Skoler og dagtilbud for alle børn

Den nye retning medfører en række omlægninger i - og omkring byens skoler i de kommende år - frem mod 2036. 

Politikerne har foreløbig afsat 570 mio over fire år til bl.a. at:

• Ansætte overgangspædagoger på alle skoler, der skal støtte børnenes overgang fra dagtilbud til skole.
• Ansætte flere medarbejdere pr. barn i indskolingen (og dermed mulighed for fx co-teaching, holddeling og undervisningsdifferentiering).
• Supportens medarbejdere med specialfaglige og -pædagogiske kompetencer kommer tættere på skoler og institutioners praksis. 
• Medarbejdere på skolerne får mere tid til at udvikle inkluderende læringsmiljøer.
• Skolerne får flere midler til kompetenceudvikling til at skabe inkluderende læringsmiljøer.
• Skolerne får ekstra ledelseskraft til at lede de nye opgaver.

Konkret arbejdes der på omlægninger af bl.a. BUF Flex-ordningen, basispladser i dagtilbud og visitationen til specialområdet.

Målet er, at specialpædagogiske indsatser omkring børn med særlige behov kan sættes i gang langt mere smidigt og effektivt. Og så tæt på almenområdet som muligt.

I praksis flytter midlerne til fx BUF Flex- ordningen ud på byens skoler, så skoler, forældre og elever ikke længere skal afvente sagsbehandlingen hos den centrale visitation. Skolerne kan med andre ord sætte de relevante indsatser i gang med det samme i de børnemiljøer, der har behov for det. Samtidig flytter man også de specialfaglige og -pædagogiske kompetencer langt tættere på skolerne, som dermed får bedre muligheder for support. 

Ingen børn, som i dag er visiteret til et specialpædagogisk tilbud, står til at miste den støtte, de er vant til. 

Omlægningerne kommer til at have en lang indfasningsperiode frem mod 2036.

Barnet er ikke et problem, som skal løses

De omlægninger, der bliver sat i gang fra næste skoleår med bl.a. omlægningen af BUF Flex, hviler på et ændret børnesyn. Et børnesyn, som i langt mindre grad har fokus på et enkelt barn, som kilde til udfordringer. Har et barn udfordringer med at være i et læringsmiljø er det læringsmiljøet, der skal ændres. 

Hvor støtte i dag gives til det enkelte barn, skal vi fremover se specialpædagogiske indsatser som noget, der gives til den klasse eller det læringsmiljø, som barnet er en del af. Det er altså læringsmiljøet, som skal geares anderledes, for at barnet kan være i det – ikke omvendt.

Inddragelse og videre proces

De planlagte omlægninger står på bidrag og indsigter fra en lang række af interessenter, herunder forældre, elever, fagprofessionelle, og forskere med særlig viden på området.  

De bidrager løbende med at formulere konkrete løsninger på, hvordan man kan udvikle og forandre skoler, dagtilbud og specialområdet, så flere børn og unge kan blive en del af fællesskaberne.

I arbejdet med at bevæge sig i den retning, som politikerne har anvist, har politikerne lagt vægt på vigtigheden i at lytte til de faglige organisationer, forældreorganisationerne samt interesseorganisationerne.

Se evt. inddragelseplanen, som du finder et link til under "Mere om den politikske behandling af sagen".