Simulationsakademiet

Simulationsakademiet er et trænings- og undervisningssted for praksisnær kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

I Simulationsakademiet tilbydes Sundheds- og Omsorgsforvaltningens ledere og medarbejdere praksisnær træning og kompetenceudvikling. 

Simulationsakademiet åbnede i foråret 2024 og formålet med akademiet er at styrke deltagernes udbytte af kompetenceudviklingen og samtidig gøre det nemmere for dem at bruge læringen i deres hverdag. Det øger den faglige kvalitet, som borgerne møder.  

Samtidig skal Simulationsakademiet bidrage til, at vi som kommune i højere grad kan holde på de dygtige medarbejdere, vi ansætter, fordi de føler sig godt klædt på til de arbejdsopgaver og udfordringer, de møder. 

Simulation i undervisningen 

I Simulationsakademiet er læringsforløbene bygget op omkring simulation. Det betyder, at deltagerne får mulighed for at bruge teori og erfaringer i konkrete hverdagssituationer. I simulationstræningen indgår professionelle skuespillere og figuranter fra kommunens interne vikarkorps, som er dygtige til at lave realistiske situationer, der minder om den hverdag, deltagerne arbejder i.  

Efter hver træningssession debriefer deltagere og undervisere og snakker om, hvad der skete, og hvilken læring, der kan drages af det. Det giver et rum for refleksion, som ofte er svært at få i hverdagen. Og samlet set gør simulationen det nemmere for deltagerne at overføre deres læring til hverdagen. 

Eksempler på aktuelle kurser i Simulationsakademiet

Vis alle

Faglig introduktion for nyansatte (2 dage)

Kurset er for SOSU-hjælpere, SOSU- assistenter og sygeplejersker. Igennem fire temaer (demens, rehabilitering, lindring og akut forværring) får deltagerne viden om og redskaber til at håndtere genkendelige hverdagssituationer. Samtidig kommer vi omkring Københavns Kommunes strategi og tilbud inden for de fire temaer. 

SIRI Sygeplejersker (7 dage)

Kurset er for sygeplejersker med udenlandsk baggrund i evalueringsansættelse. 

Der trænes i de samme temaer som faglig introduktion med fokus på klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab. 

Klinisk lederskab (1 dag)

Kurset er for sygeplejersker, der ønsker at øge deres viden om borgerforløb, herunder evaluering, planlægning, opfølgning, opgaveoverdragelse og tværfagligt samarbejde. 

Smertehåndtering for terapeuter (1 dag)

Kurset er målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter, der ønsker at øge deres viden om smertehåndtering, herunder hvordan træning og bevægelse kan afhjælpe smerter, tryghed i behandlingen, hvornår kroppen skal have ro, vigtigheden af terapeutisk alliance, self-efficacy og gradvis eksponering. 

Den motiverende samtale (2 dage)

Kurset er for sundhedsfaglige medarbejdere med borgerkontakt, der bl.a. ønsker at kommunikere motiverende, arbejde med personcentreret samtaleform, motivationsfaktorer og forandringsprocesser håndtere modstand. 

Lær at lindre (3 dage)

Kurset er for SOSU-assistenter, sygeplejersker der ønsker at opnå viden og færdigheder til at forebygge, vurdere og lindre smerter og andre symptomer af fysisk, psykisk, social og åndelige/eksistentiel art.  

Tilpassede forløb

Udover de nævnte kurser laver vi med jævne mellemrum tilpassede forløb, der gennemføres lokalt på enheder i Københavns Kommune, alt efter ressourcer og behov. Hvis du har en forespørgsel på et kursus eller en idé til et samarbejde, hører vi gerne om det. Find kontaktpersoner nederst på siden. 

Video Url
Video Url

Kontakt

Jacob Løbner Pedersen

Jacob Løbner Pedersen

Afdelingsleder

Anders Brixen Bojesen

Anders Brixen Bojesen

Projektleder

Christina Bilevits

Christina Bilevits

Underviser

Frey Tøiberg

Frey Tøiberg

Underviser

Sanne Linde Kristensen

Sanne Linde Kristensen

Lokaleansvarlig

Kontakt om samarbejde

Simulationsakademiet

Vester Farimagsgade 1, 5

1606 København V

Kontakt Simulationsakademiet i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, hvis du har spørgsmål til samarbejde, besøg, eller andet.