Københavns Kommunes investeringspolitik

Københavns Kommunes investeringspolitik

Politikerne i Københavns Kommune sætter hvert år penge af til en lang række konkrete projekter, som skal udvikle byen.

Mange af kommunens projekter - blandt andet udvikling af skoler, plejehjem og infrastruktur - er langsigtede, og de midler, der bliver sat af, skal ikke nødvendigvis bruges alle sammen med det samme.  Midlerne placeres derfor i kommunens investeringsforening indtil de skal bruges.

Det er Københavns Kommunes Økonomiudvalg, der beslutter, hvordan de øremærkede penge bliver investeret bedst muligt ud fra kommunens finansielle risikopolitik og politik for ansvarlige investeringer (senest på udvalgets møde den 11. juni 2024).

Udvalget har vurderet, at det er bedst at sprede investeringerne ud over blandt andet realkreditobligationer, erhvervsobligationer, aktier mv. Kommunen investerer gennem en investeringsforening.

Grønne investeringer

Økonomiudvalget har besluttet, at kommunens investeringsforening i stigende grad skal foretage grønne / bæredygtige investeringer. I 2024 skal 26 pct. af investeringerne være grønne / bæredygtige og andelen skal stige til 30 pct. i 2025, og til 50 pct. I 2030.

Ansvarlige investeringer

Københavns Kommune har en politik for ansvarlige investeringer. Det betyder, at vi ikke ønsker at investere i selskaber, der ikke tager ansvar for miljø, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder m.v. på niveau med anerkendte, internationale regler og normer. Politikken omfatter derfor følgende internationale regler:

• The UN Global Compact
• The OECD Guidelines for Multinational Enterprises
• The UN Guiding Principles on Business and Human Rights
• The UN-backed Principles for Responsible Investments (UNPRI)
• UN Environmental Program Finance Initiative (UNEPFI)
• The Universal Declaration of Human Rights
• The ILO Declaration of Fundamental Principles of Rights at Work

Kommunens politik for ansvarlige investeringer betyder, at investeringsforeningen bevidst fravælger virksomheder, der ikke lever op til disse krav. Københavns Kommune ønsker heller ikke at investere i virksomheder, der arbejder med atomvåben (og andre kontroversielle våben), fossile brændstoffer og tobak.

Våben

Københavns Kommune ønsker ikke at investere i virksomheder, der producerer atomvåben og andre kontroversielle våben.

Fossile brændstoffer

Københavns Kommune ønsker ikke at investere i selskaber, der søger efter, udvinder og raffinerer fossile brændstoffer (kul, olie og gas). Det gælder også for selskaber, der leverer udstyr og service til f.eks. offshore-olieindustrien. Kommunen har derfor hverken aktier eller erhvervsobligationer i virksomheder, hvor fem pct. eller mere af virksomhedens omsætning kommer fra kul, olie og gas. Kul til metalfremstilling som f.eks. stålproduktion er undtaget.

Investeringsforeningen vælger ikke selskaber fra, hvis mindre end fem pct. af omsætningen kommer fra fossile brændstoffer. Københavns Kommune investerer desuden ikke i forsyningsselskaber (el og varme), hvor mere end 5 pct. af produktionskapaciteten stammer fra kul. 

Tobak

Københavns Kommune ønsker ikke at investere i selskaber, der fremstiller, distribuerer eller sælger tobak. Investeringsforeningen fravælger derfor virksomheder, hvor fem pct. eller mere af omsætningen er relateret til tobak.

Selskaber på FN’s liste med tråde til israelske bosættelser

Københavns Kommune ønsker ikke at investere i selskaber på FN’s liste med tråde til israelske bosættelser.

Screening af virksomheder

Når Københavns Kommune vælger virksomheder fra, skal det ske på en ordentlig og professionel måde. Det er blandt andet derfor, at kommunens investeringsforening bruger uafhængige, professionelle selskaber til løbende at screene, om virksomheder lever op til politikken for ansvarlige investeringer.

Aktivt ejerskab

Københavns Kommune har et princip om aktivt ejerskab. Er der mistanke om, at en virksomhed ikke lever op til politikken for ansvarlige investeringer, ønsker vi, at der bliver indgået dialog med virksomheden for at forsøge at påvirke virksomheden i den rigtige retning. I så fald er det kommunens investeringsforening og eksterne screeningsselskaber, der går i dialog. Formålet er at afdække, hvorvidt virksomheden lever op til Københavns Kommunes investeringspolitik, eller om virksomheden skal foretage ændringer i sine aktiviteter.

Åbenhed

Københavns Kommune ønsker at være transparent om sine ansvarlige investeringer og negativlister. Derfor lægger vi også negativlister og beholdningslister på vores hjemmeside. Listerne bliver opdateret to gange om året.

Negativlister

Virksomheden vil blive valgt fra, hvis den efter dialog ikke kan påvirkes i en ansvarlig retning, så den lever op til politikken for ansvarlige investeringer. Det betyder samtidig, at den kommer på Københavns Kommunes negativlister. Kommunen stiller krav om, at investeringsforeningen skal sælge kommunens andel i virksomheden, når den bliver negativlistet, og foreningen må ikke investere i virksomheden fremover.

Negativlisterne er opdelt i følgende emner:

• FN-konventioner m.v.
• Atomvåbenproducenter m.v.
• Fossile brændstoffer
• Tobak
• Selskaber på FN’s liste med tråde til israelske bosættelse

Se vores negativlister herunder.

Kommunens økonomiudvalg har desuden besluttet, at ATP's eksklusionsliste også skal gælde for Københavns Kommunes investeringer. ATP's negativlister indgår derfor også i kommunens negativlister. Har ATP fravalgt en virksomhed, bliver den også fravalgt i kommunens investeringer.

Københavns Kommunes beholdninger

Midlerne i investeringsforeningen investeres af fire forvaltere – Danske, SEB, Nykredit og Nordea. I listerne nedenfor kan du se kommunens beholdninger pr. 30. november 2024 af realkreditobligationer, erhvervsobligationer, aktier m.v.

Se vores beholdningslister herunder.