås her: "busterminal.dk"

Læs mere om projektet hos Vejdirektoratet. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden