Værdighedspolitik (2022)

Et værdigt ældreliv. I fokus for denne politik er særligt de ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

Et værdigt ældreliv i København

Her finder du Københavns værdighedspolitik. I fokus for værdighedspolitikken er særligt ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.

I 2022 skal de nyvalgte kommunalbestyrelser i alle danske kommuner vedtage en værdighedspolitik. Herunder finder du den fra Københavns Kommune, som er besluttet af BR 25. august 2022.

Den skal beskrive, hvordan kommunens ældrepleje kan understøtte følgende områder i forhold til plejen og omsorgen af den enkelte ældre:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død
  • Pårørende
  • Bekæmpelse af ensomhed.

Under disse temaer skal værdighedspolitikken beskrive de overordnede værdier, som danner rammen om ældreplejen her i Københavns Kommune, og som også kan genfindes i Ældrepolitikken.

I fokus for værdighedspolitikken er særligt ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv. Og et værdigt ældreliv er netop målet for den hjælp og støtte, vi giver fra kommunens side, og som skal gøre det muligt for den enkelte borger at fortsætte med at leve det liv, han eller hun ønsker – på trods af begrænsninger i hverdagen.

Et værdigt ældreliv betyder størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet, når svækkelse, sygdom eller mistrivsel kræver hjælp i hverdagen.

I Københavns Kommune fastholder og styrker vi med denne politik fokus på værdigheden i de indsatser og initiativer, vi har og sætter i gang på ældreområdet – i forhold til både praktisk hjælp og personlig pleje, ældrelivet bredt set, støtte til pårørende og livets afslutning.

Kontakt

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Borups Allé 41

2200 København N

Telefontider

Mandag

08:30 - 15:00

Tirsdag

08:30 - 15:00

Onsdag

08:30 - 15:00

Torsdag

08:30 - 15:00

Fredag

08:30 - 14:00