Retningslinjer for nytteindsats
Nytteindsats ved projekthold
Denne type nytteindsats er karakteriseret ved, at et antal modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælp eller arbejdsmarkedsydelse arbejder under én arbejdsleder, der er ansat i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. Arbejdsledelses og instruktionsbeføjelsen er dermed koblet direkte til myndighedsopgaven.
Retningslinjerne for nytteindsats ved projekthold:
- indholdet i nytteindsats skal være nyttigt
- nytteindsatsopgaverne skal være sikkerhedsgodkendte
- nytteindsatsopgaverne skal være efterspurgte
- nytteindsats ikke må substituere øvrige virksomhedsplaceringer eller erstatte ordinært arbejde
- nytteindsats ikke må være konkurrenceforvridende og foregår derfor kun i offentligt regi
- nytteindsats som udgangspunkt ikke omfatter borgerrettede aktiviteter, da det ikke er muligt at sikre stabil leverance og kvalitet i tilbuddene
- ved etablering af nytteindsatsopgaver udarbejdes der en præcis beskrivelse af det arbejde, der udføres i projektet.
Nytteindsats ved enkeltpladser
Nytteindsats ved enkeltpladser handler om, at én eller flere modtagere af uddannelseshjælp, kontanthjælps eller arbejdsmarkedsydelse udstationeres på en kommunal, regional eller statslig institution / virksomhed. Arbejdsledelses- og instruktionsbeføjelsen tilfalder den enkelte institution / virksomhed.
Retningslinjerne for nytteindsats ved enkeltpladser er:
- indholdet af enkeltpladserne skal være nyttigt
- borgere i enkeltpladser er omfattet af gængse regler på arbejdspladsen, herunder arbejdsmiljølovgivningen (justeret ift. projektpladserne)
- enkeltpladsopgaverne skal være efterspurgte
- enkeltpladserne må ikke substituere øvrige virksomhedsplaceringer eller erstatte ordinært arbejde
- enkeltpladserne må ikke være konkurrenceforvridende og foregår derfor kun i offentligt regi
- enkeltpladser kan kun omfatte borgerettede aktiviteter, hvis en arbejdsgiver har et begrundet og konkret ønske (justeret ift. projektpladserne)
Ved etablering af enkeltpladser udarbejdes en beskrivelse af det arbejde, der udføres.