Effektiv kollektiv trafik

I juni 2014 aftalte staten og Københavns Kommune at anlægge en tunnel under Svanemøllebugten, der forbinder Nordhavnsvej med ydre Nordhavn. Formålet er at skabe bedre adgang til de områder som By & Havn byudvikler i Nordhavn og at lede tung trafik fra container- og krydstogtterminalen væk fra Nordhavn, så hurtigt som muligt.  

Vejdirektoratet har, efter opdrag fra Københavns Kommune, og i samarbejde med By & Havn, udført en VVM-undersøgelse af en Nordhavnstunnel. VVM-redegørelsen lå klar i efteråret 2016 og indeholder fire forslag til tunnelens udformning, placering og forbindelse til vejnettet i København.  

Borgerrepræsentationen besluttede i august 2018 og maj 2019, at Nordhavnstunnelen anlægges som den længst mulige løsning, og at der etableres en erstatningshavn for lystbåde i Færgehavn Nord. Erstatningshavnen er nødvendig, fordi ca. 600 lystbåde skal flyttes i anlægsperioden. Tunnelen skal derudover anlægges i etaper. Det sikrer, at lystbåde, kajakker mv. kan sejle ind og ud af havnen i størstedelen af anlægsperioden. Efter krav fra staten skal Nordhavnstunnelen forberedes til en Østlig Ringvej.  

Folketinget vedtog anlægsloven for Nordhavnstunnelen i december 2019.   

Etablering af Nordhavnstunnellen  

Nordhavnstunnellen bliver 1,4 km lang og er forberedt til en eventuel fremtidig Østlig Ringvej. Tunnelen starter fra Nordhavnsvej og ender ved Kattegatvej på Nordhavn.  

Tunnelen anlægges fra primo 2023 og forventes at åbne for trafik i 2027. Vejdirektoratet overdrager tunnelen til Københavns Kommune, når tunnelen er færdig.  

Erstatningshavn til lystbåde 

Nordhavnstunnelen påvirker de mange lystsejlere i Svanemøllehavnen, imens den bygges. Vejdirektoratet har derfor anlagt en erstatningshavn ved Færgehavn Nord med plads til cirka 600 lystbåde.  

Se mere information om Nordhavnstunnelen på Vejdirektoratets hjemmeside. 

Kontakt
Vejdirektoratet på nordhavnstunnel@vd.dk eller via kontaktformular nederst på siden

Københavns Kommune har siden 2012 undersøgt mulighederne for at etablere en letbaneforbindelse mellem Gladsaxe Trafikplads og Nørrebro Station. På den måde kan den kommende letbane i Ring 3 og Cityringen blive forbundet via en letbane på Frederikssundsvej. 

Med Budget 12 igangsatte Borgerrepræsentationen en omfattende forundersøgelse af denne letbane. Her blev forhold som linjeføring, kapacitet, indpasning i byen, passagerpotentiale og økonomi undersøgt. Resultaterne lå klar i 2014 og blev præsenteret i udgivelsen ”Letbane på Frederikssundsvej”. 

På baggrund af undersøgelserne fra 2014 besluttede Københavns Kommune med Budget 15 at gå videre med arbejdet. Det resulterede i en udvidet screening af letbanen i samarbejde med Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden. Den udvidede screening var færdig i 2018 og blev afrapporteret i resumérapporten "Letbane fra Nørrebro St. til Gladsaxe Trafikplads".

I Københavns Kommunes Budget 22 blev det besluttet, at der skal laves en udredning af både en letbane og en BRT (Bus Rapid Transit, hurtige busser i egen bane) fra Nørrebro Station til Gladsaxe Trafikplads. Staten har ligeledes afsat midler til en undersøgelse af letbane på strækningen i Aftale om Infrastrukturplan 2035, og Gladsaxe Kommune vil også deltage i arbejdet. 

På baggrund af udredningen, kan der træffes en politisk principbeslutning om at anlægge BRT eller letbane. Fra en principbeslutning er truffet til et anlæg vil kunne være i drift, vil der erfaringsmæssigt gå 8 til 10 år. 

Forbindelse over Vestvolden 

I Københavns Kommunes Budget 20 blev der afsat midler til lovforberedende arbejde for en vejforbindelse over Vestvolden. Forbindelsen skal forbinde Bystævneparken og Husum til Tingbjerg. Baggrunden for forbindelsen er lovgivningen om parallelsamfund og den udviklingsplan for Tingbjerg som denne lovgivning kræver. Det har her været en forudsætning fra staten, at der bliver etableret en vejforbindelse mellem Bystævneparken og Tingbjerg. Forbindelsen vil være forberedt til BRT eller letbane. Vejdirektoratet er ansvarlig for arbejdet. 

Du kan læse mere om arbejdet med en forbindelse over Vestvolden på vejdirektoratets hjemmeside.  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden 

Baggrund for metrolinje M5 

Et politisk flertal i Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation har ønsket at undersøge, hvordan en ny metrolinje M5 kan betjene den kommende halvø Lynetteholm. Etableringen af M5 kan, afhængig af hvilken linje der anlægges, understøtte en bæredygtig byudvikling i de nye områder på Kløverparken, Refshaleøen og Lynetteholm. Samtidig kan den være med til at afhjælpe de kapacitetsudfordringer, der allerede i dag eksisterer i metrosystemet.  

Idéfasehøringen 

Der blev den 5. september til 31. oktober 2022 afholdt en idefasehøring. Som en del af idefasehøringen blev der afholdt to borgermøder d. 28. september og torsdag d. 6. oktober.   

Idéfasehøringen var en indledende offentlig høring om den nye metrolinje, M5. Idéfasehøringen omfattede to forslag til linjeføring for M5: M5 Orange og M5 Lilla. I høringsperioden kunne alle borgere, virksomheder og interesseorganisationer komme med idéer og kommentarer til forslagene til de mulige stationsplaceringer og de byggepladser, der vil være i anlægsfasen. Det var også muligt at komme med ønsker om miljøforhold, der ønskes undersøgt. Det var dermed en mulighed for at få indflydelse tidligt i projektet. 

Der kom i alt 381 høringssvar i forbindelse med idefasehøringen. 

Efter høringen blev høringssvarene samlet i en såkaldt hvidbog, der blev forelagt Borgerrepræsentationen og indgik i den videre proces. Københavns Kommunes Økonomiudvalg tog hvidbog fra idefasehøringen til efterretning på møde den 21. februar 2023. Økonomiudvalget traf på samme møde beslutning om valg af linje og stationer, som skulle ligge til grund for afgrænsningsnotatet for miljøkonsekvensrapporten. 

Afgrænsningsnotat for miljøkonsekvensvurdering af metrolinje M5 

Afgrænsningsnotat om miljøkonsekvensrapportens indhold blev sendt i høring fra den 8. marts til 5. april 2023. Økonomiforvaltningen modtog 39 høringssvar. Økonomiforvaltningen har opsummeret og givet bemærkninger til høringssvarene sammen med Trafikstyrelsen. Ligeledes har Københavns Kommune sammen med Trafikstyrelsen udarbejdet afgrænsningsudtalelse til Metroselskabet. 

I Københavns Kommune behandlede Økonomiudvalget d. 25. april og Borgerrepræsentationen d. 4. maj 2023 afgrænsningsnotatet sammen med afgrænsningsudtalelse. 

Den statslige forligskreds for Infrastrukturplan 2035 (Fremtidens veje) har besluttet at igangsætte miljøkonsekvensvurderingen på et tilsvarende grundlag. 

Videre proces 

Metroselskabet har i 2023-24 undersøgt miljøkonsekvenserne af metrolinje M5, og udkast til miljøkonsekvensrapporten er i høring fra d. 1. august til den 26. september 2024. 

Efter høringen skal Københavns Kommune træffe afgørelse, om Metroselskabets ansøgning kan imødekommes. Afgørelsen træffes på grundlag af Metroselskabets ansøgning, miljøkonsekvensrapporten, og eventuelle supplerende oplysninger og resultaterne af høringen. 

Efter Københavns Kommune har truffet afgørelse om at udstede tilladelse til projektet, skal der vedtages en anlægslov. Først når anlægsloven er vedtaget kan Københavns Kommune endeligt udstede en myndighedstilladelse til projektet. Anlægsloven forventes vedtaget i 2025. En ny metrolinje M5 forventes at kunne åbne i 2035. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Borgerrepræsentationen besluttede den 21. september 2023 at igangsætte en miljøvurderingsproces af metro til Ydre Nordhavn med baggrund i linjen "Blå hovedforslag", der har to stationer. Beslutningen blev taget på baggrund af en screening af de to linjeføringer: "Rød variant" med tre stationer og "Blå hovedforslag" med to stationer. Linjen vil være en forlængelse af den nuværende metro i Nordhavn, der slutter ved Orientkaj St. 

I forbindelse med miljøvurderingsprocessen vil borgerne og den øvrige offentlighed få mulighed for at komme med forslag og idéer til miljøkonsekvensvurderingens afgrænsning. Hvis der afsættes den nødvendige finansiering, og træffes beslutning om anlæg af linjen på baggrund af miljøkonsekvensvurderingen, kan linjen forventeligt åbne i 2030.  

Kontakt 
Via kontaktformular nederst på siden

For at sikre sammenhæng med Sydhavnsmetroens stationer og bedre betjening af København Syd, er der besluttet en række tilpasninger af busdriften, så bus og metro supplerer hinanden. Busserne skal både bringe passagerer til og fra metrostationerne og køre de steder, hvor der er langt til en station.  

Bustilpasningen indebærer ændringer på en række buslinjer. Læs om de konkrete ændringer her: Nye metrostationer betyder, at Movia ændrer buslinjer til oktober . 

Bustilpasningen er sket efter inddragelse af de relevante lokaludvalg og råd og blev besluttet af Borgerrepræsentationen i april 2024: Bustilpasning til Sydhavnsmetroen og København Syd.

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Borgerrepræsentationen besluttede i juni 2023 at igangsætte en screeningsanalyse af en udbygning af metronettet på den lange bane. Metroselskabet gennemfører analysen for Københavns Kommune. I analysen, undersøges perspektiver og muligheder for fremtidig udbygning af metronettet, herunder mulighederne for metro til alle bydele i København og til nabokommuner samt Malmø.  

I screeningsanalysen, vil der forventeligt blive belyst 6-8 forskellige linjeføringer inkl. stationsplaceringer og placering af evt. nødvendigt kontrol- og vedligeholdelsescenter. Foruden at undersøge helt nye metrolinjer, indgår det, at undersøge mulige forlængelser af eksisterende metrolinjer og afgreningsmuligheder på den mulige kommende metrolinje M5. 

I forbindelse med opstart af analysen har Københavns Kommune, sammen med Metroselskabet, afholdt workshops med Københavns lokaludvalg, nabokommuner, Malmø og Region Hovedstaden for at medtage deres inputs til analysearbejdet. 

I andet halvår af 2024 skal Økonomiudvalget beslutte, hvilke 6-8 metrolinjer, der skal indgå i selve screeningsanalysen. 

Screeningsanalysen forventes afrapporteret medio 2025. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Borgerrepræsentationen vedtog med Budget 2022 at reducere CO2-udledningen fra vejtrafikken med 14.500 ton frem mod 2025. Budgetaftalen indeholder en række tiltag for en grøn omstilling af vejtrafikken i København. Blandt andet blev det besluttet at sænke hastigheden på en lang række kommunale veje, der forventes at medføre et fald i biltrafikken. Dette kan øge behovet for effektiv kollektiv bustrafik. Derfor blev det med budgetaftalen også besluttet, at der skal ses på, hvordan busdriften kan tilpasses ændringerne i vejtrafikken.   

I april 2024 blev en kortlægning af busoptimeringer fremlagt for Borgerrepræsentationen: "Kortlægning af busoptimeringer". Borgerrepræsentationen besluttede på den baggrund at gå videre med en forundersøgelse af konkrete tiltag, som skal forbedre busturen for passagererne. Forundersøgelsen kommer til at kvalificere tiltagene på syv lokaliteter i København og ser på gevinster som kortere rejsetid, bedre pålidelighed og rettidighed for buspassagererne. Desuden skal undersøgelsen afdække hvad tiltagene betyder for cykel-og biltrafik, parkering, vejtræer og byrum. Arbejdet forventes afsluttet i slutningen af 2025 og sker gennem samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Movia og Økonomiforvaltningen. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

I Københavns Kommunes Budget 22 blev det besluttet, at der skal arbejdes videre med en bypark ved Vesterbro Passage, der er strækningen af Vesterbrogade mellem H.C. Andersens Boulevard og Bernstorffsgade. 

Et af de første skridt er at udarbejde en trafikanalyse. Hovedopgaven for trafikanalysen er at undersøge, om de mange busser, der kører på strækningen i dag, kan køre ad andre veje, så etablering af byparken bliver en mulighed. En omlægning af busserne skal kunne fungere ift. busdriften og i forhold til anden trafik i området, varelevering og andet. 

Trafikanalysen blev afrapporteret til Økonomiudvalget i juni 2024: "Afrapportering af trafikanalyse og videre proces for en bypark i Vesterbro Passage", og det blev på den baggrund besluttet, at plansporet til en bypark i Vesterbro Passage igangsættes via samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen, og med fokus på foranalyser, borgerdialog og fondsdialog. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Den 22. juni 2024 blev Sydhavnsmetroen en del af den københavnske metro med fem nye metrostationer. Med Sydhavnsmetroen er flere bydele i København nu koblet på metronettet. Linjen er en afgrening af Cityringen og fungerer som en forlængelse af pendullinjen M4 fra Orientkaj st. i Nordhavn til København H. Sydhavnsmetroen er dermed en integreret del af trafikken på Cityringen med direkte adgang til de mest centrale metro- og togstationer.   

Sydhavnsmetroen har fem stationer: Havneholmen, Enghave Brygge, Sluseholmen, Mozarts Plads og København Syd (tidligere Ny Ellebjerg). 

Læs mere om Metro til Sydhavn på Metroselskabets hjemmeside. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden 

Med 17 nye underjordiske stationer, og en længde på ca. 15 km, binder Cityringen Indre By, brokvartererne og Frederiksberg sammen på en helt ny måde. Med afgreningen til Nordhavn og to nye stationer har Nordhavn nu også en effektiv kollektiv transportform, og bliver dermed knyttet tæt til det øvrige København. 

I kombination med S-togslinjer, og den eksisterende metro, er der nu finmasket banenet i centrum af hovedstaden. Det betyder, at 85 procent af alle boliger, arbejds- og studiepladser i de tætteste bydele ligger indenfor 600 meters afstand af en metro- eller S-togsstation. For de fleste københavnere i de tætteste bydele er der mindre end 10 minutters gang til den nærmeste station. 

Cityringen er en central del af byens kollektive trafik med metrotog med få minutters mellemrum og korte rejsetider. 

Læs mere om Cityringen og metrobyggeriet på Metroselskabets hjemmeside.

Kontakt 
Via kontaktformular nederst på siden

Analysen "Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2" er igangsat på baggrund af Kommuneplan 2015.

I kommuneplanen indgik det, at det fremtidige behov for udvidelser af den højklassede kollektive trafik i København skulle undersøges. 

Københavns Kommune har en kraftig befolkningsvækst. Selv med de planlagte infrastrukturprojekter vil der komme yderligere pres på infrastrukturen i de kommende år på grund af det stigende antal indbyggere. 

Beregninger viser, at trafikken i Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune øges med ca. 50% i 2050 i forhold til i dag. En sådan stigning vil øge trængslen på vejnettet. Men den centrale del af det eksisterende metrosystem mellem Kongens Nytorv og de første stationer på Amager vil også blive belastet. Konkret viser beregningerne, at 50-70% af passagererne på Amagerbro og Christianshavn metrostationer vil blive efterladt på perronen i morgenmyldretiden i 2035, fordi der ikke er mere plads i metroen. 

Københavns Kommune analyserede på baggrund af denne udvikling mulige udbygninger af den kollektive trafik, inklusive metro, letbane og hurtige busser i egen bane (såkaldt BRT). 

Resultaterne blev samlet i rapporten ”Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2” (KIK2). Rapporten konkluderer, at kapacitetsproblemerne i metroen mellem Kongens Nytorv og de første stationer på Amager (”havnesnittet”) er vigtigst at få løst.  

Derudover blev følgende anbefalet til videre arbejde: 

• Det anbefales, at der påbegyndes et udredningsarbejde om en metro over havnesnittet for strækningen Rigshospitalet til Refshaleøen. Dette bør ske i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet, Frederiksberg Kommune og Metroselskabet. Konkret stillingtagen til afgrænsning af første etape, fx fra København H til Prags Boulevard, bør ske på baggrund af denne udredning. 
• Det anbefales, at såfremt der påbegyndes et udredningsarbejde for en letbane fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg og Frederikssundsvej til Nørrebro St., skal en mulig senere forlængelse af letbanen til Nørreport St. indgå i udredningsarbejdet. 
• Det anbefales, at der arbejdes frem mod et langsigtet infrastrukturbillede, der udover eksisterende skinnebåren kollektiv trafik, vil bestå af metro København H - Prags Boulevard i 2035, letbane på Frederikssundsvej senest i 2035, letbane ad Nørrebrogade senest i 2050 og Metro Havnering i 2050 (eventuelt etableret i flere etaper). 
• Det anbefales, at der arbejdes videre med en ny BRT-løsning til betjening af Bispebjerg og Tagensvej til Nørreport St. BRT har en stor passagereffekt på strækningen fra Nørreport St. ad Tagensvej til Bispebjerg og vil kunne kæde en række stationer og baneforbindelser sammen på tværs.

Borgerrepræsentationen tog på mødet den 22. november 2018 analyserapporten til efterretning. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at en metrostrækning fra Københavns H via Kløverparken til Refshaleøen skal indgå i den forundersøgelse, der udarbejdes om metrobetjening af Lynetteholm. Det blev desuden besluttet at optage dialog med staten om finansiering af en udredning om en letbane fra Gladsaxe Trafikplads via Tingbjerg og Frederikssundsvej til Nørrebro St. 

Anbefalingerne til udbygning af den kollektive trafikale infrastruktur blev indarbejdet i forslag til Kommuneplan 2019. 

Screeningsrapporten, der ligger forud for KIK2-analyserapporten, blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 21. september 2017. Du kan læse screeningsrapporten her. 

Kontakt 
Via kontaktformular nederst på siden

Den Kvikke Vej er en strækning mellem Nørreport Station og Ryparken Station, hvor busserne har særligt gode forhold og på en stor del af strækningen kører i sin egen bane i midten af vejen. Det sikrer, at busserne kan komme hurtigt og rettidigt frem gennem byen, selv når trafikken er tættest. 

Bustrafik i tæt trafik 

Den Kvikke Vej stod færdig i efteråret 2014 og blev etableret for at forbedre forholdene i den kollektive trafik i området omkring Rigshospitalet og Vidensbydelen Nørre Campus. Her finder man en af Europas største koncentrationer af uddannelse og forskning inden for natur- og sundhedsvidenskab. Mange patienter, besøgende, studerende og forskere er derfor afhængige af god adgang til og fra området med den kollektive trafik. 

Området ligger dog i en trafikkorridor et stykke fra både S-tog, regionaltog og metro og gør derfor en stærk infrastruktur i bustrafikken nødvendig. 

Bussens egen vej 

Den Kvikke Vej er etableret på strækningen mellem Nørreport Station og Ryparken Station, hvor bussen har fået sin egen bane i midten af vejen på det meste af strækningen. Her kører bussen uden at blive generet af den øvrige trafik, og samtidig uden at genere biler og cyklister. 

Den Kvikke Vej er indrettet med intelligente lyssignaler, der giver bussen grøn bølge på strækningen og sikrer en hurtig rejsetid. Samtidig kører der busser hvert andet til tredje minut alle hverdage fra morgen til aften og gør rejsen yderst fleksibel.   

Øget komfort på Den Kvikke Vej 

Den Kvikke Vej har mindsket køretiden med op mod 18 procent i myldretiden. Samtidig er stoppestederne, som de første i Danmark, indrettet med busperroner i samme niveau som bussen. Det gør det nemmere at komme ind og ud af bussen og øger rejseeffektiviteten. 

Den Kvikke Vej er finansieret af Københavns Kommune og Trafik- og Byggestyrelsen og har et samlet budget på 133 mio. kr. 

Find mere information om Den Kvikke Vej på Movias hjemmeside.

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

I en storby som København er trafikken ofte tæt. Trængslen på vejene påvirker også den kollektive trafik, hvor busser fanges i kødannelser og kørsel ved lave hastigheder. Det øger rejsetiden og giver buslinjerne uregelmæssig drift til gene for passagererne. 

Visse strækninger i byen er særligt udsatte. Det gælder fx Frederikssundsvej fra Nørrebro Station til kommunegrænsen, hvor busserne dagligt har haft udfordringer gennem trafikken til gene for de ca. 30.000 daglige påstigere på strækningen. 

For at forbedre bussernes fremkommelighed, vedtog Københavns Borgerrepræsentation i 2014 et forslag om en højklasset busløsning på Frederikssundsvej. 

Højklasset busløsning på Frederikssundsvej 

Projektet har indrettet Frederikssundsvej med busbaner og intelligent styring af lyssignalerne og skabt forbedrede forhold for passagererne ved stoppestederne med læskærme og store perroner, så man undgår konflikter med cyklisterne. 

Samtidig er tre stoppesteder blevet nedlagt for at forbedre rejsehastigheden og regulariteten. Projektet forventes at forbedre bussernes rejsetid med op til 20 procent på strækningen og øge bussernes regularitet med 50 procent. 

Anlægsarbejdet for busprojektet stod færdig i slutningen af 2016. Projektet er finansieret af Københavns Kommune med medfinansiering af staten på knap halvdelen af udgifterne. De samlede omkostninger for projektet var ca. 64 mio. kr. 

En BRT- eller letbaneforbindelse undersøges 

Københavns Kommune undersøger i 2023-2024 muligheden for en BRT-forbindelse eller letbane fra den kommende letbane i Ring 3 via Frederikssundsvej til Nørrebro Station. 

Se mere information om busprojektet på Frederikssundsvej og politiske indstillinger.

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Flintholm Station er et centralt trafikknudepunkt i København med både S-tog, metro og busser. Flintholm Station blev derfor, som en del af Københavns Kommunes Budget 2010, udpeget som et projekt under det såkaldte Bynet 2018. 

Bynet 2018 var Københavns Kommunes overordnede strategi, der handlede om at forbedre og tilpasse busbetjeningen i København og sikre at tog, bus og metro supplerer hinanden bedst muligt. Bynet 2018 fik afsat 107 mio. kr. med Budget 2010 til forbedringer i perioden 2010 til 2014.  

Bedre forhold – flere rejsende 

Formålet med projektet ved Flintholm Station har været at tiltrække flere passager til stationen og få flere til at benytte den kollektive trafik. For at opnå dette, har Københavns Kommune og staten i alt investeret 50 mio. kr. i forbedringer af bussernes fremkommelighed og passagerforholdene på Flintholm Station. 

Med projektet blev antallet af busser til stationen øget, fremkommeligheden i busnettet omkring stationen blev forbedret, og forpladsen til selve stationen blev også ændret markant. 

Investeringer har givet pote 

Investeringerne på og omkring Flintholm Station har haft væsentlig indflydelse på stationens funktion som trafikalt knudepunkt. En måling fra 2014/2015 har vist, at indsatsen har medført en stigning i passagerer på Flintholm Station på 40 procent i busserne, 6 procent i metroen og 2 procent i S-togene. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

I København investerer vi løbende i at gøre det kollektive transportsystem tilgængeligt og attraktivt for flere. Københavns Borgerrepræsentation besluttede med Budget 15 at gøre en ekstra indsats, så busserne bliver mere tilgængelige for ældre og gangbesværede. 

Økonomisk indsprøjtning til gavn for de ældre 

Med busældrepakken i Budget 2015 

blev der afsat 9,4 mio. kr. til anlæg af bedre venteforhold og tilpasning af stoppesteder. Samtidig blev der afsat 5 mio. kr. årligt i driftsmidler til en række busrutejusteringer. Dermed kunne busserne komme tættere på, hvor der bor relativt mange ældre og gangbesværede og gøre rejsen mere komfortabel og sikker samt øge tilgængeligheden – også for de ældste passagerer. 

Bedre busbetjening til flere 

I august 2017 er de sidste dele af ældrepakken blevet gennemført. I alt er cirka 90 stoppesteder og seks buslinjer blevet tilpasset. Hermed har ca. 2000 ældre borgere fået bedre adgang til lokal busbetjening i København og bedre venteforhold ved busstoppestederne. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden 

På visse strækninger i byen døjer busserne med lange rejsetider og dårlig regularitet. Det gælder særligt i myldretiden og er til gene for de mange passagerer. 

Forbedret fremkommelighed for buslinje 3A 

Borgerrepræsentationen afsatte derfor 16 mio. kr. med Budget 2016 til at forbedre fremkommeligheden for buslinje 3A mellem Valbyparken og Nordhavn Station. Buslinje 3A er en af de buslinjer, der har problemer med fremkommeligheden. 

Med etableringen af busbaner og signalprioritering på Enghavevej og Blegdamsvej, samt forbedrede adgangsforhold og skifteforhold for passagererne, har projektet højnet servicen og forbedret rejsetiden på ruten for de ca. 5 mio. årlige passagerer. Tiltagene er sket uden at forringe fremkommeligheden for den øvrige trafik. 

Bedre service – flere rejsende 

Projektet på Enghavevej stod færdigt i efteråret 2016. Projektet på Blegdamsvej var færdigt i efteråret 2018. Den kortere rejsetid og de mere stabile afgangstider forventes at medføre en stigning i antal passagerer, som rejser med linje 3A. Herudover betyder den kortere rejsetid også, at det samlede antal køreplanstimer reduceres, hvilket vil medføre en økonomisk besparelse for Københavns Kommune. 

Da Nyt Bynet åbnede den 13. oktober 2019, blev buslinje 3A erstattet af henholdsvis 1A på strækningen ved Blegdamsvej og 9A på strækningen ved Enghavevej. Begge buslinjer har fået gavn af den forbedrede busfremkommelighed. Projektet blev støttet med 8 mio. kr. af Trafikstyrelsen.  

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

København har fået sine første +Way-busser med CO2-neutral drift på buslinje 5C. Det betyder renere luft og mere effektiv rejse for buslinjens 15-16 mio. årlige passagerer. 5C rullede ud på de københavnske veje i april 2017, hvor den erstattede den tidligere buslinje 5A. 

Renere luft 

5C-busserne er et vigtigt tiltag i Københavns indsats for at skabe en mere effektiv og grønnere kollektiv transport. Busserne kører CO2-neutralt på biogas og udleder 72 procent mindre NOx og 33 procent mindre partikeludledning end 5A busserne gjorde.  

Effektiv rejse og forlængelse til Herlev Hospital 

Samtidig med udskiftningen af linje 5A til 5C er det blevet nemmere og mere effektivt at komme gennem byen. Det skyldes at 5C er blevet anlagt som Movias højklassede buskoncept +Way, der kombinerer hurtig og effektiv transport med attraktive byrum. 

+Way linjer kører hyppigt med høj rejsehastighed ad trængselsfrie traceer, har god trafikinformation og trygge stoppesteder med nemme på- og afstigningsforhold. Det skal skabe et højt serviceniveau i busdriften, så passagerer kan komme hurtigt frem uden forsinkelser på grund af trængsel. 

Ruten for linje 5C er blevet forlænget fra Husum Torv til Herlev Hospital, der gør det muligt at komme fra Københavns Lufthavn til Herlev Hospital uden skift. Derudover har Københavns Kommune tilpasset Frederikssundsvej med en række forbedringer, som en del af +Way-løsningen, så busserne på linje 5C kan komme hurtigere frem gennem trafikken – også i myldretiden. 

Plads til flere rejsende 

Busserne på 5C har langt større kapacitet end de tidligere 5A busser. 5C busserne er med deres 18,75 meter fem meter længere end deres forgængere. Det giver plads til 65 flere passagerer i hver bus, der kan rumme i alt 147 passagerer. Det gør 5C i stand til at betjene ca. 30 procent flere passagerer end hidtil i myldretiden. 

Hvis du vil vide mere

Se mere information om 5C på trafikselskabet Movias hjemmeside.

Etableringen af 5C med 18,75 meter ledbusser med særlige miljøegenskaber blev besluttet af Københavns Borgerrepræsentation med Budget 2015.

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Den 29. september 2019 åbnede Københavns nye metrolinje, Cityringen, med 17 nye metrostationer. Cityringen forbinder, via en 15,5 km underjordisk tunnel, København på en helt ny måde og øger fremkommeligheden gennem byen. 

For at skabe det bedst muligt kollektive transportnet, har Movia og kommunerne i hovedstadsområdet arbejdet længe på at tilpasse busnettet til Cityringen. Det nye busnet kaldes Nyt Bynet, og det åbnede den 13. oktober 2019. Nyt Bynet omfatter ændringer på 33 buslinjer i 12 kommuner. 

Læs mere om Nyt Bynet og de enkelte buslinjer.

Busnet tilpasses strategisk og lokalt

Planlægningsarbejdet med et nyt busnet tilpasset Cityringen, er sket af to omgange. 

Første del af arbejdet stod på i 2016 og omhandlede det strategiske busnet, der består af A- og S-busserne. Disse busser er de største og mest passagertunge busser, som alle går på tværs af flere kommunegrænser. Når de skal ændres, kræver det enighed blandt de berørte kommuner og regioner. Borgerrepræsentationen behandlede det strategiske busnet, som en del af Movias Trafikplan 2016, den 15. december 2016.  

Anden del af arbejdet omhandlede det lokale busnet. I 2017 blev der udarbejdet et forslag til det lokale busnet i København, der omfatter alle øvrige busser end A- og S-busserne. Forslaget blev i januar 2018 sendt i høring hos lokaludvalg, Ældrerådet, Handicaprådet samt Ungerådet. På et møde d. 19. april 2018 traf Borgerrepræsentationen den endelige beslutning om et nyt samlet busnet. I forhold til det fremlagte forslag, blev der bl.a. tilføjet flere afgange og natbetjening på linje 10 på Vigerslev Allé. Linje 14 blev omlagt for at betjene Nordre Frihavnsgade. Linje 23 blev omlagt for at betjene Sølvgade og Borgergade. Linje 185 fik flere afgange på Nørre Allé. Linje 31 blev forlænget til Ålekistevej, og fik flere afgange i myldretiden for at sikre tilstrækkelig kapacitet over havnen.  

Movia holder løbende øje med det nye busnet, for at se, om passagernes rejsemønstre er som forventet, eller om der er behov for tilpasninger af busserne. Siden åbningen af Nyt Bynet er der bl.a. lavet tilpasning af busserne i Valbyområdet. Tilpasningerne medførte fra juni 2021 ændringer på linje 10, 23 og 133 og oprettelse af en ny linje 11 mellem Hvidovre Hospital og Indre By.   

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden

Nørrebro Station er et centralt kollektivt trafikknudepunkt for mange transportformer. S-tog (Ringbanen) og en række buslinjer, herunder to A-busser (4A og 5C) og to S-busser (350S og 250S) mødes alle her. Med Cityringens åbning er stationen også blevet en metrostation. Nørrebro Station forventes derfor at blive Danmarks tredjestørste station med op til 35.000 daglige passagerer i bus, S-tog og metro. 

Området ved Nørrebro Station har i flere år fungeret uhensigtsmæssigt. Det har betydet, at de mange passagerer har haft vanskelige adgangsforhold til bus og tog. Der er derfor i efteråret 2020 anlagt en busgade, der forbedrer trafiksikkerheden og bussernes betjening af den nye metrostation.  

Kontakt 
Via kontaktformular nederst på siden

Movia har evalueret Nyt Bynet, der blev implementeret den 13. oktober 2019. Formålet med Nyt Bynet var at tilpasse busnettet til Cityringen, så der blev skabt et sammenhængende kollektivt transportsystem. Evalueringen har været vanskeliggjort af det reducerede passagertal pga. COVID-19. 

Evalueringen viser overordnet, at Nyt Bynet er lykkedes med at understøtte sammenhængen i den kollektive transport, og at der overordnet har været positiv udvikling i den generelle rejse- og passagerudvikling. For Københavns Kommune samlet set steg antallet af kollektive rejser med 12 pct. fra september 2019 til februar 2020. Andelen af kollektive rejser, hvor metro indgår, er steget fra 30 pct. til 44 pct. i København. I samme periode er rejsetiden for bus, tog og metro faldet med 8 pct. i København, og andelen af skift er uændret for hele kommunen. 

Borgerrepræsentationen har på baggrund af evalueringen besluttet mindre justeringer på linje 7A, 26 og 18. 

Kontakt
Via kontaktformular nederst på siden