Grundvandsbeskyttelse - Indsatsplan

Vi tager det som en selvfølge, at vandet i hanen er rent og det skal vi også kunne i fremtiden, men det kræver, at vi passer godt på det nu og i fremtiden.

Grundvand er en vigtig ressource, da den er grundlaget for det vand vi drikker hver dag. I København indvindes grundvand til drikkevand, hovedsageligt i den nordlige del af byen og udelukkende til Frederiksberg Forsyning.

Indsatsplanen

Med indsatsplanen for grundvandsbeskyttelse har vi fokus på grundvandet, og de indsatser, som skal udføres i løbet af de kommende år. Der er lagt vægt på dialog og information, så vi i fællesskab bliver klogere på hvordan vi beskytter grundvandet og hele vandkredsløbet, da grundvand, klima-tilpasning, søer, åer og spildevand hænger sammen.

Indsatsplanen oplister de indsatser, som kommunen vurderer, bør iværksættes for at beskytte særligt sårbare områder, hvor der indvindes grundvand til drikkevand.

Der er oplistet 11 indsatser opdelt i forebyggende, overvågende, oplysende og afhjælpende indsatser.

Forebyggende indsatser

  • Glatførebekæmpelse
  • Data koordinering med nabokommuner
  • Boringer - tilsyn
  • Håndtering af oplag af kemikalier
  • Dræn

Overvågende indsatser

  • Klimaovervågning
  • Anlægsarbejder og materialer

Oplysende indsatser

  • Fælleskampagner
  • Workshops med ansøgere

Afhjælpende indsatser

  • Jordforurening
  • Boringer

Planen er for 4 år, hvorefter den revurderes. 

Her kan du downloade indsatsplanen.

Kontakt

Jord og Grundvand

Njalsgade 13

2300 København S