Demenssymbolet – en håndsrækning
Hænderne symboliserer, at alle mennesker kan have brug for hensyn eller en håndsrækning. Det gælder ikke mindst for mennesker med demens, som i særlig grad kan have brug for lidt mere tid og tålmodighed eller ekstra venlighed.
Det har en lang række konsekvenser, når folk bliver ramt af demens. Mange bliver mindre aktive både fysisk og socialt i takt med sygdommen forværres. Symbolet skal derfor være med til at give forståelse for de problemer, folk med demens kæmper med, og forhåbentligt gøre hverdagen nemmere for dem.
Symbolet er udviklet af Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark
Når du ser symbolet
Når du møder en person, der bærer symbolet, så skal du være ekstra opmærksom. Måske er der brug for en hjælpende hånd, men det er ikke sikkert. Det er langt fra altid, at et menneske, der har demens, har brug for hjælp. Nogle gange kan et smil eller lidt ekstra tid, forståelse og tålmodighed gøre en stor forskel.
Disse tre handleråd er en del af indsatsen omkring demenssymbolet, og er en håndsrækning til os alle:
Tag kontakt
Smil og vær imødekommende
Tal tydeligt
Stil ét spørgsmål ad gangen
Vær tålmodig
Sæt tempoet lidt ned, og hjælp gerne på vej
Særlig indsats for detailhandlen
Hvis du vil være med til at udbrede kendskabet til demenssymbolet i detailbranchen, kan du kontakte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen via kontaktinformationerne nedenfor.
I videoen, kan du se lidt mere om indsatsen.
Kontakt
Katrine Due Jespersen
Katrine Due Jespersen
Specialkonsulent
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Borups Allé 41
Marie Schack
Marie Schack
Specialkonsulent
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Borups Allé 41