Afrapportering af indsatser
Årlig afrapportering
Indsatserne spænder fra brede og bydækkende tilbud, fx BIFs fritidsjobindsats, til mindre, specialiserede indsatser, som fx SOFs Ny Start. I Sikker By Strategi 2022-2025 er det besluttet at udvikle den årlige effektopfølgning for at få bedre viden om virkningen af indsatser og for at sikre, at indsatser får mere læring ud af opfølgningen.
De 24 indsatser, som indgår i Sikker By-budgetpakken, skal årligt afrapportere til politikerne.
Formålet med afrapporteringen er at skabe et overblik over kommunens kriminalpræventive indsatser. Indsatserne kategoriseres indenfor de fem fagprincipper i Sikker By strategien, og der afrapporteres på en række udvalgte variable, herunder målgruppe, metode, geografi, økonomi, datapakker m.m.