Referat af møde i Centerrådet i Borgercenter Handicap den 19. marts 2024

Her finder du referatet fra mødet i Centerrådet i Borgercenter Handicap den 19. marts 2024.

Deltagere  

Forperson Hans Jørgen Møller (Dansk Handicap Forbund). 

Fra handicaporganisationerne: 

Næst-forperson Anna Malmkjær Willumsen (Autismeforeningen), Eva Gjøe (Landsforeningen LEV), Helga Mark (Dansk Handicapforbund) og Ole Rasmussen (Foreningen Danske DøvBlinde.

Fra Borgercenter Handicap

Jan Quist (borgercenterchef, udførerområdet), Charlotte Vidmar (områdechef, Modtagelsen), Merete Lefeldt (områdechef, Ungeområdet), Mark Hansen (sagsbehandler, Voksenområdet) og Tina Mou Jakobsen (konsulent, BCH-staben). 

Gæst: Louise Engell Balling (borgermødespecialist, Staben) 

1. Velkommen

Dagsorden og referat blev godkendt.

2. Sagsfrister

Merete holdt oplæg om de nye sagsfrister, som Socialudvalget har vedtaget i januar 2024 (se medsendt bilag). Hans forklarede, at baggrunden for punktet er, at der er stor interesse i handicaporganisationerne for, om sagsfristerne overholdes, så det vil være godt at kunne svare på, hvordan det ser ud. Helga bemærkede, at fristforlængelsesskabeloner bør revideres, så man som borger bliver informeret om baggrunden.

Charlotte oplyste, at der fremadrettet også kobles begrundelser på.
Mads spurgte til begrundelsen for at hæve fristerne, hvortil Merete svarede, at når vi fx går i gang med at matche borger til et botilbud, skal alle dele med i afgørelsen, dvs. at vi vurderer, at borger er i personkredsen for et botilbud, at borger har set tilbuddet, og hvilket tilbud borger ender med at ender med at blive visiteret til. Nogle gange skal der også indhentes oplysninger fra fx praktiserende læge.
 

Konklusion:

Centerrådet tog orienteringen til efterretning.

3. Brugertilfredshedsundersøgelse på BPA-ordningen

Louise Engell Balling præsenterede baggrund, formål og resultater af brugertilfredshedsundersøgelsen med administration af BPA-ordningen, som blev gennemført i efteråret 2023 (se medsendte slides). BPA er for borgere, hvor der ikke kan iværksættes andre kompenserende indsatser end gennem en BPA-ordning. 79 borgere er tildelt en BPA, som omfatter personlig pleje, praktisk bistand og ledsagelse uden for hjemmet.

Borgergruppen er typisk borgere med sklerose, CP, brækket ryg og muskelsvind. Undersøgelsen peger på ønsker om forbedring på tre områder 1) proces for ekstra bevilling ifm. ferie, 2) at opfølgning på BPA ikke er nødvendig, når situation er uændret og 3) overblik over krav og ansvar ift samarbejdet med BCH.

Undersøgelsen giver nogle gode obs og gode bud på, hvordan vi kan forbedre samarbejdet om administration af ordningen. På et senere tidspunkt vil Borgercenter Handicap holde et opfølgende møde med CP Danmark og Muskelsvindfonden, hvor vi præsenterer undersøgelsen og drøfter, hvad resultaterne kalder på. Svarprocenten er desværre meget lav, så vi skal være varsomme med, hvordan vi tolker resultaterne.

Helga gjorde opmærksom på, at angsten for at miste ordningen, betyder noget for, hvordan man har svaret. Hans supplerede, at ordningen er under konstant politisk beskydning, bl.a. fra KL, men det er vigtigt at huske, at BPA-ordningen opstod, fordi der også var en økonomisk gevinst ved, at folk blev i eget hjem i stedet for at få en plejehjemsplads, men det er gået i den politiske glemmebog.

Hans foreslog, at Dansk Handicap Forbund og Polioforeningen også har relevant viden, og at man kunne sende spørgeskemaet ud til disse med-lemmer. Mads svarede, at i forhold til antal borgere, som har en BPA, kunne man stille spørgsmålet, hvor mange kræfter der skal bruges videre på at undersøge BPA-ordningen. Jan supplerede, at man evt. kunne undersøge, hvor mange der hhv. har søgt og hvor mange der har fået bevilliget en BPA. Mads pointerede afslutningsvis, at der er mange andre målgrupper, som også kunne være at fokusere på, og derfor vil Mads anbefale ikke at bruge flere ressourcer på det.

Konklusion:

Centerrådet tog præsentationen til efterretning.

4. Fysisk tilgængelighed til Telehuset

Helga havde sat punktet på dagsorden, da tilgængeligheden til Telehuset ikke er tilfredsstillende for kørestolsbrugere. Dørene åbner kun halvt i vinterhalvåret, og rampen foran Telehuset fungerer ikke optimalt. Jan fortalte, at der har været et renoveringsarbejde med opsætning af stativer foran Telehuset, hvilket har besværliggjort adgangen. BCH er i gang med en ansøgning Teknik- og Miljøforvaltningen, om dispensation til at kunne tilpasse arealet foran indgangen.

Konklusion:

Centerrådet tog orienteringen til efterretning. Tidsplan for tilpasning eftersendes, så snart den foreligger.

5. Personaleomsætning

Centerrådet havde inviteret HR-partner Mette Rasmussen til at præsenterede data for personaleomsætning i BCH (se medsendte slides). I BCH har omkring hver fjerde medarbejder forladt BCH i 223. Sammen-lignet med andre kommuner i Danmark ligger Københavns Kommune lidt højt, men sammenlignet med omegnskommunerne er personale-omsætningen lavere i Københavns Kommune. I Borgercenter Handicap gør vi meget for at sikre god rekruttering, onboarding og faglig udvikling for at fastholde medarbejderne.

Mads spurgte, om man internt i Københavns Kommune kunne etablere en enhed til at formidle jobs andre steder i kommunen, hvortil Mette svarede, at vi har fokus på det. Anna spurgte til den store forskel på myndigheds- og udførerområdet, hvortil Jans varede, at der er forskel på områderne; nogle steder lykkes vi bedre end andre områder. Der er også forskellige grundvilkår for, hvordan tilbuddene arbejder.

Anna påpegede, at mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet har betydning, fx er der stor forskel på opgaver i relation til hjemmevejledning kontra rengøring på et botilbud. Charlotte supplerede, at fleksibilitet betyder rigtig meget. Hans kvitterede for oplægget, og at fakta kan bruges til at fortælle historien ud ad til om, hvordan man arbejder med det i BCH.

Konklusion

Centerrådet tog orienteringen til efterretning.

6. Status på Lynghuset

Jan gavn en status på Lynghuset, hvor Socialtilsynet har besluttet at trække godkendelsen og har givet en frist på en løbende måned + 10 måneder. Socialudvalget har besluttet at klage over afgørelsen. Derefter har tilsynet en måned til at behandle klagen. Hvis afgørelsen fastholdes, skal afgørelsen behandles i Ankestyrelsen, som er op til fem måneder om at sagsbehandle. Uanset hvordan processen forløbet fremadrettet arbejder vi videre med fortsat at øjne kvaliteten, så Lynghuset kan fortsætte som botilbud.
Eva pointerede, at det er positivt, at der bliver anket gennem Socialudvalget.

Eva spurgte til, om der kommer nyt tilsyn, hvis afgørelsen overgår til Ankestyrelsen, hvortil Jan svarede, at uanset den videre proces, kommer der flere tilsyn. Merete supplerede, at vi generelt sender de ak-ter ind i Ankestyrelsen, som vi har på en sag, så man altid behandler det, der foreligger på klagetidspunktet.

Jan påpegede det usædvanlige i, at vi ingen erfaringer har med at klage over afgørelser, hvor godkendelsen trækkes, ligesom der findes meget få eksempler på dette i Danmark. Eva fortalte om et nyligt afholdt pårørendemøde i Lynghuset med 17 pårørende, hvor ingen ønskede at tilbuddet skal lukke, da pårørende har stor tillid til ledelse og medarbejdere. Derudover påpegede Eva det påfaldende i, at godkendelsen trækkes, når den nye ledelse har haft relativt kort tid til at sætte indsatser i gang.

Konklusion:

Centerrådet tog status til efterretning.

7. Input Fællesmøde mellem

Til dette års fællesmøde mellem Brugerråd, Handicapråd og Centerråd i Socialforvaltningen blev centerrådet enige om en drøftelse af, hvilke strategiske temaer/overvejelser, man gerne vil tage op det kommende år i rådene, herunder for at kunne inspirere hinandens arbejde og blive bedre til at arbejdet strategisk i rådene. 

Drøftelsen kunne bl.a. foregå som brainstorm i mindre grupper.

Anna pegede på, at Centerrådet med fordel kunne overveje, hvilke emner der tages op, og om vi får det ud af møderne, vi gerne vil. Det svært at se, hvad organisationerne skal bidrage med, når der kun er orienteringer på dagsorden. Der, hvor møderne giver mest mening, er, når Centerrådet giver input til borgercenterets arbejde.

Hans pegede på, at Centerrådet ikke har mandat til at beslutte noget, og det samme gælder for Brugerrådet. Handicaprådet derimod er lovbestemt, men har ikke nogen beslutningskraft. Mads svarede, at Centerrå-det godt kunne drøfte mere politiske emner, særligt med de kom-mende besparelser. Centerrådet er fra en anden tid, så måske skal vi de-finere os selv på ny, tage en mere aktiv rolle og udnytte, at vi er et råd. Jan pointerede, at borgercenteret er meget interesseret i at få input.

Konklusion:

Emnet tages op på næste centerrådsmøde.

8. Nyt fra organisationerne

Punktet udgik.

9. Evt.

Anna fortalte om filmfestivalen ”På spektret”, arrangeret sammen med Cinemateket. I Autismeforeningen er man begyndt at tale om viden, herunder at der findes meget forkert viden om fx autisme, så viden kunne være et emne på et Centerrådsmøde i for hold til, hvor BCH får viden fra.

Charlotte fortalte om, at der pga. besparelser er indført nye åbningstider i Kontaktcenteret. Den fysiske åbningstid kommer til at følge de nye åbningstider. Hans spurgte til bevilling af handicapbiler og miljøzoner, da det er dyrt at bevillige el-handicapbiler. Miljøzonerne i København kan være en hindring for borgere med handicap, hvis man ikke har en el-handicapbil. Charlotte svarede, at udmeldingen fra ministeriet er, at der fortsat vil være dispensationsmulighed.