Hvordan måler vi din matrikel op

Vi kommer og måler din matrikel op, men hvornår?

Q/A

Fold alle ud

Byggetilladelser

Københavns Kommune har besluttet, at der ikke vil blive stillet krav om, at de enkelte kolonihavelejere skal søge om byggetilladelser for deres nuværende bygninger som led i lovliggørelsen. Det er dog en forudsætning, at lovliggørelsen gennemføres, som beskrevet ovenfor.

Når lovliggørelsen på sigt er på plads, vil der blive tinglyst deklarationer om størrelse og placering af bebyggelse i kolonihaverne. Når deklarationerne er tinglyst, vil der ikke længere være krav om byggetilladelse i den pågældende haveforening, heller ikke til nyt byggeri eller ombygninger.

Hvis du ikke ønsker at vente på, at lovliggørelsen gennemføres i hele haveforeningen, har du mulighed for at søge om byggetilladelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen på samme måde, som du skal gøre, hvis du skal bygge nyt eller bygge om. Teknik- og Miljøforvaltningen tager stilling til, om det er muligt at gennemføre lovliggørelsen af dit hus separat.

Byggetilladelse ved nybyggeri eller ved ombygninger

Hvis du vil bygge et nyt kolonihavehus, udhus eller lignende, eller foretager ombygninger af dit nuværende byggeri, før der er tinglyst deklarationer i jeres haveforening, så skal du stadig søge om byggetilladelse hos Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

Læs om, hvordan du søger byggetilladelse

Læs mere om indstillingen til politikerne om proces for lovliggørelse af kolonihaver

Hvad er mulighederne for lodlejere, der overvejer at bygge nyt hus?

Når HOFOR har lagt stik ind til haveforeningens grundgrænse, vil kommunen som grundejer få en frist til at etablere det interne kloakanlæg og sørge for tilslutning af anlægget til HOFORs stikledning. Dermed vil de enkelte lodlejere få en tilsvarende frist til at lave husinstallationen og tilslutning af huset til kloakken. Det vil ikke være muligt at lave individuelle aftaler om senere tilslutning, fordi den enkelte lodlejer overvejer at bygge nyt hus.