Kulturhavn Festival 2001-2024

Kulturhavn Festival takker af.

Tusind tak for 24 skønne festivaler gennem årenes og havnens løb. Kulturhavn Festival har altid fejret byens foreninger, kulturskabere og Københavns Havn og har med sit program vist, hvor mangfoldig og sprudlende en by vi deler. 

Kulturhavn Festival har med kulturen i front fulgt og skubbet til havnens rivende udvikling siden 2001. Havnen har altid sat scenen, og gæsterne på Kulturhavn Festival har gennem årene besøgt Islands Brygge, Fisketorvet, Kalvebod Brygge, Refshaleøen, Enghave Brygge, Arsenaløen, Papirøen, Ofelia Plads, Göteborg Plads, Operaen og senest Teglholm Brygge og Orientkaj. Festivalen har inviteret københavnerne til at opdage deres havn - og det har I! Havnen er mere end nogensinde fuld af liv og kultur. 

Kulturhavn Festival har siden begyndelsen været finansieret af Kultur- og Fritidsforvaltningen, men der er ikke blevet bevilliget penge til festivalen fremover, hvorfor Kulturhavn Festival 2024 var den sidste. 

Tak for mange gode år med Kulturhavn – det har været en fornøjelse at se Københavns kulturliv blomstre omkring havnen og at følge alle de gode initiativer og idéer, som er udsprunget af festivalen.

Kontakt

Kultur- og Fritidsforvaltningen

Rådhuspladsen 1

1550 København V